FU´s TILLÆGSBETÆNKNING
TILLÆGSBETÆNKNING
Afgivet af Landstingets Finansudvalg vedrørende Forslag til landstingsfinanslov for 2004 afgivet til lovforslagets 3. behandling
Finansudvalget har følgende sammensætning
Landstingsmedlem Ole Thorleifsen (Siumut), formand
Landstingsmedlem Ane Hansen (suppleant for Aqqalukasik Kanuthsen (Inuit Ataqatigiit)), næstformand
Landstingsmedlem Isak Davidsen (Siumut)
Landstingsmedlem Augusta Salling (Atassut)
Landstingsmedlem Per Skaaning (Demokraterne)
Betænkningen indeholder følgende afsnit
1. Indledning 3
2. Landsstyrets tilkendegivelser ved 2. behandlingen samt de tilsendte oplysninger
på baggrund af Finansudvalgets betænkning til 2. behandlingen 3
3. Breve fra de enkelte landsstyreområder med besvarelser på en del af
de i betænkningen til 2. behandlingen rejste spørgsmål/problematikker 3
3.1 Aktivitetsområde 15 - 19 Landsstyremedlemmet for Selvstyre
og Justitsområdet samt Råstoffer 3 15
3.2 Aktivitetsområde 40 - 49 Landsstyremedlemmet for Kultur,
Uddannelse, Forskning og Kirke 6
3.3 Aktivitetsområde 50 - 59 Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst 6
3.4 Aktivitetsområde 60 - 69 Landsstyremedlemmet for Erhverv og Landbrug 9 49
3.5 Aktivitetsområde 70 - 75 Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur
og Miljø 13
4. Landsstyrets ændringsforslag til bevillinger 14
5. Landsstyrets ændringsforslag til tekstanmærkninger 22
6. Finansudvalgets ændringsforslag til bevillinger 24
7. Finansudvalgets ændringsforslag til tekstanmærkninger 26
8. Ændringsforslag fra Landstingets Udvalg for Forretningsordenen 27
9. Henstillinger fra Finansudvalget 28
10. De økonomiske konsekvenser af ændringsforslagene 28
11. Indstillinger fra Finansudvalget 28
---------------------
BILAG
U. Landsstyrets bemærkninger til tekstanmærkningerne
V. Landsstyrets ændringsforslag til bevillinger, budgetbidrag
X. Ændringsforslag fra Landstingets Finansudvalg
Z. Ændringsforslag fra Landstingets Udvalg for Forretningsordenen
Æ. Sektorplan for Folkeskoleområdet (ved brev af 6.12.2003)
Ø. Bilag 1, Bevillingsoversigten, incl. ændringsforslag som indstilles af enten et flertal af Finansudvalget eller af hele Finansudvalget, samt ændringsforslaget fra Udvalget for Forretningsordenen
Å. Bilag 2, Tekstanmærkninger, incl. ændringsforslag som indstilles af Finansudvalget
Å-1 Regnskabsmæssigt konsolideret resultatoversigt, 1999 - 2007, under forudsætning af at Landstinget godkender indstillingerne fra Finansudvalget
1. Indledning
Landstinget havde tirsdag den 2. december anden behandling af forslag til landstingsfinanslov for 2004 samt budgetoverslagsårene 2005 – 2007. Alle 108 ændringsforslag som var medtaget i denne betænkning blev tiltrådt af hele Landstinget.
På baggrund af Finansudvalgets betænkning til 2. behandlingen har Landsstyret fremsendt supplerende oplysninger samt yderligere 28 ændringsforslag den 4. december 2003; ændringsforslagene har numrene 111 – 138. Der er efterfølgende modtaget yderligere 12 ændringsforslag med numrene 139-150, således at Landsstyret har fremsat i alt 40 ændringsforslag, som fordeler sig med
33 ændringsforslag til bevillinger og
7 ændringsforslag til tekstanmærkninger.
.
2. Landsstyrets tilkendegivelser ved 2. behandlingen samt de tilsendte oplysninger på baggrund af Finansudvalgets betænkning til 2. behandlingen
I det fra Landsstyret modtagne materiale er også breve fra følgende landsstyreområder, med svar på spørgsmål/problematikker, der var rejst i betænkningen til 2. behandlingen:
Landsstyreområdet for Selvstyre og Justitsområdet samt Råstoffer
Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke
Landsstyreområdet for Fiskeri og Fangst
Landsstyreområdet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked
Landsstyreområdet for Boliger, Infrastruktur og Miljø.
Der er endelig modtaget 1 ændringsforslag fra Landstingets Udvalg for Forretningsordenen.
