Samling

20120913 09:26:52
Bilag

 

 

 

Supplerende notat

vedrørende

Forslag til landstingsforordning om ændring af

landstingsforordning om museumsvæsen

FM 2004/37

 

 

På baggrund af Landsstyrets rettelsesblad af 19. april 2004 har bureauets lovtekniske funktion på ny gennemgået forordningsforslaget og fundet anledning til nedenstående bemærkninger.

 

Det bemærkes, at dette supplerende notat følger op på funktionens lovtekniske anbefalinger i et notat af 24. marts 2004, som delvist er indarbejdet i Landsstyrets rettelsesblad.

 

a) Ad forordningens undertitel:

Forordningens undertitel udgør ikke en fuldstændig sætning, og bør rettes i overensstemmelse med ændringsforslag 1) nedenfor.

 

b) Ad Hjemmestyrets adgang til at pålægge juridiske personer strafansvar på museums-

     lovens område:

Landsstyret ønsker, at juridiske personer (f.eks. rederier eller andre virksomheder) kan pålægges bødestraf i medfør af § 33, stk. 2.

 

Der er imidlertid ikke opnået enighed omkring bureauets og landsstyrets lovtekniske vurdering i spørgsmålet, hvorvidt en sådan bestemmelse risikerer at overskride den retlige grænse for Hjemmestyrets regelfastsættende myndighed.

 

Bureauet vurderer, at der resterer en tvivl om hjemmestyrets bemyndigelse til at udstede regler om anvendelse af bødesanktion mod juridiske personer på museumslovens område, da en sådan bemyndigelse ikke med den ønskelige klarhed fremgår af hverken kriminalloven eller anden skreven lov.

 

Landsstyret synes af den opfattelse, at der ikke er grundlag for en sådan tvivl.

 

I lyset af den påpegede uenighed anbefaler bureauets lovtekniske funktion herefter ud fra et forsigtighedsprincip, at den omtvistede bestemmelse udgår i overensstemmelse med ændringsforslag 2) nedenfor. Et sådant skridt skønnes ikke at påvirke forordningens funktionsdygtighed i nævneværdig grad.

 

c) Ad forslagets personelle anvendelsesområde

Med hensyn til forordningen personelle anvendelsesområde har Landsstyret i begrænset omfang  fulgt op på bureauets lovtekniske anbefalinger. Da forslaget ikke har været til høring hos de retshåndhævende myndigheder (Politimesteren, Landsretten), kan det ikke umiddelbart afklares nærmere, hvorvidt forslagets nuværende udformning kan vise sig uhensigtsmæssig ved den senere retshåndhævelse. På det foreliggende oplysningsgrundlag må Landsstyrets vurdering om hensigtsmæssigheden af forordningens nuværende udformning derfor tages til efterretning.

 

d) Ad godtgørelse af udgifter i forbindelse med sikring og bevaring af fund

Med hensyn til borgernes manglende adgang til at få godtgjort rimelige udgifter i forbindelse med en nødvendig sikring og opbevaring af fundet, har Landsstyret begrundet sin holdning med et ønske om at undgå, at finderen opnår et ubetinget retskrav på beløb, der kan være ganske betydelige. Det kan endvidere være vanskeligt på lang afstand at vurdere genstandes bevaringsværdighed etc.

 

Det må herefter være op til Landstinget at afveje dette hensyn mod en eventuel risiko for, at undervandskulturarv går tabt, fordi finderen ikke er indstillet på af egne midler at bekoste nødvendige skridt til en sikring og opbevaring af fundet inden den foreskrevne aflevering til Grønlands Nationalmuseum.

 

e) Ad muligheden for at tildele en dusør

Med hensyn til Landsstyrets manglende adgang til at tildele dusør for afleveringen af særligt sjældne og kulturhistorisk værdifulde fund, synes dette begrundet i Landsstyrets ønske om at undgå risikoen for ¿skattejagter¿ til skade for undervandskulturarven.

 

Det må herefter være op til Landstinget at afveje dette hensyn mod en eventuel risiko for, at der kan opstå åbenbart urimelige situationer i forbindelse med, at en borger f.eks. afleverer et meget værdifuldt og let omsætteligt fund. Dusørmuligheden kunne endvidere råde bod på urimelige situationer, hvor borgeren af egne midler har afholdt prisværdige skridt til at en sikring og opbevaring af et fund inden aflevering til Nationalmuseet.

