Deltagerne i Ungdomsparlamentet fik indføring i det grønlandske retsvæsen

20.01.2007

Landstingets Ungdomsparlament 2007 startede lørdag den 20. januar 2007 i Hans Egedes Hus, hvor Landstingets Generalsekretær Ellen Kolby Chemnitz bød de i alt 32 elever fra hele Grønland.

 

Som indledning til Ungdomsparlamentet fik de unge indføring i begreberne ¿ret og retfærdighed¿ ved oplæg fra politifuldmægtig Rikke Lundbye fra politimesterembedet og politiassistent Pavia Kleist, selvstændig bisidder Cand. Jur. Naja Joelsen, og kredsdommer ved Nuuk kredsret Kista Lynge Høegh.

 

Rikke Lundbye og Pavia Kleist fortalte om sagsforløb og om forskellige sanktionsforanstaltninger ved ungdomskriminalitet. Unge lovovertrædere er unge fra 14-15 år til 18 år. De unges lovovertrædelser kan være gadeuorden, vold mod andre mennesker, biltyverier og almindelig tyverier. I dag ser man typisk grupperinger af unge lovovertrædere, og de er unge vokset under trange kår. Foranstaltningerne kan være bøder og anbringelse i ungdomspension.

 

Naja Joelsen og Kista Lynge Høegh fortalte henholdsvis om hvad det betyder at være bisidder, og hvordan det er at arbejde som sådan i kredsretterne. Bisiddere er næsten kun lægfolk, som stiller deres bistand til rådighed fra sag til sag. Ud af ca. 40 bisiddere i Grønland, er der kun 2 som er uddannet som jurister. Der var efterfølgende stor interesse for at stille spørgsmål til oplægsholderne fra de unges side.

 

Program for Ungdomsparlamentet, forretningsorden, de forslag, som skal behandles, samt anden nyttig information kan findes på ungdomsparlamentets hjemmeside:

 

http://www.nanoq.gl/Groenlands_Landsting/Ungdomsparlament/Ungdomsparlament%202007.aspx

 

For yderligere information kontakt Bula Larsen på telefon: 34 61 20 eller 48 64 88, e-mail bula@gh.gl