Bemærkninger til forslag til ændring af Landstingsforordning om beskyttelse af havmiljøet.                              

Almindelige bemærkninger

 

Ansvaret for Grønlands havmiljø er delt mellem Grønland og Danmark, idet landstings­forord­ning om beskyttelse af havmiljøet (havmiljøforordningen) gælder i det grønlandske søterri­torium ud til 3-sømilsgrænsen, mens anord­ning om ikrafttræden af lov om beskyttelse af hav­miljøet (havmiljøanordningen) gælder uden for det grønlandske søterritorium.

 

Havmiljøforordningen trådte i kraft 1. januar 1995 og er ændret i 1997.

 

Ændringerne i 1997 giver Landsstyret mulighed for at give tilladelse til dumpning af organisk affald af naturlig oprindelse under forudsætning af, at det ikke er muligt at udnytte ressour­cen på anden måde.

 

Dette forslag til ændring af havmiljøforordningen sker primært som konsekvens af, at Lands­tinget d. 1. marts 2001 godkendte ikraftsættelsen af den danske lov om sikkerhed til søs ved anordning nr. 607 af 25. juni 2001.

 

Lov om sikkerhed til søs

Baggrunden for ikraftsættelsen af den danske lov om sikkerhed til søs ved anordning nr. 607 af  25. juni 2001 var, at Danmark i 1998 med vedtagelse af lov om sikkerhed til søs præci­serede grænsefladen mellem den danske lov om beskyttelse af hav­miljøet (havmiljøloven) og lov om sikker­hed til søs, hvorefter krav til selve skibet og dets administration reguleres i lov om sikkerhed til søs, mens udledningskriterier m.v. fortsat reguleres af havmiljøloven. Skibs­siden blev således i praksis den generelle administrative skillelinie mellem de to lovgivnings­områder.

 

Samtidig med vedtagelsen ophævede man en række bestemmelser om f.eks. olie-, last- og affalds­journaler i den danske havmiljølov og overførte dem til lov om sikkerhed til søs.

 

Ved ikraftsættelsen af den danske lov om sikkerhed til søs opstod der dobbeltkompeten­ce vedr. skibes oliejournaler, beredskabsplaner for olieforureningsulykker og journaler for skade­lige flydende stoffer (lastjournaler). Havmiljøforordningens bestemmelser om olie- og last­jour­naler, midlertidig klassifikation af flydende stoffer,  krav om beredskabs­planer på større skibe, hjemmel til udstedelse af regler for inspektion af olietankskibes lasttanke samt krav om beredskabs­planer, foreslås derfor ophævet med dette forslag.

 

De tilsvarende bestemmelser forslås af Miljøstyrelsen ophævet i et ændringsforslag til hav­miljø­anordningen, der forventes fremlagt for Landstinget i forbindelse med forårs­samlingen 2004 samtidig med dette ændringsforslag til havmiljøforordningen.

 

Indhandlings- og produktionsskibe

Direktoratet for Miljø og Natur (DMN) har i gennem flere år modtaget indberetninger om fiskerester i fiskegarn placeret i nærheden af indhandlingsskibe, hvilket har givet anledning til væsentlige lokale miljøgener for bl.a. fiskeriet.

 

Med den nuværende formulering af havmiljøforordningens § 17 er det ikke muligt for miljø­myndighederne at gribe ind over for sådanne problemer, idet udtømning af ovennævnte type frisk fiskefangst er tilladt. På baggrund af klager i gennem flere år er behovet for en regule­ringsmulighed således opstået.

 

For at undgå uoverensstemmelse som følge af forskellige definitioner, ændres defini­tionen af ”fisk” således, at er der overensstemmelse med lov om kvalitetskontrol med fisk og fiske­varer.

 

Øvrige mindre ændringsforslag

Desuden indeholder dette ændringsforslag en tydeliggørelse af grænsefladen mellem råstofloven og havmiljøforordningen (§ 27) samt mindre konsekvensrettelser og sproglige præciseringer. Disse mindre ændringsforslag er omtalt i afsnittet ”2. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser”.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser for berørte parter og myndigheder

Det er DMNs vurdering, at ingen af de foreslåede ændringer af havmiljøforordningen umid­del­bart har væsentlige økonomiske konsekvenser for fiskerierhvervet og kommunale eller andre myndig­heder.