Finansudvalget kan konstatere at Landsstyret ikke har fremsendt ændringsforslag på følgende områder:
Hovedkonto 40.10.12 Efterskoleophold (henstilling nr. 11); Finansudvalget tilkendegav under 2. behandlingen at man ville vurdere sagen mhp. 3 behandlingen.
Hovedkonto 84.40.14 Kultur- og idrætsbyggeri (henstilling nr. 21)
Hovedkonto 40.14.09 Tilskud til grønlandske aviser og NCB afgifter (henstilling nr. 24).
For de 2 sidstnævnte konti var der enighed i Udvalget om at anmode om ændringsforslag. På denne baggrund har Finansudvalgets medlemmer nærmere vurderet situationen, og Udvalgets vurderinger fremføres i betænkningens afsnit 6 og 7.
3. Breve fra de enkelte landsstyreområder med besvarelser på en del af de i betænkningen til 2. behandlingen rejste spørgsmål/problematikker
3.1 Aktivitetsområde 15 - 19 Landsstyremedlemmet for Selvstyre og Justitsområdet samt Råstoffer
Finansudvalget har modtaget følgende yderligere bemærkninger fra nærværende landsstyreområde.
Hovedkonto 18.01.02 Råstofprojekter
Finansudvalget ønsker Landsstyrets bemærkninger til det af Finansudvalgets indhentede synspunkter fra Erhvervsudvalget vedr. afsætning af midler til projekter, som skal belyse, hvordan det sikres, at grønlandsk arbejdskraft i videst muligt omfang bliver anvendt i forbindelse med råstofudvinding.
Generelt åbner råstoflovens bestemmelse i § 9 mulighed for via forskrifter at pålægge rettighedshavere at beskæftige specielt grønlandsk arbejdskraft i et vist omfang:
”I en tilladelse efter § 7 kan fastsættes, i hvilket omfang der ved antagelse af arbejdskraft skal beskæftiges grønlandsk arbejdskraft eller dansk arbejdskraft i øvrigt. I det omfang det er nødvendigt til virksomheden, kan rettighedshaveren dog antage personale fra udlandet, når tilsvarende kvalificeret arbejdskraft ikke findes eller er disponibel i Grønland eller Danmark”.
Endvidere fremgår der af råstoflovens bestemmelse § 9 stk. 2 følgende:
”I en tilladelse efter § 7 kan fastsættes, i hvilket omfang der ved entrepriser, leverancer og tjenesteydelser skal anvendes grønlandske virksomheder. Anvendelse af andre virksomheder kan dog ske, såfremt grønlandske virksomheder ikke er konkurrencedygtige i teknisk eller kommerciel henseende”
Landsstyrets seneste koalitionsaftale fra september 2003 betoner væsentligheden af, at ejendomsretten til landets ressourcer kommer flest mulige til gode. Landets levende ressourcer og ikke levende ressourcer er fælles ejendom, hvor udnyttelsen af disse skal sikre landets fortsatte økonomiske udvikling. Det fremgår blandt andet af Råstofdirektoratets kulbrintestrategi fra 2003:
”Der er bred politisk enighed i Grønland om at arbejde for at udvikle råstofsektoren til et bærende erhverv som bidrager positivt til den økonomiske udvikling og til skabelsen af nye arbejdspladser. Målsætningen er et væsentligt element i den langsigtede økonomiske politik, som har til hensigt at understøtte udviklingen af alternative erhvervssektorer til fiskeriet blandt andet med henblik på at mindske den nuværende meget store afhængighed af de årlige bloktilskud fra Danmark.
Udviklingen af kulbrintesektoren skal ske på en måde, så det er til størst mulig gavn for det grønlandske samfund. Samfundet skal sikres en rimelig andel af overskuddet ved udvinding, ligesom der skal sikres lokal indsigt og viden om aktiviteterne, bl.a. med henblik på at sikre at lokal arbejdskraft og lokale virksomheder anvendes i størst muligt omfang”.
Med udgangspunkt i ovennævnte er det indarbejdet som betingelser i udnyttelsestilladelsen til Nalunaq Gold Mine A/S og olie- og gas efterforsknings- og udnyttelsestilladelsen til EnCana Corporation, at ”Rettighedshaveren skal ved udførelse af aktiviteter i henhold til en tilladelse som udgangspunkt benytte grønlandsk arbejdskraft eller dansk arbejdskraft i øvrigt. Dog kan rettighedshaveren i det omfang, det er nødvendigt af hensyn til virksomheden, antage personale fra udlandet, når tilsvarende kvalificeret arbejdskraft ikke findes eller er disponibel i Grønland eller Danmark”.
