Formand for Inatsisartut Lars-Emil Johansen har afsløret portrætmaleri af tidligere formand for Inatsisartut Josef Motzfeldt

26.10.2016

Formand for Inatsisartut Lars-Emil Johansen har ved en reception i Inatsisartuts kaffestue i dag afsløret et portrætmaleri af tidligere formand for Inatsisartut Josef Motzfeldt.

 

Inatsisartut viderefører dermed traditionen med at portrættere tidligere formænd for Inatsisartut, og Josef Motzfeldt er den niende i rækken siden indførelse af Hjemmestyre tilbage i 1979. Samtidigt blev han den første formand for Inatsisartut efter Selvstyrets indførelse. Josef Motzfeldt var formand for Inatsisartut fra juni 2009 til marts 2013.

 

Den portrætterede var til stede under afsløringen. Kunstneren, der har udført maleriet og som blev valgt af Josef Motzfeldt selv, er Niels Motzfeldt. Han er kendt for sine mange malerier, skulpturer og motiver til mønter.

 

Inatsisartut har med afsløringen af dette maleri nu igen kompletteret sit galleri af sine tidligere formænd.

 

Malerierne vil kunne beses af offentligheden i forbindelse med kulturnatten i januar 2017, når Inatsisartut traditionen tro vil åbne sine døre for alle interesserede borgere.