BETÆNKNING

 

Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg

 

vedrørende

 

Forslag til landstingsforordning om ændring af

landstingsforordning om museumsvæsen.

 

 

Afgivet til forslagets 2. behandling

 

 

Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg har under behandlingen bestået af:

 

Landstingsmedlem Doris Jakobsen, Siumut, formand

Landstingsmedlem Georg Olsen, Inuit Ataqatigiit, næstformand

Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut

Landstingsmedlem Ellen Christoffersen, Atassut

Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, Demokraterne

 

 

Landstingets udvalg har efter 1. behandlingen under FM 2004 gennemgået ”Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om museumsvæsen" med be­mærkninger.

 

Høringssvar

Udvalget har til brug for udvalgsbehandlingen af nærværende forslag indhentet kopi af afgivne høringssvar. Heraf fremgår det, at høringsparterne har haft en meget kort svarfrist, således har eksempelvis Upernavik Museum modtaget høringen den 17. februar med svarfrist den 18. februar. Udvalget gør opmærksom på, at for korte høringsfrister kan reducere antallet af høringssvar samt ikke mindst forringe kvaliteten af høringssvarene. Udvalget skal derfor indskærpe, at der gives rimelige høringsfrister af hensyn til beslutningsgrundlagets kvalitet og den demokratiske proces.

 

 

 

 

 

 

Forslaget har været til høring hos de relevante parter. Landsstyret har oplyst, at man ikke har fundet det relevant at forelægge forslaget for politimesteren for Grønland og Landsretten i Grønland, hvorimod man har eftersendt forslaget til høring i KNAPK og APK.

 

Forslagets tekniske udformning.

Udvalget konstaterer, at anbefalingerne fra Landstingets Lovtekniske Funktion delvist er indarbejdet i Landsstyrets rettelsesblad.

 

Udvalget har fra Landstingets Lovtekniske Funktion modtaget et supplerende notat, som følger op på funktionens anbefalinger. Notatet er vedlagt nærværende betænkning som bilag.

Et enigt udvalg stiller i den forbindelse forslag om en mindre rettelse af forordningens under­titel (ændringsforslag 1).

 

Forslagets indhold.

·        Ændringen af landstingsforordning om museumsvæsen er formelt nødvendig af hensyn til ratifikation af FN’s Havretskonvention for Grønland, som Landstinget vedtog på EM03

·        Forordningsforslagets overordnede formål er at sikre den kulturarv, der befinder sig på havbunden og dennes undergrund i området uden for national jurisdiktion. Forordningsforslaget skal forhindre, at privatpersoner og private virksomheder tilegner sig sådanne genstande til egen udnyttelse, således at disse værdier går tabt for eftertiden.

 

Kultur- og Uddannelsesudvalget hilser på denne baggrund Landsstyrets forslag velkommen.

 

Udvalget vil dog henstille det til Landsstyrets fornyede overvejelse, om ikke der i forordningsforslaget bør gives mulighed for, at borgeren kan frigøre sig fra sine pligter ved at aflevere fundet til et lokalt offentligt museum med henblik på opbevaring og videretransport til Grønlands Nationalmuseum. Dette ville lette borgerens byrder i forbindelse med afleveringen af fundet og  sikre, at genstanden hurtigst muligt kommer i mere sagkyndige hænder.

 

Udvalget mener endvidere, at det bør overvejes, om de genstande, der findes, og som i dag bringes til Grønlands Nationalmuseum, i større omfang kan forblive på de lokale museer end det er tilfældet i dag. Et enigt udvalg anmoder derfor Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Kirke og Forskning om en redegørelse for praksis på dette område.

 

 

 

 

 

Forordningens pligter er jf. § 24a, stk. 1 afgrænset til ”danske statsborgere med fast bopæl eller fast ophold i Grønland”. Udvalget er betænkelig ved, at museumslovens § 24a ikke kan bringes i anvendelse overfor en række persongrupper med tilknytning til Grønland, navnlig udenlandske statsborgere med fast bopæl og folkeregisteradresse i Grønland, selv om der ikke er sikkerhed for, at de vil være omfattet af tilsvarende regler i deres oprindelsesland.

 

Udvalget henstiller derfor til Landsstyret om at redegøre for, om dette kan resultere i omgåelser af lovgivningen eller urimelig forskelsbehandling, fordi udenlandske skatteborgere bosat her i landet i princippet lovligt kan foretage regulære ”skattejagter”, som er forbudt for herboende personer med dansk statsborgerskab.

 

I givet fald opfordrer udvalget Landstyret til at sikre, at de beskrevne problemer undgås ved eksempelvis at gøre museumsloven anvendelig overfor alle, der har bopæl i Grønland på det tidspunkt, hvor de forstyrrer undervandskulturarv eller tilegner sig et levn fra fortiden m.v.