 

Det mest væsentlige i ændringsforslaget er formodentlig, at Landsstyret får mulighed for at fastsætte regler, d.v.s. en bekendtgørelse, for udsmid af fiskeriaffald fra indhandlings- og produktionsskibe.

 

En sådan bekendtgørelse om udsmid kan formodentlig medføre økonomiske konsekvenser for dele af fiskerierhvervet, men bekendtgørelsen vil blive udarbejdet i sam­arbejde med rele­vante myndigheder og interesseorganisationer og vil derefter blive sendt i høring efter sædvanlig praksis. Når landsstyret udarbejder et forslag til en bekendtgørelse vedrørende udsmid af fiskeri­affald fra indhandlings- og produktionsskibe, vil de økonomiske konsekvenser således blive kortlagt gennem en høringsrunde. Såfremt det skulle vise sig at en sådan bekendtgørelse på området giver anledning til merudgifter for landskassen, vil disse merud­gifter indgå i lands­styrets almindelige finanspolitiske prioritering.

 

Ændringsforslaget har ingen administrative eller økonomiske konsekvenser for borgere.

 

Hørte myndigheder og organisationer

Ændringsforslaget har været i høring hos alle grønlandske kommuner, KANUKOKA,

Råstof­­­­direktoratet, Direktoratet for Fiskeri og Fangst, Direktoratet for Erhverv, Direktoratet for Infrastruktur og Boliger,  Økonomidirektoratet, Udenrigsdirektoratet, Lovkontoret, KNAPK, APK, Søfartsstyrelsen, Forsvarsministeriet og Miljøstyrelsen.

 

Lovtek­niske kommentarer fra Lovkontoret  samt Økonomidirektoratets ønske om en uddyb­ning af økonomiske og administrative konsekvenser er indarbejdet i forslaget og bemærk­ningerne.

 

 

2. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

 

Til § 1

Til nr 1:

I bemærkningerne fra 1994 til landstingsforordning om beskyttelse af havmiljøet er ”frisk fisk” defineret som fiskerester hidrørende fra rensning af friskfanget fisk, rejer, muslinger og krabber. 

 

I bekendtgørelse nr. 155 af 27. februar 1998 om behandling og opbevaring m.v. af fisk og fiskevarer ombord i fartøjer, der er udstedt med hjemmel i lov om kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer, er  ”fisk” defineret som ”enhver art af fisk, krebsdyr, bløddyr, pighuder, sækhuder og havsnegle”.

 

For at undgå uoverensstemmelse som følge af forskellige definitioner, ændres definitionen af ”fisk” med denne justering af forordningen om beskyttelse af havmiljøet således til at være i overensstemmelse med  bekendtgørelse nr. 155 af 27. februar 1998.

 

Til nr 2:

§ 9, §11 og § 12 i landstingsforordningen om beskyttelse af havmiljøet ophæves som følge af at bestemmelserne er overført til Søfartsstyrelsens ressortområde, jf. anordning 607 af 25. juni 2001 om ikrafttræden for Grønland af lov om sikkerhed til søs.

 

Til nr. 3:

I medfør af § 17, stk. 1, i landstingsforordningen om beskyttelse af havmiljøet er udtømning af affald, bortset fra frisk fisk og dele heraf, ikke tilladt på grønlandsk søterritorium.

 

DMN har i gennem flere år modtaget indberetninger om fiskerester i fiskegarn placeret i nærheden af indhandlingsskibe, hvilket har givet anledning til væsentlige lokale miljøgener for bl.a. fiskeriet.

 

Med den nuværende formulering af § 17 er det ikke muligt for miljømyndighederne at gribe ind over for sådanne problemer, idet udtømning af ovennævnte type frisk fiskefangst er tilladt. På baggrund af klager i gennem flere år er behovet for en reguleringsmulighed således opstået.

 

Efter drøftelser i 2002 mellem DMN og Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug foreslås derfor et nyt stk. 2, der giver Landsstyret mulighed for at regulere udtømninger af frisk fiskefangst i form af en bekendtgørelse.

 

Med formuleringen ”.. indhandlings- og produktionsskibe..” menes indhandlingsskibe, produktionsskibe samt skibe der både er indhandlingsskib og produktionsskib.

 

 

Til nr. 4:

I medfør af § 27, stk. 1, i landstingsforordningen om beskyttelse af havmiljøet varetages bekæmpelse af olie- og kemikalieforurening på grønlandsk søterritorium af Landsstyret og andre myndigheder bemyndiget af Landsstyret. I medfør af § 27, stk. 2, forestår kommunal­bestyrelsen sanering af kyststrækninger ved olie- og kemikalieforureninger.

