Indkaldelse til Landstingets Konstituerende Samling i Nuuk den 1. december 2005.
Kære Landstingskollega.
I min egenskab af Aldersformand for det nyvalgte Landsting glæder det mig at indkalde til Konstituerende Samling i Nuuk den 1. december 2005. Indkaldelsen sker under forbehold for valgets endelige godkendelse ved klagefristens udløb den 23. november 2005.
Den 1. december 2005 vil starte med fælles morgenkaffe i Hans Egedes Hus kl. 09:00. Derefter følges vi til gudstjeneste i Domkirken kl. 10:00 og går derfra i procession til Landstinget.
Samlingen i landstingssalen starter kl. 11:00. Der vedlægges en oversigt over de dagsordenspunkter, der kan oplyses allerede på nuværende tidspunkt.
Det kan forventes, at yderligere dagsordenspunkter vil blive foreslået i forbindelse med et nyt Landsstyres etablering og administrationen af bevillinger under den nu gældende midlertidige bevillingslov.
Endvidere vedlægges som bilag Praktiske Oplysninger i forbindelse med Landstingets Konstituerende Samling 2005, herunder program for introduktion til landstingsarbejdet.
Det glæder mig på vegne af Landstinget at invitere til åbningsreception med buffet i Hans Egedes Hus den 1. december 2005 kl. 18:00 - 22:00.
I ønskes alle en god samling.
Inssuiarnersumik inuulluaqqusillunga
Med venlig hilsen
Jonathan Motzfeldt
Inatsisartuni Sivisunerpaamik ilaasortaasimasoq
Landstingets Aldersformand
Praktiske Oplysninger
Konstituerende Landstingssamling 2005
Onsdag d. 30 november velkomstseminar for Landstingets medlemmer.
Kl. 9.00-9.45. Morgenmad Hotel Godthåb.
Kl. 10.00-10.20. Præsentation af samarbejdet med Landtingets Bureau, medarbejdere samt praktiske oplysninger v/ Generalsekretær Ellen Kolby Chemnitz.
Kl. 10.20-11.00. Præsentation af håndbog for Landstingsmedlemmer v/Ellen Kolby Chemnitz.
Kl. 11.00-11.15. Pause.
Kl. 11.15-12.00. Gennemgang af Vederlagslov v/ Direktør Nicolaj Sørensen.
Kl. 12.00.-14.00. Frokostpause og individuel fotografering.
Kl.14.00-14.45. Landstingsarbejdet & samspillet mellem Landstinget & Landsstyret. V/Udvalgssekretær Sakarias Amondsen.
14.45-15.15. Kaffepause.
15.15-16.00. Landstingsarbejdet & samspillet mellem Landstinget & Landsstyret. (forsat).
Torsdag d. 1 december
Kl. 9.00-9.45. Morgenmad i Hans Egedes Hus.
Kl. 9.50-10.00. Procession til Domkirken.
Kl.10.00-10.45. Gudstjeneste.
Kl. 11.00-11.15. Fotografering på Landstingstrappen.
Kl.11.15-13.00. Møde i Landstingssalen.
Kl.13.00-14.00. Frokost.
Kl.14.00-15.00. Udvalgskonstituering.
K.18.00- 22.00. Reception i Hans Egedes Hus med ledsager.
Fredag d. 2. december
Kl. 10.00-12.00. IT-kurser partivis for Landstingsmedlemmer Hjemmestyrets IT- afdeling.
· Præsentation af de programmer, der benyttes i det daglige arbejde.
· Oprettelse af brugernavn til nye landstingsmedlemmer.
· Instruks i brug af mail & MS Officepakken.
Kl. 12.00-13.00. Frokostpause.
Kl.13.00-14.00. Planlægningsmøder mellem Udvalgsformænd/Udvalg & Udvalgssekretærer.