 

Udvalget mener ikke, at Hjemmestyret ved nærværende lejlighed bør indføre et bødeansvar for juridiske personer på museumslovens område, eftersom der er tvivl om, hvorvidt en sådan bestemmelse risikerer at overskride den retlige grænse for Hjemmestyrets regelfastsættende myndighed. Da en fjernelse af bødeansvaret for juridiske personer endvidere ikke skønnes at påvirke forordningens funktionsdygtighed i nævneværdig grad, stiller et enigt udvalg forslag om, at denne bestemmelse udgår (ændringsforslag 2).

 

Et flertal i udvalget bestående af Siumut, Inuit Ataqatigiit og Demokraterne finder, at man bør åbne mulighed for, at Landsstyret kan tildele en dusør efter en konkret vurdering og frit skøn. Dette vil give mulighed for, at samfundet viser sin anerkendelse af det besvær, finderen måtte have haft i forbindelse med sikring, bevaring og transport af et fund.  Dusøren kan hindre åbenlyst urimelige situationer, navnlig i betragtning af, at forslaget pålægger borgeren betydelige byrder uden anden mulighed for kompensation (ændringsforslag 3).

 

Et mindretal i udvalget bestående af Atassut støtter Landsstyrets holdning om at udbetaling af dusør kan opmuntre til iværksættelse af skattejagter. Ovennævnte udvalgsmindretal støtter derfor ikke udvalgsflertallets ændringsforslag 3.

 

 

 

 

 

 

 

 

Ovennævnte udvalgsflertal skal på denne baggrund fremsætte følgende ændringsforslag til det af Landsstyret i rettelsesbladet fremsatte forslag:

 

 

1.

I forordningens undertitel indsættes efter parentesens start ordet ”Ændringer ”.

 

2.

Forordningsforslagets pkt. 5 udgår.

 

3.

Forordningsforslagets pkt. 3 udgår.

 

 

 

 

Ovennævnte udvalgsmindretal skal på denne baggrund fremsætte følgende ændringsforslag til det af Landsstyret i rettelsesbladet fremsatte forslag:

 

 

1.

I forordningens undertitel indsættes efter parentesens start ordet ”Ændringer ”.

 

2.

Forordningsforslagets pkt. 5 udgår.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Med disse bemærkninger skal Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg overgive ”Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om museumsvæsen” til 2. behandling.

 

 

 

	Doris Jakobsen, Formand
Georg Olsen		Ellen Christoffersen
Ruth Heilmann		Astrid Fleischer Rex

 

 

 

 

Katersugaasiveqarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allannguutissaatut Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut

 

pillugu

 

Inatsisartut Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu Ataatsimiititaliaata

 

ISUMALIUTISSIISSUTISSAANUT MISSINGERSUUT

 

Siunnersuutip aappassaaneerneqarnerani saqqummiunneqartoq

 

 

Inatsiartut Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu Ataatsimiititaliaata suliarinninnermini ukuninnga inuttaqarpoq:

 

Inatsisartunut ilaasortaq Doris Jakobsen, Siumut, siulittaasoq

Inatsisartunut ilaasortaq Georg Olsen, Inuit Ataqatigiit. Siulittaasup tullia

Inatsisartunut ilaasortaq Ruth Heilmann, Siumut

Inatsisartunut ilaasortaq Ellen Christoffersen, Atassut

Inatsisartunut ilaasortaq Astrid Fleischer Rex, Demokraatit

 

Inatsisartut Ataatsimiititaliaata UPA 2004-mi siullermeerinninnermini „Katersugaasiveqarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allannguutissaatut Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut“ misissorpaa imatullu oqaaseqarniarluni.

 

 

Tusarniaanermi akissuteqaat

Siunnersuummi uani tusarniaanermi akissuteqaatip assilinera ataatsimiititaliami suliarinninnermi atugassat ataatsimiititaliap pissarsiarai. Tassani allassimavoq tusarniaanermi illuatungeriit akissuteqarnissaminnut sivikitsuinnarmik periarfissaqarsimasut, taamaalilluni assersuutigalugu Upernaviup Katersugaasivia tusarniaaneq ulloq 18. februar akineqartussatut ullulerneqarsimasoq ulloq 17. februar tigusimagaa. Tusarniaanermi piffissarititat taama sivikitsigisarnerisa tusarniaanermi akissuteqaatit annikillissisinnaammatigit ataatsimiititaliap eqqumaffigeqquvaa, aammalu minnerunngitsumik tusarniaanermi akissuteqaatit pitsaassusaat ajornerulersissinnaammassuk. Taamaattumik aalajangiiniarnermi tunngavigisassat pitsaassusaasa aammalu kikkut tamat oqartussaanerat eqqarsaatigalugu naammaginartumik tusarniaanermi piffissaliisoqartarnissaa ataatsimiititaliap erseqqissaatigissavaa.