 

Den nuværende bestemmelse i § 27, stk. 3, 1. pkt., er affattet således: ”Det i stk. 1 og 2 anførte gælder ikke for bekæmpelse af olie- og kemikalieforurening, som opstår i forbindelse med undersøgelse og udnyttelse på søter­ritoriet af ikke-le­vende res­sour­cer.”.

 

Efter drøftelser i 2002 mellem Råstofdirektoratet og DMN ændres formuleringen af 1. pkt. i stk. 3 således fra ”…. undersøgelse og udnyttelse på søter­ritoriet af ikke-le­vende res­sour­cer” til ”… aktiviteter på søter­ritoriet, der er omfattet af Lov om mineralske råstoffer i Grønland (råstofloven).”. Med ”aktiviteter” menes forundersøg­else, efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer, hvilket er i overensstemmelse med råstoflovens bestem­melser. Den foreslåede ændring skyldes et ønske om at tydeliggøre grænsefladen mellem råstofloven og landstingsforordningen om beskyttelse af havmiljøet.

 

Desuden er den tidligere henvisning til energiministeren i stk. 3, 2. pkt. erstattet af en henvis­­ning til råstof­loven. Denne ændring sker for at undgå konsekvensrettel­ser i fremtiden på grund af eventuelt ændret ressort­fordeling i danske ministerier.

 

Til nr. 5:

Bestemmelsen i § 28 i landstingsforordningen om beskyttelse af havmiljøet ophæves som følge af, at reglerne om beredskabsplaner i forbindelse med fore­byggelse af forurening fra skibe er overført til Søfartsstyrelsens ressortområde, jf. anordning nr. 607 af 25. juni 2001 om ikrafttræden for Grønland om lov om sikkerhed til søs.

 

Til nr. 6:

Bestemmelsen ophæves som følge af, at reglerne om inspektion af olietankskibes lasttanke er overført til Søfartsstyrelsens ressortområde, jf. anordning nr. 607 af 25. juni 2001 om ikraft­træden for Grønland om lov om sikkerhed til søs.

 

Til nr. 7:

Som konsekvens af at § 9 i landstingsforordningen om beskyttelse af havmiljøet foreslås ophævet, foreslås henvisningen hertil i § 41 tillige ophævet.

 

Til nr. 8:

Som konsekvens af at § 11 i landstingsforordningen om beskyttelse af havmiljøet foreslås ophævet, foreslås henvisningen hertil i § 41 tillige ophævet.

 

Til nr. 9:

Som konsekvens af at § 9,  § 12 og § 28 i landstingsforordningen om beskyttelse af hav­mil­jøet foreslås ophævet, foreslås henvisningen hertil i § 43 tillige ophævet..

 

Til nr. 10:

Det foreslås præciseret, at det er reglerne i den grønlandske retsplejelov, der finder anven­del­se. Ændringsforslaget er udelukkende en sproglig præcisering.

 

 

Imaani avatangiisit illersorneqarnissaat pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarnissaanik siunnersuummut nassuiaatit

 

Nalinginnaasumik nassuiaatit

 

Kalaallit Nunaata imartaani avatangiisinut akisussaaffik Kalaallit Nunaata Danmarkillu akornanni avinneqarsimavoq, tassami Imaani avatangiisit illersorneqarnissaat pillugu Inatsisartut peqqussutaat (imaani avatangiisit pillugit peqqussu) Kalaallit Nunaata imartaani 3-sømilip killiffiata tungaanut atuummat, imaani avatangiisit illersorneqarnissaat pillugu inatsisip atuutilersinneqarnera pillugu Kunngip peqqussutaa aamma imaani avatangiisit pillugit peqqussummik taaneqartartoq Kalaallit Nunaata imartaata avataanut atuulluni.

 

Imaani avatangiisit pillugit peqqussut 1. januar 1995-imi atuutilersinneqarpoq 1997-imilu allanngortinneqarluni.

 

1997-imi allannguinikkut Naalakkersuisut perlukunik eqqaanissamut akuersissuteqar­sinnaa­lersinneqarput, tamatumani piumasaqaataalluni pisuussutit allatut atorneqar­sinnaas­sanngitsut.

