Familieudvalget er kommet i arbejdstøjet og ønsker mere viden og dialog
Arbejdet i Familieudvalget er kommet godt igang her under efterårssamlingen 2009. Mange forslag er blevet henvist til nærmere behandling i udvalget med henblik på at udvalget skal afgive betænkning om de pågældende forslag. Betænkningerne vil indeholde udvalgets reflektioner og begrundede vurdering af forslagene, foruden en afslutningsvis indstiling til Inatsisartut om, hvorvidt Inatsisrtut bør forkaste eller vedtage forslagene. Udvalget har afgivet flere betænkninger, men har også været nødsaget til at udskydde behandlingen af andre forslag til forårssamlingen 2010, således at udvalget gives fornøden tid til en grundig behandling af forslagene.
Familieudvalget har ved flere lejligheder været i dialog med medlemmet af Naalakkersuisut for Sociale Anliggender, Maliina Abelsen med henblik på at denne skulle informere nærmere om de aktuelle socialpolitiske tiltag og aktiviteter i Naalakkersuisut. De politiske møder med medlemmet af Naalakkersuisut for Sociale Anliggender er afviklet i en konstruktiv atmosfære, hvor parterne er givet mulighed for at fremme en god dialog.
Medlemmerne af Familieudvalget ser med spænding frem til at arbejde videre med de mange anbefalinger for en sammenhængende og koordineret indsats på børne- og familieområdet som medlemmet af Naalakkersuisut for Sociale Anliggender præsenterede i slutningen af oktober måned 2009. Anbefalingerne vil allerede i et vist omfang blive understøttet økonomisk af Finansloven for 2010, der efter planen endelig vedtages den 27. november 2009.
Familieudvalget har endvidere i forbindelse med efterårssamlingen 2009 prioriteret at gennemføre en række orienteringsbesøg i Nuuk. Intil videre har Familieudvalget været på orienteringsbesøg ved Røde Kors Børnehjem, døgninstitutionerne AJA og Matu, foruden at Udvalget har besøgt MIPI og Kommuneqarfik Sermersooq, hvor temaet var forhold for alders- og førtidspensionister.
Efterårssamlingen 2009 har budt på mange forskelligartede forslag, der hver på deres måde forsøger at skabe bedre og styrkede rammer for børn og unge, familier, udsatte og sårbare persongrupper, ældre, førtidspensionister, borgerne udsat for seksuelle krænkelser og overgreb samt for borgere med behov for at kunne opnå barselsrettigheder, m.m. De konkrete forslag kan i deres fulde længde findes på hjemmesiden for Inatsisartut – www.inatsisartut.gl
Familieudvalget vil i det fremadrettede arbejde overordnet prioritere indsatser og tiltag, der fremmer sociale ydelser og tilbud hos de borgere, hvor behovet for bistand og et skub i den rigtige retning er størst.
Medlemmerne af Familieudvalget vil prioritere kontakt og dialog med parter, aktører og landets borgere meget højt, så der skabes grobund for dialog- og vidensbaseret politikker på det sociale område. Familieudvalget er ikke en administrativ sagbehandlende enhed, men Familieudvalget er de folkevalgtes talerør og omdrejningspunkt, når det gælder reglerne på det sociale område samt finansieringen deraf. Familieudvalget.
Invitationer til Familieudvalget om at deltage i særlige arrangementer og begivenheder og henvendelser om foretræde og møder kan rettes til inatsisartut@inatsisartut.gl
For yderligere information og dialog – kontakt følgende medlemmer af Familieudvalget:
Medlem af Inatsisartut, Debora Kleist, (IA), Formand, DEKL@inatsisartut.gl telefon 34 62 24
Medlem af Inatsisartut, Jane Petersen, (IA), Næstfm., JAPET@inatsisartut.gl telefon 34 62 47
Medlem af Inatsisartut, Astrid Fleischer Rex, (D) ASFL@inatsisartut.gl telefon 34 62 38