03EM/01.25.01-153 Kalaallit Nunaata Europæiske Union-illu akornanni aalisarneq pillugu protokol IV-p.. (Aningaasaqarnermut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq)

23. september 2003             EM  2003/153

Redegørelse om resultatet af genforhandlingen   af protokol IV til fiskeriaftalen mellem Grønland og den Europæiske Union

(landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

Resume:

Genforhandlingen af fiskeriaftalen mellem Grønland og EU blev afsluttet i Athen i juni med en aftale, som er paraferet af Europa Kommissionens og Landsstyrets forhandlingsleder samt Udenrigsministeriet.

Baggrunden for forhandlingerne er den årelange og stærke kritik fra visse EU medlemslande, Europa Parlamentet og EU´s Revisionsret om aftalens alt for mange "papirfisk" og dermed for høje pris samt den manglende mulighed for fiskeri for de sydlige medlemslande. Samlet set var fiskeriaftalen blevet utilfredsstillende for EU, hvilket indebærer en risiko for Grønlands toldfrihed for sin fiskeeksport, idet denne er betinget af en tilfredsstillende fiskeriaftale med EU.

Den hidtidige aftale indeholdt ca. 180.000 tons fisk og en betaling på ca. 320 mio. kr. årligt. Betalingen var ikke til forhandling i den nye aftale og blev derfor opretholdt for den næste 3 års periode. Der er som følge af forhandlingerne fjernet ca. 36.000 tons fisk fra den hidtidige aftale og der er introduceret nye fiskerimuligheder for EU for ca. 10.000 tons fisk.

I forbindelse med genforhandlingerne ønskede Kommissionen at introducere EU´s nye fiskeripolitik i relation til tredjelandsaftaler, ligesom Grønland ønskede at forberede vejen til et bredere samarbejde med EU – en såkaldt "partnerskabsaftale" fra 2007.

Den nye aftale imødekommer disse ønsker. Der er dels indført et "budget-støtte" system, der opdeler kompensationsbeløbet på 320 mio. kr. i henholdsvis en fiskeriværdi på ca. 240 mio. kr. og en udviklingsværdi på ca. 80 mio. kr. Således er den klarhed og gennemskuelighed skabt, som Europa Parlamentet og Revisionsretten har efterlyst. Endvidere sikrer dette system ifølge Kommissionens vurdering, at den samlede betaling til Grønland også fra 2007  vil blive i størrelsesordenen 320 mio. kr. årligt, idet udviklingsdelen ikke er overdreven stor. Havde den været ret meget større ville medlemslandene med stor sandsynlighed have krævet den afskaffet om 3 år. Denne risiko er reduceret nu .

Metoden til at sikre den afgørende balance mellem fiskeridelen og udviklingsdelen var (delvist) at acceptere at yde visse af de af  EU krævede nye fiskerimuligheder. Muligheden for at lade de sydlige lande, dvs Spanien og Portugal, komme ind i fiskeriet ved Grønland beror ikke på Grønland, men på intern EU-beslutning.

Målsætninger:

Fra grønlandsk side har man i forhandlingerne haft flere sideløbende mål:

- at opretholde den finansielle kompensation, som i dag udgør ca. 6% af landskassens indtægter, også ud over gyldighedsperioden for den 4. fiskeriprotokol, som med de nye ændringer løber til slutningen af 2006.

- at forhindre en skadesvirkning på det grønlandske fiskerierhverv som følge af EU’s krav om at måtte modtage fiskerirettigheder, som er mere interessante end de rettigheder, EU har i dag.

- at udvikle relationerne til EU ud over de begrænsede relationer, der er i dag.  Målet er at  søge aftalefastlagt andre mulige fordele med EU til erstatning for den finansielle kompensation, hvis denne fremtidigt bortfalder eller reduceres.

Fremtidige relationer

Set i forhold til fremtiden har man fra grønlandsk side stået i følgende dilemma vedrørende forholdet mellem fiskeridel og udviklingsdel:

- hvis man kunne begrænse Kommissionens ønsker om nedskæring af eksisterende           

  kvoter ville værdien af fiskeriaftalen ikke falde så meget.