 

Imaani avatangiisit pillugit peqqussutip allanngortinnissaanik siunnersuut manna pingaar­tumik inatsisartut 2001-imi martsimi Imaani angalanermi isumannaallisaanissaq pillugu danskit inatsisaata kunngip peqqussutaatigut nr. 607-ikkut 25. juni 2001-imeersukkut atuutilersinneqarnissaanik akuersinerisa kinguneraa.

 

Imaani angalanermi isumannaallisaanissaq pillugu inatsit

Imaani angalanermi isumannaallisaanissaq pillugu danskit inatsisaata kunngip peqqussutaa­tigut nr. 607-ikkut, 25. juni 2001-imeersukkut atuutilersinneqarneranut tunuliaqutaavoq imaani avatangiisit illersorneqarnissaat pillugu danskit inatsisaata 1998-imi kiisalu imaani angalanermi isumannaallisaanissaq pillugu inatsisip killiffiata erseqqissarneqarnissaa, tama­tumani umiarsuarmut taassumalu aqqunneqarneranut piumasaqaatit imaani angalanermi isumannaallisaanissaq pillugu inatsimmi malittariasassaqartinneqalerlutik eqqaanermut il.il. tunngasut imaani avatangiisit pillugit inatsimmi suli malittarisassaqartinneqarlutik. Umiarsuarnut tunngasortaa taamaalilluni inatsisit taakku marluk akornanni avissaarutaavoq.

 

Atuutilersitsinermut peqatigitillugu ass. Uuliamik usinillu kiisalu eqqakkanik allattuisarneq pillugu imaani avatangiisit pillugit danskit inatsisaanni malittarisassat arlallit atorunnaar­sinneqarput imaanilu angalanermi isumannaallisaanissaq pillugu inatsimmut nuunneqarlutik.

 

Imaani angalanermi isumannaallisaanissaq pillugu danskit inatsisaata atuutilersinneqarnerani umiarsuup uuliamik allattuisarnera, uuliaarluertoqarluni ajutoornernut upalungaarsimanis­samut pilersaarutai kiisalu stoffinut imerpalasunut akornutaasinnaasunut allattuisarnera pillugit marloqiusamik suliassaqarfeqartoqalerpoq. Taamaattumik imaani avatangiisit pillugit peqqussummi uuliamik usinillu allattuisarneq pillugu, stoffit imerpalasut immikkoortiteral­lartarnerat, umiarsuarni anginerusuni upalungaarsimanissamut pilersaaruteqarnissamik piumasaqaatit, umiarsuit uuliamik assartuutit tankiinik misissuisarnermut malittarisassanik atuutilersitsinissamut tunngaviit kiisalu upalungaarsimanissamut pilersaaruteqarnissamik piumasaqaatit pillugit aalajangersakkat siunnersuutikkut matumuuna atorunnaar­sinneqar­nissaat siunnersuutigineqarpoq.

 

Aalajanagersakkat taakku assingi imaani avatangiisit pillugit peqqussutip allanngortinne­qar­nissaanik siunnersuummi Inatsisartut 2004-mi upernaakkut ataatsimiinnerannut atatillugu Inatsisartunut saqqummiunneqartussatut naatsorsuutigineqartumi atorunnaarsinneqarnissaat Miljøstyrelsimit siunnersuutigineqarpoq.

 

Umiarsuit tunitsiviusut tunisassiorfiusullu

Aalisakkanut qassutini umiarsuit tunitsiviusut eqqaanni inissinneqarsimasuni aalisakkat sinnikui najukkani avatangiisinut ilaatigut aalisarnermut akornutaalluinnartut pillugit Avatangiisinut Pinngortitamullu Pisortaqarfik ukiuni arlaqartuni nalunaarfigineqartarsimavoq.

 

Imaani avatangiisit pillugit peqqussummi § 17-ip maanna oqaasertaqartinneqarneratigut ajornartorsiutit taama ittut avatangiisinut oqartussaasunit iliuuseqarfigissallugit periarfis­saqarfigineqanngillat, tassami aalisagartanik nutaanik qulaani taaneqartunik eqqaaneq iner­teqqutaanngimmat. Taamaattumik ukiuni arlalinni naammagittaalliortoqartarnera tunulia­qutaralugu malittarisassiornissamut pisariaqartitsisoqalersimavoq.