 

Siunnersuut illuatungeriinnut susassaqartunut tusarniaassutigineqareernikuuvoq. Kalaallit Nunaanni politimestereqarfimmut Kalaallillu Nunaanni eqqartuussiveqarfimmut siunnersuut saqqummiunneqarnissaa naleqquttuunngitsoq Naalakkersuisut paasissutissiissutigaat, akerlianilli siunnersuut KNAPK-mut APK-mullu malinnaatillugu nassiunneqarsimalluni.

 

Siunnersuutip ilusiligaanera.

Ataatsimiititaliap maluginiarpaa Inatsisartut Inatsisissanik Nalilersuisarfianniit innersuut ilaatigut Naalakkersuisuisut naqqiissutitut atuagassiaanni ilanngunneqarsimasoq.

 

Ataatsimiititaliaq ingerlatsiviup innersuussutai Inatsisartut Inatsisissanik Nalilersuisarfiannit tapiutitut allakkiamik tigusaqarpoq. Allakkiaq isumaliutissiissummi matumani ilanngussatut ilanngunneqarpoq. Tassunga atatillugu Peqqussutip qulequtaata nassuiaataata naqqiutitai annikitsut pillugit ataatsimiititaliaq isumaqatigiittoq siunnersuuteqarpoq (allannguutissatut siunnersuut 1).

 

Siunnersuutip imarisai.

?                    Katersugaasiveqarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allannguuteqarnissaa piumasarineqartunik FN-p Kalaallit Nunaanni imaq pillugu isumaqatigiissutip atortussanngortitsinera Inatsisartut UPA03-mi akuersissutigisaat eqqarsaatigalugu pisariaqartoq.

?                    Immap naqqani taasumalu ataani nallagaaffiup inatsisitigut inatsisitigut atortinneqarfianni kulturikkut kingornussat qulakkeerneqarnissaat peqqussutissatut siunnersuutip pingaarnertut siunertaraa. Peqqussutissatut siunnersuutip inuinnaat namminersorlutillu suliffeqarfiit namminneq atugassamissut tamakkuninnga pissarsinissaat, taamaalilluni pisuussutit tamakku kingorna annaaneqarnissaagaluat pinngitsoortissagaluarpaa.

 

Tamanna tunuliaqutaralugu Naalakkersuisut siunnersuutaat Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu

Ataatsimiititaliap tigulluarpaa.

 

Taamaattoq ataatsimiititaliap nuataamik Naalakkersuisunut eqaarsaatigeqqeqquaat peqqussutissatut

Siunnersuummi innuttaasut nassaat illoqarfinnit katersugaasivinnut pisortat pigisaannut

tunniussisussaatitaanermut pisussaffilerneqannginnissaannik, toqqorneqarnissaat Nunattalu

Katersugaavianut assartoqqinneqarnissaat eqqarsaatigalugu. Tamanna nassaat  tunniunneqarnis-

saannut nassaallu paasisimasalinnut sukkanerpaamik tunniunneqarnissaannik qulakkeerinnissam

mat.

 

Aammattaaq nassaat nassaarineqartut ullumikkullu Nunatta Katersugaasivianut

ingerlateqqinneqartartut ullumikkumut naleqqiullugu annertunerusumik illoqarfinniitiinnarne

qartarnissaat ataatsimiititaliap isumaqarfigaa. Tamanna pillugu  ataatsimiititalip isumaqatigiittup

Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilageeqarnermut Ilisimatusarnermullu Naalakkersuisoq

nassuiaateqassasoq qinnuigaa.

 

Peqqussummi pusussaaffik § 24a, imm. 1 naapertorlugu  ukununnga atuuppoq “qallunaat nunaanni

innuttaassusillitKalaallit Nunaanni aajangersimasumik najugallit imaluunniit

akunnikkallarsimasut”. Katersugaasiveqarnermut inatsit § 24a-p inunnut Kalaallit Nunaannut attaveqartunit atorneqarsinnaannginnera ataatsimiititaliap eqqarsarnartoqartippaa, pingaartumik nunani allani innuttaassusilinnut Kalaallit Nunaanni aalajangersimasumik inuit nalunaarsorsimaffianni nalunaarsorsimasunut, massa aggerfimminni malittarisassat assinginik peqarnersoq qulakkeerneqanngikkaluartoq.

