Formand for Inatsisartut Josef Motzfeldt valgt som ny formand for Vestnordisk Råd
Vestnordisk Råd har valgt Formanden for Inatsisartut Josef Motzfeldt som Rådets nye formand. Han blev valgt på Rådets årsmøde som afholdtes fra den 25. til den 28. august 2009 i Runavík og Tórshavn på Færøerne. Josef Motzfeldt overtager formandsposten fra Kári P. Højgaard, medlem af Færøernes Lagting.
Josef Motzfeldt påpegede i sin tiltrædelsestale, at de tre vestnordiske lande alle deltager fuldt ud i nordisk samarbejde, men at landene dog ikke helt er som de øvrige nordiske lande, og at de har nogle særlige fælles interesser som ikke nødvendigvis er fælles med resten af Norden. Han understregede, at det netop er derfor at man har Vestnordisk Råd. ”Vestnordisk samarbejde drejer sig om at arbejde for og værne om fælles interesser, både nationalt og internationalt, blandt andet landenes fælles ressourcer, historie, kultur, havområder og miljø, men disse er under trussel“, sagde Josef Motzfeldt.
Han understregede også, at man arbejdede på at fremme regionens interesser i alt tænkeligt internationalt samarbejde. ”Regionalt og internationalt samarbejde spiller stadig større i dagens verden, ikke mindst for mikrolande, som har svært ved at blive hørt“, sagde Josef Motzfeldt. Han lovede derfor, at følge godt med i udviklingen og passe på altid at engagere Rådets Præsidium tilpasseligt meget i det internationale samarbejde, og dermed forstørre Rådets muligheder for at påvirke den internationale dagsorden.
Josef Motzfeldt er også formand for den grønlandske delegation til Vestnordisk Råd. Han har adskillige gange tidligere været medlem af Vestnordisk Råd. Udover Josef Motzfeldt sidder der i det nyvalgte Præsidium som første næstformændene Ólína Þorvarðardóttir Altingsmedlem og Kári P. Højgaard, medlem af Færøernes Lagting.
Vestnordisk Råd kommer til at afholde sit næste årsmøde i Tasiilaq i 2010.