 

Assigiinngitsumik nassuiaateqarnerup kingunerisaanik naapertuutinngitsoqarnissaa pinaveer­saarniarlugu ”aalisakkat” nassuiaatitaat allanngortinneqarpoq taamaalilluni aalisakkanik aali­sak­kanillu tunisassianik pitsaassutsimik misissuisarneq pillugu inatsimmut naapertuutilersit­sisoqarluni.

 

Allannguutissatut siunnersuutit minnerit allat

Tamatuma saniatigut allannguutissatut siunnersuutip imarai aatsitassat pillugit inatsisip imaa­nilu avatangiisit pillugit peqqussutip (§ 27) akornanni killiffiup erseqqssarneqarnissaa kiisalu kingunerisassat iluarsilaarneqarnissaat oqaatsitigullu erseqqissaanissaat. Allannguutis­satut siunnersuutit minnerit taakku aalajangersakkanut nassuiaatini imm. 2-mi oqaatigine­qarput.

 

Illuatungeriinnut oqartussaasunullu attuumassuteqartunut aningaasaqarnikkut allaffis­sornikkullu kingunerisassat

APP naliliivoq imaani avatangiisit pillugit peqqussutip allanngortinneqarnissaanik siunner­suutigineqartut aalisarnermik inuussutissarsiuteqarnermut kommuninilu kiisalu oqartus­saasuni allani aningaasaqarnikkut kinguneqangaarnavianngitsut.

 

Allannguutissatut siunnersuummi annerpaajugunarpoq Naalakkersuisut malittarisassiornissa­mut periarfissaqalernerat, tassa umiarsuarnit tunitsiviusunit tunisassiorfiusunillu aalisak­kanik eqqaasarneq pillugu nalunaarusiorsinnaalernerat.

 

Eqqaasarneq pillugu nalunaarut taama ittoq aalisarnermik inuussutissarsiuteqarneruup ilaanut aningaasaqarnikkut kinguneqarsinnaassagunarpoq nalunaarulli oqartussaasut soqutigisaqa­qati­giillu attuumassuteqartut suleqatigalugit suliarineqarumaarpoq kingornalu periuseq nalingin­naa­­soq malillugu tusarniaatigineqarumaarluni. Umiarsuarnit tunitsiviusunit tunisassiorfiusu­nillu eqqaasarneq pillugu naalakkersuisut nalunaarusiorpata aningaasaqarnikkut kinguneri­sassat tusarniaanikkut paasiniarneqassapput. Pineqartumi nalunaarut taama ittoq immaqa aalisarnermik inuussutissarsiuteqarnerup ilaanut aningaasaqarnikkut kinguneqarsinnaavoq. Nalunaarut nunatta karsianut aningaasartuuteqarnerulissutaassappat aningaasartuutaanerusut taakku naalakkersuisut aningaasalersuisarneq pillugu ingerlatsinikkut tulleriiaarisarnerannut nalinginnaasumut ilaatinneqassapput.

 

Allannguutissatut siunnersuut innuttaasunut allaffissornikkut aningaasaqarnikkulluunniit kinguneqassanngilaq.

 

Oqartussaasut suliffeqarfiillu tusarniaaffigineqarsimasut

Allannguutissatut siunnersuut Kalaallit Nunaanni kommunini tamani, KANUKOKA-mi, Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfimmi, Aalisarnermut Piniarnermullu Pisortaqar­fimmi, Inuussutissarsiornermut Pisortaqarfimmi, Attaveqarnermut Ineqarnermullu Pisorta­qarfimmi, Aningaasaqarnermut Pisortaqarfimmi, Nunanut allanut Pisortaqarfimmi, Inatsi­silerif­fimmi, KNAPK-mi, APK-mi, Søfartsstyrelsimi, Forsvarsministeriami Miljøstyrelsimilu tusarniaassutigineqareerpoq.

 

Inatsisileriffimmit inatsisitigut oqaaseqaatit kiisalu Aningaasaqarnermut Pisortaqarfiup aningaasaqarnikkut allaffissornikkullu kingunerisassat erseqqissarneqarnissaannik kissaa­teqarnera siunnersuummi nassuiaatinilu ilanngunneqarput.

 

 

2. Aalajangersakkanut ataasiakkaanut nassuiaatit

 

§ 1-imut

Nr 1-imut:

Imaani avatangiisinik illersuinissaq pillugu inatsisartut peqqussutaannut nassuiaatini 1994-imeersuni ”aalisakkat nutaat” tassaatinneqarput aalisakkat perlukui aalisakkanik, raajanik, uillunik assagiarsunnillu pisanik nutaanik saliinermeersut.