- hvis man også kunne begrænse Kommissionens ønsker om nye kvoter mest muligt,   

  ville man undgå en større konflikt med det grønlandske erhverv.

- hvis man kunne ændre Kommissionens prisfastsættelse ville værdien af fiskeriaftalen         øges.

Problemet var at sikre en så høj fiskeriværdi som muligt fordi den vil danne udgangspunkt for den næste protokol samtidig med, at det ikke ville gøre så meget hvis ”bistandsdelen” bortfaldt under den næste forhandling om fornyelse af protokollen. Det ville klart være ødelæggende hvis man under de nu overståede forhandlinger  accepterede en lav fiskeriværdi – denne ville så gælde fremover, hvortil kommer, at udviklingsdelen ville blive så stor, at den under alle omstændigheder ville blive fjernet i de næste forhandlinger.

Under forhandlingsrunden i Ilulissat var Kommissionens beregning af fiskeriværdien helt nede på 8-10 mio. Euro og udviklingsdelen altså oppe på ca. 33. mio. Euro, set i forhold til fiskeriprotokollens nuværende samlede finansielle ramme på 42.8 mio. Euro. Det ville være ensbetydende med et næsten garanteret tab for landskassen i størrelsesordenen 250 mio. Kr. årligt om 3 år, hvis man baserede sig på disse tal i den resterende del af forhandlingerne. Resultatet af forhandlingerne i Athen blev at fiskeriværdien blev ansat til ca. 31,7 mio. Euro (ca.240 mio.kr) – og udviklingsdelen  til ca. 11,1 mio. Euro (ca. 80 mio.kr). En væsentlig risiko for landskassen er dermed blevet fjernet.

Fiskeriforhold

Det har ligget forhandlingsdelegationen meget på sinde at man ikke skulle forhindre mulighederne for en sund udvikling af det grønlandske fiskerierhverv inden for rammerne af erhvervets faktiske udviklingsmuligheder. Dette er blevet sikret bl.a. ved at begrænse fremgangen i EU-kvoterne mest muligt og ved at fremme et forsøgsfiskeri efter nye arter. Med henblik på at fremme den biologiske forskning efter nye kommercielle arter er der en bestemmelse i aftalen om at der afsættes  0,5 mio. Euro svarende til ca. 3,7 mio. Kr. til Naturinstituttet i 2004.  Som mulige arter er i aftalen nævnt lodde ved Vestgrønland, hjertemuslinger og blæksprutter. Et forsøgsfiskeri  efter blæksprutter med spanske fartøjer agtes igangsat i løbet af kort tid. Der har været møde herom i slutningen af juli i Nuuk mellem repræsentanter fra kommissionen, hjemmestyret og erhvervet.

Aftalens fiskeridel er blevet ændret på følgende  væsentlige punkter:

- EU´s fiskekvoter nedsættes med ca. 36.000 tons (især torsk, rødfisk, havkat,               blåhvilling og lodde),

- EU får 4.200 tons ekstra hellefisk Øst mod en tilsvarende reduktion i eksisterende joint venture kvoter, som EU-fartøjer hidtil har kunnet fiske på.

- EU får 4.000 tons rejer Vest,

- EU får 1.000 tons helleflynder Øst,

- EU får 1.000 tons krabber i stedet for en eksisterende joint venture kvote på 2.000 tons

- EU´s fortrinsret til indsættelse af indhandlingsskibe bortfalder,

- EU introducerer forsøgsfiskeri efter blæksprutte og andre arter fra august 2003

- der indføres rederbetaling for EU-fartøjer i grønlandsk farvand,

- der indføres en førsteret på 4.000 tons hellefisk Øst til Grønland.

Forud for fastsættelsen af kvoterne er der blevet udført grundige beregninger og vurderinger om disses konsekvenser for Grønlands eget fiskeri i den aktuelle situation og de fremtidige udviklingsmuligheder. I overvejelserne har erhvervets repræsentanter deltaget, og Landsstyret og forhandlingsdelegationen har i stort omfang fulgt erhvervets rådgivning og henstillinger. Dette gælder også for tildelingen til EU af hellefisk Øst og rejer Vest bortset fra kvoternes størrelse.