 

 

Konkrete ændringsforslag

 

På baggrund af ovenstående bemærkninger finder bureauets lovtekniske funktion det hensigts­mæssigt, om Kultur- og Uddannelsesudvalget ville overveje at medtage følgende konkrete ændringsforslag i deres betænkning:

 

 

1.

 

I forordningens undertitel indsættes efter parentesens start ordet ¿Ændringer ¿

 

 

2.

 

Forordningsforslagets pkt. 5 udgår.

 

 

 

27. april 2004       Stefan Krehbiel

 

Ilanngussaq

 


 



Katersugaasiveqarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allannguutissaatut Inatsisartut peqqussutissaannut siunnersuut


UPA 2004/37


pillugu


ilassutitut allakkiaq


 


 



 


Naalakkersuisut ulloq 19. april 2004 naqqiutaat tunngavigalugu Inatsisartut Allattoqarfiata inatsisissanik nalilersuisarfiata peqqussutissatut siunnersuut misissuataaqqippaa ataanilu oqaatigineqartutut oqaaseqarfiginissaa pisariaqartissimallugu.


 


Oqaatigineqassaaq ilassutitut allakkiaq una inatsisissanik nalilersuisarfiup ulloq 24. marts  2004 allakkiaatigut inatsiliornikkut kaammattuutigineqartunut, ilaatigut Naalakkersuisut naqqiutaannut ilanngunneqartunut, nangitsinerummat.


 


a) Peqqussutip taaguutaanut uiguliussaq pillugu:


Peqqussutissap taaguutaanut uiguliussami oqaaseqatigiit naallugit allanneqarsimanngillat ataanilu 1)-imi allannguutissatut siunnersuummut naapertuuttumik iluarsineqartariaqarlutik.


 


b) Katersugaasiveqarneq pillugu inatsimmi pineqartunik inunnik inatsimmi pineqartunik Namminersornerullutik Oqartussat  pinerluuteqarsimasumut akisussaatitsisinnaanerat pillugu:


Naalakkersuisut kissaatigaat inuit inatsimmi pineqartut (ass. umiarsuaatillit sulliviilluunniit allat) § 33, imm. 2 naapertorlugu akiliisitaanermik pineqaatissinneqarsinnaassasut.


 


Taamatulli aalajangersagaliornikkut Namminersornerullutik Oqartussat inatsisiliortutut oqartussaanerannut inatsisitigut killissarititaasut qaangerneqarnissaata aarleqqutigineqarsinnaaneranut apeqqut pillugu Inatsisartut Allattoqarfiat Naalakeersuisullu inatsisissamik naliliinerminni isumaqatigiissinnaasimanngillat.


Katersugaasiveqarneq pillugu inatsimmi inunnut inatsimmi pineqartunut akiliisitsilluni pineqaatissiinermut maleruagassanik Namminersornerullutik Oqartussat atuutilersitsisinnaanersut suli nalorninaateqartoq Inatsisartut Allattoqarfiat naliliivoq, piginnaatitaanermi taamaattoq kissaatiginartutut erseqqitsigisumik pinerluttulerineq pillugu inatsimmi inatsimmiluunniit allatami allami allassimanngimmat.


 


Naalakkersuisut isumaqarunarput taamatut nalornissuteqarnissamut tunngavissaqartoqanngitsoq.


 


Taamaammat isumaqatigiinngissutigisatut tikkuarneqartoq tunngavigalugu Inatsisartut Allattoqarfiata inatsisissanik nalilersuisarfiata inassutigaa aalajangersagaq isumaqatigiinngissutigineqartoq mianersortumik  periuseqarnissaq tunngavigalugu ataani taaneqartutut allannguutissatut siunnersuummut naapertuuttumik peerneqassasoq. Taamatut alloriartoqarpat peqqussutip atuussinnaassuseqarnerata sunniivigineqarnissaa ilimagineqanngilaq.