 

Aalisakkanik aalisakkanillu tunisassianik angallatini suliarinninneq uninngatitsinerlu pillugit nalunaarummi nr. 155-imi, 27. februar 1998-imeersuni, aalisakkat aalisakkanillu tunisassiat pitsaassutsimik misissorneqartarnerat pillugu inatsit tunngavigalugu atuutilersinneqartumi “aalisakkat” tassaatinneqarput aalisakkat suulluunniit, peqqukkut, qituttut, tinumasulimmik amillit, puujusanik amillit imaanilu siuteqqut”.

 

Assigiinngitsumik nassuiaateqarnerup kingunerisaanik naapertuutinngitsoqarnissaa pinaveer­saarniarlugu ”aalisakkat” imaani avatangiisit illersorneqarnissaat pillugu pequssummi taama­tut iluarsiisoqarpoq taamaalilluni taanna nalunaarummut nr. 155-imut 27. februar 1998-imeersumut naapertuutilersillugu.

 

Nr 2-mut:

Imaani avatangiisit illersorneqarnissaat pillugu inatsisartut peqqussutaanni § 9, §11 aamma § 12 aalajangersakkat Søfartsstyrelsip suliassaqarfiinut nuunneqarnerisa kingunerisaanni atorunnaarsinneqarput, takuuk Imaani angalanermi isumannaallisaaneq pillugu inatsisip Kalaallit Nunaannut atuutilersinneqarnera pillugu kunngip peqqussutaa nr. 607, 25. juni 2001-imeersoq.

 

Nr. 3-mut:

Imaani avatangiisit illersorneqarnissaat pillugu inatsisartut peqqussutaanni § 17, imm. 1 naapertorlugu aalisakkat nutaat taakkulu ilaat eqqaassanngikkaanni eqqakkanik eqqaaneq Kalaallit Nunaata imartaani inerteqqutaavoq.

 

Aalisakkanut qassutini umiarsuit tunitsiviusut eqqaanni inissinneqarsimasuni aalisakkat sinni­kui najukkani avatangiisinut ilaatigut aalisarnermut akornutaalluinnartut pillugit Ava­tangii­sinut Pinngortitamullu Pisortaqarfik ukiuni arlaqartuni nalunaarfigineqartarsimavoq.

 

§ 17-ip maanna oqaasertaqartinneqarneratigut ajornartorsiutit taama ittut avatangiisinut oqartussaasunit iliuuseqarfigissallugit periarfissaqarfigineqanngillat, tassami aalisagartanik nutaanik qulaani taaneqartunik eqqaaneq inerteqqutaanngimmat. Taamaattumik ukiuni arlalinni naammagittaalliortoqartarnera tunuliaqutaralugu malittarisassiornissamut pisariaqar­titsisoqalersimavoq.

 

Taamaattumik APP aamma Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Pisortaqarfiup akornanni 2002-mi oqaloqatigiinnerup kingorna immikkoortumik nutaamik 2-mik ikkussinissaq siunnersuutigineqarpoq, tamatumuuna aalisagartanik nutaanik eqqaasarneq pillugu Naalakkersuisut nalunaarusiornikkut malittarisassiornissaat periarfissinneqarluni.

 

Oqaasertami ”…umiarsuit tunitsiviusut tunisassiorfiusullu..” pineqarput umiarsuit tunitsiviusut umiarsuillu tunisassiorfiusu kiisalu umiarsuit tunitsiviutigalutik tunisassiorfiusut.

 

 

Nr. 4-mut:

Imaani avatangiisit illersorneqarnissaat pillugu inatsisartut peqqussutaanni § 27, imm. 1 naapertorlugu Kalaallit Nunaata imartaani uuliamik akoorutissanillu (kemikalier) mingut­sitsinermik akiuineq Naalakkersuisunit oqartussaasunillu allanit Naalakkersuisunit tamatu­munga piginnaatinneqartunit isumagineqartussaavoq. § 27, imm. 2 naapertorlugu uuliamik akoorutissanilluunniit mingutsitsisoqartillugu sinerissamik saliineq kommunal­bestyrelsimit ingerlanneqassaaq.

 

§ 27, imm. 3-mi oqaaseqatigiit siulliit ima oqaasertaqartinneqarput: ”Imm. 1-imi aamma 2-mi taaneqartut Kalaallit Nunaata imertaani pisuussutinik uumaatsunik misissuinermut atuiner­mullu atatillugu uuliamik akoorutissanillu mingutsitsinermik akiuinermi atuutinngillat.