De nye kvoter til EU blev fastsat efter flere ugers intensive forhandlinger, som startede længe før den afsluttende forhandling i Athen. Kvoterne endte med at blive betydelig mindre, end Kommissionen oprindeligt havde krævet, ligesom EU’s ønske om hellefisk på Vest blev forhindret.

For så vidt angår tildelingen af rejer Vest til EU blev lagt til grund, at de biologiske forhold er gunstige samt at værdien for tiden er  meget lav.

For så vidt angår tildelingen af yderligere hellefisk Øst til EU, som det grønlandske erhverv har protesteret  over, blev lagt til grund:

- at der allerede eksisterede en række joint venture aftaler mellem grønlandske redere og EU-redere af samme størrelsesorden, som EU fik tildelt

- at der er plads indenfor Grønlands nuværende TAC, og

- at ingen kvoter på Øst hidtil er blevet fuldt udnyttet, hvorfor der fortsat vil være plads til Grønlands eget behov, også ved siden af joint venture kvoterne.

Det er yderligere aftalt, at kvoterne skal kunne revurderes hvert år i lyset af den biologiske rådgivning samt en mulig aftale om fordeling af hellefiske – TAC’en  med Island samt endelig at Grønland kan bestemme, hvor mange EU-fartøjer, der må fiske i grønlandsk farvand på samme tid. For at sikre Grønlands fiskeri, i tilfælde af reduktioner i TAC´en på hellefisk Øst, er der indført en førsteret på 4.000 tons til Grønland. De bagvedliggende beregninger f.s.v.a. hellefisk øst fremgår af vedlagte bilag.

Det fremgår, at Grønlands egne behov til egne fiskefartøjer isoleret set ligger i størrelsesorden 2000 tons. Det fremgår videre, at der til at sikre kvotebytte med Norge, Rusland og Færøerne (dvs. sikring af grønlandske skibes fiskeri i norsk, russisk og færøsk farvand) i alle tilfælde er brug for mellem 1700 og 2000 tons hellefisk. Dette betyder, at der til at sikre den grønlandske flådes normale behov til uhindret fiskeri er et samlet behov for 4000 tons hellefisk. Dette er begrundelsen for i den nye aftale med EU at sikre Grønlands førsteret med 4000 tons.

Forhandlingsdelegationens  (uden erhvervsrepræsentanterne) samlede vurdering er, at de

forskellige elementer i den nye aftale udgør en samlet pakkeløsning for de næste 3 år,  som samtidig danner det bedst mulige grundlag for, at Grønland kan beholde de 320 mio. kr. årligt fra EU også efter 2006 og  desuden skaber grundlaget for at fremsætte forslag til en ny partnerskabsaftale mellem Grønland og EU inden udgangen af 2005.

23. september 2003          EM  2003/153

Kalaallit Nunaata Europæiske Union-illu akornanni aalisarneq pillugu protokol IV-p isumaqatigiinniutigeqqinnerata inerneranut nassuiaat.

(Aningaasaqarnermut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq)

Naalisarnera

Kalaallit Nunaata EU-lu akornanni aalisarneq pillugu isumaqatigiissutip isumaqatiginninniutigeqqinnera  naammassivoq Athen-imi qaammammi juni-mi, Europa Kommission-ip aammalu Naalakkersuisut isumaqatigiinniarnermi siuttorititaannit kiisalu Udenrigsministeriet-p atsioqatigiissutigisaannik.