 


c) Siunnersuutip sulisoqarnikkut atuuffigisinnaasaanut tunngatillugu


Siunnersuutip sulisoqarnikkut atuuffigisinnaasaanut tunngatillugu Inatsisartut Allattoqarfiata inatsisilerinikkut kaammattuutai Naalakkersuisut killilimmik malitseqartissimavaat. Siunnersuut eqqartuussisarnermi oqartussaasunut (Politimesterimut, Nunatta Eqqartuussivianut) tusarniaassutigineqarsimanngimmat siunnersuutip maannakkut ilusiligaanera eqqartuussummik atuutitsinermi naleqquttuunngitsoq kingusinnersukkut paasinarsissanersoq imaaliinnarlugu erseqqinnerusumik paasinarsarneqarsinnaanngilaq. Taamaammat peqqussutip maannakkut ilusiligaanermisut qanoq naleqqutsigineranik Naalakkersuisut naliliinerat ilisimatitsinermut tunngaviusoq tusaatissatut tiguneqartariaqarpoq.


 


d) Nassaanik qulakkeerinninnermut allanngutsaaliuinermullu aningaasartuutinik taarsiisarnermut tunngatillugu


Nassaamik pisariaqarneratut qulakkeerinninnermut toqqortarinninnermullu inuttaasut aningaasartuutinik naammaginartumik angissusilinnik taarsiivigineqarsinnaannginnerannut atatillugu Naalakkersuisut isummernerminnut tunngaviutippaat aningaasarpassuusinnaasut inatsimmik tunngaveqanngitsumik nassaartumit piumasaqaatigineqarsinnaanerisa pinngitsoortinneqarnissaanik kissaateqarnerminnik. Nassaat allanngutsaaliorneqarnissamut il.il. piukuunnarnersut ungasianiit naliliivigissallugit aammattaaq ajornakusoorsinnaavoq.


 


Nunatta Katersugaasivianut peqqussutigineqartutut tunniussinnginnermi nassaap qulakkeerneqarnissaanut toqqortarineqarnissaanullu nassaartup nammineerluni aningaasaatiminik akilerlugu pisariaqartutut iliuuseqarusunnginnera pissutigalugu immap naqqani kulturikkut eriagisassat annaaneqarsinnaanerannik aarleqquteqarsinnaanermut sanilliullugu Inatsisartut tamanna oqimaalutartariaqassavaat.


 


e) Nassaanut akissarsisitsisoqarsinnaaneranut periarfissamut tunngatillugu


Nassaanut immikkut qaqutigoorutilinnut kulturikkullu oqaluttuarisaanikkut eriagisarialinnik tunniussinermut Naalakkersuisut nassaanut akiliuteqarsinnaannginnerannut tunngatillugu tamanna immap naqqani kulturikkut kingornutanut ajoqutaasumik ¿erlinnartunik ujaasinerit¿ aarleqqutigineqarsinnaanerisa pinngitsoorneqarnissaanik Naalakkersuisut kissaateqarnerannik tunngaveqarsorinarpoq.


 


Innuttaasup nassaamik eriagisariaqarluinnartumik ajornaatsumillu tunineqarsinnaasumik assersuutigalugu tunniussineranut atatillugu pissutsit erseqqissumik naleqqutinngitsut pisinnaanerannut ilaatigut aarleqquteqartoqarsinnaanera tamatuma kingorna Inatsisartut isumaliutigiumanerlugu aalajangigassarilissavaat. Innuttaasoq nammineerluni aningaasaatini atorlugit Katersugaasivimmut tunniussinissaq sioqqullugu nassaamik qulakkeerinninnissamut toqqortarinninnermullu nersortarialimmik alloriaateqarsimappat nassaanut akiliuteqarsinnaaneq pissutsinut naleqqutinngitsunut aammattaaq iluarsiissutaasinnaavoq.


 

 

Tigussaasumik allannguutissatut siunnersuut

 


Qulaani oqaaseqaatit tunngavigalugit allannguutissatut siunnersuummik tigussaasumik tulliani taaneqartumik isumaliutiissumminut ilanngussinissamik Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu Ataatsimiititaliaq isumaliuteqarumappat tamanna Inatsisartut Allattoqarfiata inatsisissanik nalilersuisarfiata pissusissamisoortutut isigissavaa:


 


 


1.


 


Peqqussutissatut uiguliussami ungaluutip iluani ¿allannguutit¿ ilanngunneqassaaq.


 


 


2.


 


Peqqussutissatut siunnersuutip imm. 5-iat peerneqassaaq.


 


 


 


27. april 2004       Stefan Krehbiel