 

Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfiup APP-llu akornanni 2002-mi oqaloqati­giinnerup kingorna imm. 3-mi oqaaseqatigiinni siullerni oqaasertat uannga ”…imartaani pisuussutinik uumaatsunik misissuinermut atuinermullu” uunga allanngortinneqarpoq ”… Kalaallit Nunaata imartaani ingerlatanut atatillugu uuliamik akoorutissanillu (kemikalier) mingutsitsinermik akiuinermut Kalaallit Nunaanni aatsitassat ikummatissanit pisut pillugit inatsimmut ilaatinneqartumut)”. ”Ingerlatanut”-mi pineqarpoq aatsitassanik misissueq­qaarneq, misissuineq atuinerlu, tamannalu aatsitassat pillugit inatsimmi aalajangersakkanut naapertuuppoq. Allannguutissatut siunnersuutigineqartumut aatsitassat pillugit inatsisip kiisalu imaani avatangiisit illersorneqarnissaat pillugu inatsisartut peqqussutaata akornanni killiffiup erseqqissarneqarnissaanik kissaateqarneq pissutaavoq.

 

Tamatuma saniatigut imm. 3-mi oqaaseqatigiit tulliini nukissiuuteqarnermut ministerimut siusinnerusukkut innersuussuteqarneq aatsitassat pillugit inatsimmut innersuussuteqarnermit taarserneqarpoq. Allannguut tamanna danskit ministeriaanni suliassaqarfiit agguataarnerisa allanngortinneqarsinnaanerat pissutigalugu siunissami kingunerisassanik iluarsiinissaq pinaveersaarniarlugu pivoq.

 

Nr. 5-imut:

Imaani avatangiisit illersorneqarnissaat pillugu inatsisartut peqqussutaanni § 28-mi aala­janger­sakkat umiarsuarnit mingutsitsinissamik pinaveersaartitsinermut atatillugu upalungaar­simanissamut pilersaaruteqarnissaq pillugu malittarisassat Søfartsstyrelsip suliassaqarfianut nuunneqarnerisa kingunerisaannik atorunnaarsinneqarput, takuuk imaani angalanermi isu­mannaallisaanissaq pillugu inatsisip Kalaallit Nunaannut atuutiler­sinne­qarnis­saanik kunngip peqqussutaa nr. 607, 25. juni 2001-imeersoq.

 

Nr. 6-imut:

Umiarsuit uuliamik assartuisartut tankiinik misissuisarneq pillugu malittarisassat Søfarts­styrelsip suliassaqarfianut nuunneqarnerisa kingunerisaannik aalajangersagaq atorunnaar­sinneqarpoq, takuuk imaani angalanermi isumannaallisaanissaq pillugu inatsisip Kalaallit Nunaannut atuutilersinneqarnissaanik kunngip peqqussutaa nr. 607, 25. juni 2001-imeersoq.

 

 

Nr. 7-imut:

Imaani avatangiisit illersorneqarnissaat pillugu inatsisartut peqqussutaanni § 9-p atorunnaar­sinneqarnissaanik siunnersuuteqarnerup kingunerisaanik § 41-mi tamatumunnga innersuus­sinerup atorunnaarsinneqarnissaa siunnersuutigineqarpoq.

 

Nr. 8-mut:

Imaani avatangiisit illersorneqarnissaat pillugu inatsisartut peqqussutaanni § 11-p atorunnaar­sinneqarnissaanik siunnersuuteqarnerup kingunerisaanik § 41-mi tamatumunnga innersuus­sinerup atorunnaarsinneqarnissaa siunnersuutigineqarpoq.

 

Nr. 9-mut:

Imaani avatangiisit illersorneqarnissaat pillugu inatsisartut peqqussutaanni § 9-p, § 12-ip aamma § 28-p atorunnaarsinneqarnissaannik siunnersuuteqarnerup kingunerisaanik § 43-mi tamatumunnga innersuussinerup atorunnaarsinneqarnissaa siunnersuutigineqarpoq.

 

Nr. 10-mut:

Kalaallit Nunaanni eqqartuussisarnermik inatsimmi malittarisassat atuuttuunerisa erseqqissar­neqarnissaat siunnersuutigineqarpoq. Allannguutissatut siunnersuut oqaatsitigut erseqqissaanerinnaavoq.