Isumaqatigiinniarnerup tunuliaqutaraa ukiorpassuarni EU-mi ilaasortaasunik, Europa Parlament-imit aammalu EU-p Kukkunersiuinermut eqqartuussisuinit sakkortuumik assuarinnissimanerat, isumaqatigiissutip ”aalisakkanik pappialanik” imaqarpallaarneraallutik taamaalillunilu akianik annertuvallaarinnillutik aammalu nunat ilaasortaasut kujasinnerusuneersut aalisarnissamut periarfissaqannginnerat pissutigalugu. Ataatsimut isigalugu aalisarnermut isumaqatigiissut EU-mut naammaginarunnaarsimavoq, taamaanneralu pissutigalugu Kalaallit Nunaata aalisakkanik tunisinermini akileraarutitaqanngitsumik eqqussisinnaanerata navianartorsiornera, taannami atassuteqarluinnarmat EU-p iluarisimaarisaminik aalisarneq pillugu isumaqatigiissuteqarneranut.

Maannakkumut isumaqatigiissutaasimasoq ukiumut aalisakkanik 180.000 tons-it missaaniittunik aammalu akiliutigisaasunik 320 mio. kr. missaaniittunik imaqarpoq. Akiliutigisassartaa isumaqatigiissummi nutaami isumaqatigiinniutaanngilaq taamaattumillu ukiuni aggersuni pingasuni taamaaginnartussaalluni. Isumaqatigiinniarnerup kingunerisaanik aalisakkat 36.000 tons-it missaaniittut maannakkumut isumaqatigiissutaasimasumiit peerneqarput aammalu EU-p nutaamik aalisarsinnaasassat aalisakkat 10.000 tons-it missaaniittut periarfissanngortinneqarlutik.

Isumaqatigiinniaqqinnermut ilanngullugu Kommission-ip piumasaraa EU-p nutaamik nunanut ilaasortaanngitsunut aalisarneq pillugu isumaqatigiissutigisimasami tunngavigineqarnissaa, kiisalu Kalaallit Nunaata piumasaralugu EU-mik silinnerusumik tunngaveqarluni suleqatigiissinnaalernissap isumaqatigiissusiarinissaa piareersarneqalissasoq – ukioq 2007-miit ”oqimaaqatigiissumik suleqatigiinnissaq”-mik taaneqarsinnaasoq.

Isumaqatigiissutip nutaap piumasarineqartut akuersaarpai. Ilaatigut eqqunneqarluni ”siumut pilersaarusioriikkanut tapiissuteqarneq”, taassuma akiliutigisaasoq 320 mio. kr. marloqiusanngorlugu aalisarnermut tunngasortaa 240 mio. kr. missaaniilersillugu aammalu siuarsaanermut tunngasortaa 80 mio. kr. missaaniilersillugu. Taamaalilluni Europa Parlament-ip Kukkunersiuinermullu eqqartuussiviup erseqqissuunissamik paasiuminartuunissamillu ujartuinera naammassineqarluni. Kommission-ip naliliinera malillugu taamatut iliuuseqarnerup aammattaaq qulakkeerpaa, Kalaallit Nunaannut tamakkiisumik akiliutigineqartartup ukiumut 320 mio. kr. aamma ukioq 2007-miit taamatut annertussuseqarsinnaanissaa, tassami siuarsaanermut tunngasortaata annertussusia ingasattajaarinerunngimmat. Maannakkumut annertussuserilikkamit

annertunerusimagaluarpat qularisassaanngikkaluarmat nunat ilaasortaasut piumasarissagaat ukiut pingasut qaangiuppata atorunnaarsinneqarnissaa. Taamaalisoqarsinnaanissaa maannakkut annikinnerulersinneqarpoq.

Periutsip aalajangersarpaa aalisarnermut tunngasup aammalu siuarsaanermut tunngasup qanoq oqimaaqatigiissinnaanerisa EU-p aalisarsinnaanissamut piumasarisaasa (ilaasa) akuerisariaqarsimaneranut.

Nunat ilaasortat kujasinnerusumiittut, tassa Spanien aamma Portugal Kalaallit Nunaata imartaani aalisariarsinnaanissaat Kalaallit Nunaata oqartussaaffiginngilaa, EU-p nammineq ilumini oqartussaaffigalugu.

