Forårsamlingen starter fredag den 9. april 2010
Efterårssamlingen 2009 startede den 25. september og slutter i dag den 27. november 2009.
Efterårssamlingen har haft mange højdepunkter og Inatsisartut har nået at behandle mange punkter. Og særligt de nye taletider har givet anledning til mange kommentarer og vurderinger.
I den forbindelse skal der kort her oplyses en status på de mange meninger om de nye taletider.
Formandskabet afholdt den 19. oktober på baggrund af de mange tilkendegivelser omkring de nye taletider et miniseminar, hvor formandskabet evaluerede anvendelsen af de nye taletider over de 2 første uger af samlingen.
Formandskabet konkluderede på den baggrund, at Inatsisartut var nødt til at afprøve alle behandlingsformer, før der entydigt kunne konkluderes noget konkret om de positive og negative tilkendegivelser på anvendelsen af de nye taletider. Formandskabet vurderede at Inatsisartut skulle have lejlighed til at afprøve de nye taletider på alle debatformerne der føres under en åbningsdebat, en 1. 2. og 3. behandling af lovforslag, beslutningsforslag, forespørgsler, redegørelser og spørgsmål til Naalakkersuisut, da de alle hver især har forskellige funktioner under debatterne.
Det kan dog umiddelbart konkluderes, at der også har været brug for at en tilvænning af de nye taletider for både Naalakkersuisut og medlemmerne af Inatsis artut og at de skulle have lejlighed til at lære mulighederne i de nye taletider, ligesom en partiordfører i denne forbindelse har fået en helt ny rolle i debatterne under de nye taletider og som også skal læres.
Disse og mange andre hensyn vil formandskabet således vurdere nærmere inden forårssamlingen 2010 og hvorvidt der er behov for at ændre i taletiderne eller om debatformen efter en hel samling har fundet en passende form og opfylder de intentioner der lå til grund for indførelsen af de nye taletider.
Inatsisartut afsluttede således efterårssamlingen den 27. november 2009 med at beslutte at forårssamlingen starter den 9. april 2010.
For yderligere information kan formand for Inatsisartut Josef Motzfeldt kontaktes på mobil (+299) 55 76 41.