 

Taamaattumik inatsisimmik uniuinerunermik kinguneqarsinnaanersoq imaluunniit nunani allani innuttaassuseqartut nunami maani najugaqalersimasut tunngaviusumik inatsimmik ilaginnaanermik kinguneqarsinnaanera pillugu imaluunniit pisariaqanngitsumik assigiinngissisitsisuunersoq, nunani allani innuttaassusillit nunami maani nunaqalersimasut “erlinnartunik ujarlerneq”-nermik, qallunaat nunaanni innuttaassusilinnut maani nunaqartunut inerteqqutaasoq Naalakkersuisut nassuiaateqarnissaannik ataatsimiititaliaq piumasaqarpoq.

 

Taamaattoqassappat ajornartorsiutit allaaserineqartut pinngitsoortinniarlugit, assersuutigalugu Kalaallit Nunaanni najugalinnut tamanut immap naqqani kulturikkut kingornussat akornusersuisunut imaluunniit itsarnisanik tigusisoqartillugu il.il.katersugaasiveqarnermut inatsisip tamanut atuussanngortinneqarnissaa Naallakkersjuisut qulakkiissagaat ataatsimiititaliap kaammattussavai.

 

Katersugaasiveqarnermut inatsimmut inuit inatsimmi pineqartut akiliisitaanermik

akisussaaffilerneqarnissaannik Namminersornerullutik Oqartussat maannakkut eqqussisariaqartariaqaraluannik Namminersornerullutik Oqartussat malittarisassanik aalajangersaanissamut piginnaatitaaffiata inatsisitigut killissarititaa qanoq qaangerneqaratarsinnaanerata nalorninartoqarsinnaanera pillugu Ataatsimiititaliaq isumaqanngilaq. Inuit inatsimmi pineqartut akiliisitaanermik akisussaaffilerneqarnerisa peerneqarneratigut malunnaatillimmik peqqussutip pitsaasumik ingerlanneqarnera pillugu aalajangersakkap taassuma peerneqarnissaa ataatsimiititaliap isumaqatigiittup isumaqatigaa (allannguutissatut siunnersuut 2).

 

Sukumiisumik nalilersuereernikkut akissarsisitsisalersinnaanissamut periarfissamik Naalakkersuisut ammaassisariaqaraluarnerat Ataatsimiititaliami amerlanersussuteqartut Siumut, Inuit Ataqatigiit Demokraatillu isumaqarput. Nassaarineqartut qulakkeerneqarnissaannut, toqqortarineqarnerannut assartorneqarnerannullu tunngatillugu nassaartumut pisarissersuutaasinnaanerat inuiaqatigiit iluarinninnermik ersersitsinissamut periarfissiissaaq.  Akissarsisitsinerup pisariaqanngitsumik pissutsinut, pingaartumik siunnersuummi innuttaasoq annertungaatsiartumik nammakkersortus-saammagu allamik taartisiassaqarnissaanik periarfissaqartinnagu (allannguutissatut siunnersuut 3).

 

Erlinnartunik ujarlernissamik aallartisaasut kaammattorumallugit akissarsisinneqartarnissaannik Naalakkersuisut isummernerat Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut Atassutip tapersersorpaa. Taamaattumik ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut allannguutissatut siunnersuutaat 3 ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut qulaani taaneqartup tapersinngilaa.

 

Tamanna tunngavigalugu allannguutissatut siunnersuutit uku Naalakkersuisut naqqiutitut siunnersuutaat saqqummiunneqartoq ataatsimiititaliap qulaani taaneqartup amerlanerussuteqartup saqqummiutissavaa:

 

1.

Peqqussutip qulequttap nassuiaataani ungaluutip aallartinnerata kingorna oqaaseq “Allannguutit” ikkunneqassasoq.

 

2.

Peqqussutissatut siunnersuut imm. 5 peerneqassaasoq.

 

3.

Peqqussutissatut siunnersuut imm. 3 peerneqassasoq.

 

 

Tamanna tunngavigalugu allannguutissatut siunnersuutit uku Naalakkersuisut naqqiutitut siunnersuutaat saqqummiunneqartoq ataatsimiititaliap qulaani taaneqartup amerlanerussuteqartup saqqummiutissavaa:

 

1.

Peqqussutip qulequttap nassuiaataani ungaluutip aallartinnerata kingorna oqaaseq “Allannguutit” ikkunneqassasoq.

 

2.

Peqqussutissatut siunnersuut imm. 5 peerneqassaasoq.

 

 

Taama oqaaseqarluni Inatsisartut Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu Ataatsimiititaliaata  „katersugaasiveqarneq pillugu Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut“ aappassaaniigassanngortippaa.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

____________________________

Doris Jakobsen, Siumut, siulittaasoq

siulittaasoq

 

________________________                                                                    ______________________

Georg Olsen, siulittaasup tullia                                                                                 Ruth Heilmann

        

 

 

____________________                                                                           _____________________

  Ellen Christoffersen                                                                                    Astrid Fleischer Rex