Anguniakkat

Isumaqatigiinniarnerit ingerlanneranni Kalaallit oqimaaqatigiissumik arlalinnik anguniagaqarsimapput:

akiliutigineqartartut annertussusiata ingerlaannarnissaa, ullumikkut Nunatta karsiata isertittagaasa 6%-anik annertussuseqartut, maannakkut aalisarnermut protokol-it sisamaasa atorsinnaatitaa sinnerlugu, maannakkut nutaamik allannguutaasut ilanngullugit ukioq 2006-p naaneranut atuuttussanngortut.

EU-p aalisarsinnaasassamik piumasarisai, ullumikkumit periarfissanit soqutiginarnerusut, pissutaallutik Kalaallit aalisarnerisa ajoqusersinnaanissaat pinngitsoortinniarlugu.

Ullumikkut EU-mut attuumassuteqaataasut killeqartut annertusassallugit. Anguniagaavoq ujartussallugit isumaqatigiissutitigut iluaqutaasinnaasut allat, maannakkut akiliutigineqartartut atorunnaassagaluarpata annikillilerneqassagaluarpataluunniit taartaasinnaasut.

Siunissami attuumassuteqarneq

Siunissaq eqqarsaatigalugu Kalaallit aalisarnermut tunngasortaani aammalu siuarsaanermut tunngasortaani imminnut assortuuttunik misigisaqarsimapput:

Kommission-ip pisarisinnaatitaareersunik annikillileriniarnera pakkersimaarsinnaagaanni aalisarnermut isumaqatigiissutip aningaasatigut nalinga appannginnerussaaq.

Aammattaaq Kommission-ip aalisarsinnaasassanik nutaanik piumasaqarnera pakkersimaarsinnaagaanni pinngitsoorneqarsinnaassaaq Kalaallit aalisartuisa annertunerusumik aporaassuteqarfiginerat.

Kommission-ip aalisakkat akiinik aalajangersagai allangortissinnaagaanni aalisarnermut isumaqatigiissutip aningaasatigut nalinga qaffanneqassaaq.

Ajornartorsiut tassaasimavoq qulakkiissallugu aalisarnerup nalingata sapinngisaq tamaat qaffasinnissaa, taannami protokol-imut tullermut tunngaviusussaassammat aammalu ”tapiissutitaata” protokol-ip tulliata isumaqatigiinniutiginerani peerneqassagaluaruni

sunniutigisassai annikinnerpaajusussaammat. Isumaqatigiinniarnerni qulaani eqqartorneqartuni aalisarnermut tunngasortaata annikitsumut inissinnissaa akuerissagaluaraanni ajoqusiisussaavoq

– naliliinermi taanna siunissami atuuttussaagami, taassumalu kingunerissallugu siuarsaanermut tunngasortaata annertoorujussuanngornissaa, qularnanngitsumik isumaqatigiinniarnerni tullerni peerneqarnissaanik kinguneqartumik.

Ilulissani isumaqatigiinniarnerni Kommission-ip naatsorsuinera malillugu aalisarnermut isumaqatigiissutip aningaasatigut nalinga 8-10 mill Euro-mut appasissuseqarsimavoq taamaalilluni siuarsaanermut tunngasortaa 33 mill Euro missaannik annertussuseqarluni, maannakkut aalisarnermut protokol-ip aningaasatigut nalinga 42.8 mill Euro tunngavigalugu.

Taamaassagaluaruni qulakkiissallugu Nunatta karsiata ukiumut 250 mill. Kr. missaaniittunik annaasaqartarnissaa, ukiuni pingasuni, kisitsisit eqqartorneqartut isumaqatigiinniarnerup sinnerani tunngavigissagaanni. Athen-imi isumaqatigiinniarnerit kinguneraat aalisarnermut tunngasup 31,7 mill Euro-p missaanut (240 mill.kr missaanut) inissinneqarnera – aammalu siuarsaanermut tunngasortaata 11,1 mill. Euro (80 mill.kr. missaanut) missaanut inissinneqarnera. Taamaalilluni Nunatta karsiata annertuumik ajornartorsiuteqalersinnaanerigalua annikillilerneqarluni.

Aalisarnermut tunngasut

Isumaqatigiinniartitaasunit annertuumik tunngaviginiarneqarpoq Kalaallit aalisartuisa, periarfissamik ungaluisa iluanni, ajunngitsumik piorsarsinnaanissaasa ajoqusersunnginnissaat. Tamanna ilaatigut qulakkeerneqarpoq sapinngisaq tamaat EU-p pisassarititaasa pakkersimaarnerisigut aammalu pisassarilersinnaasanik nutaanik nassaarniarluni misileraalluni aalisarsinnaanerup siuarsarneratigut. Pinngortitap tunniussinnaasaasa nutaat iluaqutiginiarsinnaalernissaat anguniarlugu isumaqatigiissutip aalajangersarpaa 0,5 mill Euro 3,7 mill kr. missaaniittut Pinngortitaleriffimmut 2004-mi immikkoortinneqassasut. Misilerarsinnaasassatut eqqartorneqarput Kitaani ammassaat, saattuat mikinerit (hjertemuslinger) aammalu amikut. Spaniamiut aalisariutaat atorlugit amikorniarluni misileraalernissaq qanittukkut aallartinniarneqarpoq. Taanna pillugu julip naalernerani Kommission-ip sinniisai, Nammersornerusut aammalu inuutissarsiortut Nuummi ataatsimiissimapput.

Isumaqatigiissutip aalisarnermut tunngasortaa pingaaruteqartuni ukunani allanngortinneqarpoq:

       EU-mut pisassaritinneqartut 36.000 tons-it missaaniittunik appartinneqarput (pingaartumik saarulliit, suluppaakkat, qeeqqat, saarulliusaat aammalu ammassaat),       

       EU-p qaleralinnik pisassai 4.200 tons-inik immikkut qaffanneqarput, kisianni taassuma annertoqataanik maannakkut suleqatigiinneq joint venture atorlugu pisassaritinneqarsimasut apparneqarlutik.

         EU kinguppannik 4.000 tons-inik Kitaani pisassaqalerpoq,

       EU qaleralinnik 1.000 tons-inik Tunumi pisassaqalerpoq,

       EU assagiarsunnik 1.000 tons-inik, maannakkut suleqatigiinneq joint venture atorlugu 2.000 tons-inut taarsiutanik, pisassaqalerpoq.

       EU-p umiarsuarnik tunitsiviusussanik pissarsiornerni siullitinneqartussaanera atorunnaarsinneqarpoq,

       EU-p amikunik aalisarsinnaasassanillu allanik misileraaneq aallartissavaa august 2003-mi,

       Ingerlatseqatigiiffiit EU-meersut Kalaallit imartaaniittut akilersuilernissaat eqqunneqarpoq,

       Tunumi Qalerallit pisarineqartussat siulliit 4.000 tons-it Kalaallit Nunaata siulliuffigissagai eqqunneqarpoq.

Pisarisinnaasassat aalajangersartinnagit naatsorsuinerit nalilersuinerillu peqqissaarullugit suliarineqarput, nalilersuutit Kalaallit Nunaata nammineerluni ullumikkut aalisarneranik aammalu siunissami piorsaanissamik nalilersuisut. Nalilersuinermi inuutissarsiutip sinniisai peqataapput, aammalu Naalakkersuisut isumaqatigiinniartitallu annertuumik inuutissarsiutip siunnersuutai innersuussutaalu malittarivaat. Aamma taamaaliortoqarsimalluni EU-p Tunumi qaleralittassinnerani aammalu Kitaani kinguppattassinnerani pisassarititat annertussusii kisiisa pinnagit.

EU-mut pisassaritinneqartut nutaat aalajangersarneqarput sapaatip akunneri arlallit sakkortuumik isumaqatigiinniareernikkut, isumaqatigiinniarnerit ingerlanneqarlutik Athen-imi inaarutaasumik isumaqatigiinniarneq sioqquterujussuarlugu. Pisassaritinneqalersut naammassipput Kommission-ip aallaqqaataani piumasarisimasaraluinit annertuumik annikinnerulerlutik, taamaalillunittaaq EU-p Kitaani qaleralinnik pisassaqarniarnerigalua pinngitsoortinneqarluni.

EU-p Kitaani kinguppannik pisassaqalersinneqarneranut tunngaviuvoq pinngortitap tunniussisinnaaneranik naliliinerit periarfissiinerat tunngavigalugu aammalu aningaasatigut nalingisa maannakkut appasinnerat tunngavigalugu.

EU-p Tunumi qaleralinnik annertunerusunik pisassinneqarneranut, aalisarnermut inuutissarsiuteqartut naammagittaalliutigisaannut, tunngavigineqarput:

       suleqatigiinneq joint venture tunngavigalugu Kalaallit suleqatigiiffiisa EU-milu suleqatigiiffiit isumaqatigiissutigisimasaannik, EU-mit pisassaritinneqalersut annertoqataannik, pisassaqareerneq,

       Kalaallit Nunaannut tamakkiisumik pisassaritinneqartut (TAC) iluanni periarfissaqarmat, aammalu

       Maannakkumut Tunumi pisassaritinneqartarsimasuugaluit tamakkiisumik qaqinneqartannginnerat, taamaalilluni Kalaallit Nunaata atorfissaqartitaanut periarfissaqarluni, allaat suleqatigiinnerit joint venture atorlugu isumaqatigiissutit saniatigut.

Ilanngullugu isumaqatigiissutigineqarpoq, pisarisinnaatitaasut ukiut tamaasa ikililerneqarsinnaasut pinngortitap tunniussinnaasai tunngavigalugit siunnersuinerit pisariaqartippassuk aammalu qalerallit pillugit TAC-p Island-ilu agguataarnissaa pillugu isumaqatigiissuteqartoqassappat kiisalu Kalaallit Nunaata aalajangersarsinnaallugu angallatit EU-meersut qassit, Kalaallit imartaani ataatsikkut aalisarsinnaatitaassanersut. Kalaallit Nunaata aalisarsinnaanissaa qulakkeerniarlugu, Tunumi qaleralinnut TAC apparneqassagaluarpat, eqqunneqarpoq Kalaallit Nunaata 4.000 tons-inut siullernut siulliutinneqartussaanera. Tunumi qalerallit pillugit naatsorsuinermi tunuliaqutarineqarsimasut takussutissatut ilanngussami takuneqarsinnaapput.

Takuneqarsinnaavoq, Kalaallit Nunaata aalisariutai tunngavigalugit atorfissaqartinneqartut 2.000 tons-isut. Aammattaaq takuneqarsinnaavoq, Norge-p Rusland-ip Savalimmiullu paarlaasseqatigiiffigisinnaanissaat qulakkeerniarlugu (tassa Kalaallit angallataasa Norge-mi, Rusland-imi Savalimmiunilu imartani aalisarsinnaanissaat qulakkeerniarlugu) tamatigut atorfissaqartinneqartut qalerallit 1.700 aamma 2.000 tons-it akornanniittut. Taanna ima isumaqarluni, Kalaallit aalisariutaasa nalinginnaasumik aalisarsinnaanissaat qulakkeerniarlugu qalerallit 4.000 tons atorfissaqartinneqartut. Taannalumi tunngavilersuutaavoq EU-mik nutaamik isumaqatigiissuteqarnermi Kalaallit Nunaata 4.000 tons-inut siullernut siulliutinneqartussaaneranut.

Isumaqatigiinniartitaasut (inuutissarsiutiginnittut pinnagit) tamakkiisumik naliliinerat tassaavoq, isumaqatigiissummi nutaami immikkuualuttut katinnerat naammassisaasoq poortatut, ukiuni tulliuttuni pingasuni atuuttussaq, aammattaarlu Kalaallit Nunaata  EU-miit ukiumut 320 mio. kr.-nik tigumminniinnarnissaanik tunngaviliisoq ukioq 2006-p naanissaa ilanngullugu aammalu tunngaviliilluni siunnersuuteqarsinnaanissamut Kalaallit Nunaata EU-lu oqimaaqatigiissumik suleqatigiissusiorsinnaanissaannut ukioq 2005-p naanerani.