Kravet om anvendelse af grønlandsk arbejdskraft er således indarbejdet i de konkrete tilladelser til mine- og olieselskaberne.
Det kan i relation til f.eks. boringen på Fyllas Banke i 2000 oplyses, at Air Greenland A/S, Royal Arctic Line A/S, Tele Greenland A/S have kontrakter med Statoil gruppen. Ligeledes har der ved Nalunaq Gold Mine A/S været anvendt lokale virksomheder og arbejdskraft.
Nalunaq A/S har ansøgt om godkendelse af udskibning af det eksisterende malmlager, hvor der vil være op til 9 personer under konstruktionsfasen og ca. 19 personer under produktionsfasen. Af disse personer vil næsten 100% være lokale folk. Det har således ikke været relevant at udarbejde særlige forskrifter i forbindelse med godkendelsen af disse aktiviteter.
Selskabet har indgivet en ansøgning om godkendelse af brydning og udskibning af malm. Denne form for aktivitet vil bl.a. kræve specialviden. Den fremmed arbejdskraft vil derfor i en overgangsperiode vil være større end den lokale arbejdskraft. Det forventes, at i takt med oplæring af den lokale arbejdskraft, at fordelingen vil ændre sig til fordel for den lokale arbejdskraft.
På den baggrund er det landsstyrets vurdering, at tiltag til sikring af anvendelse af grønlandsk arbejdskraft i forbindelse med minevirksomhed dels skal løses gennem aftaler med rettighedshavere og dels forskrifter udstedt af Råstofdirektoratet i forbindelse med godkendelse af udnyttelsesvirksomhed…
Derudover har Råstofdirektoratet i efteråret 2003 startet et projekt af lignende karakter som det Erhvervsudvalget ønsker, at der afsættes midler til på nærværende hovedkonto. Formålet er at få belyst de Socio-økonomiske (beskæftigelses- og uddannelsesmæssige) effekter af råstofefterforskning og udvinding i Grønland – principielt såvel som faktuelt.
Landsstyret er således opmærksom på, at området bør prioriteres, hvorfor der i det kommende finansår vil blive afsat ressourcer til at færdiggøre projektet.
Hovedkonto 18.01.04 Servicekontrakter på råstofområdet.
Finansudvalget ønsker Landsstyrets bemærkninger til det af Finansudvalgets indhentede synspunkter fra Erhvervsudvalget vedr. en opsplitning imellem myndighedsopgaver og promoveringsopgaver mv.
Det skal bemærkes, at promoveringsopgaver omfatter to typer af aktiviteter.
For det første omfatter dette markedsføringen af det geologiske efterforsknings- og udnyttelsespotentiale i Grønland. Denne opgave varetages som en myndighedsopgave direkte af Råstofdirektoratet overfor den internationale mine- og olieindustri.
For det andet omfatter promoveringen markedsføringen af grønlandske virksomheder, som leverandører til mine- og olieindustrien ved råstofaktiviteter i Grønland.
Opgaven med at promovere grønlandske virksomheder har hidtil været vurderet som liggende ude for myndighedsopgaverne, idet der kan være en konflikt mellem at skulle behandle ansøgninger med mere fra private råstofselskaber, og så samtidig ”presse” dem til at anvende udvalgte underleverandører.
Opsplitningen mellem promoveringsopgaverne er således foretaget ud fra et synspunkt om, at Råstofdirektoratet, som myndighed, skal være uafhængig og ikke varetage private eller halvoffentlige virksomheders interesser
Promoveringen af grønlandske virksomheder har derfor hidtil været varetaget af Greenland Ressources A/S i henhold til en servicekontrakt som nu er opsagt. Opgaven med promoveringen af grønlandske virksomheder vil herefter blive udliciteret.
Aktivitetsområde 40 - 49 Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke
Finansudvalget videregiver følgende oplysninger fra Landsstyremedlemmet:
Ad hovedkonto 40.01.14 EDB i Undervisningen
Der er allerede forhandlinger med TELE Greenland om et særligt prisarrangement omkring uddannelsesnettet ATTAT, og der foreligger et forslag fra TELE Greenland, som åbner mulighed for en fastprisaftale, hvad angår 2004 i en størrelsesorden på ca. 2 mio. kr. Dette fremgår af fremsatte ændringsforslag til finansloven. Samtidig vil der i 2004 blive gennemført løbende trafikmålinger, som skal danne udgangspunkt for takseringsaftale på længere sigt, men TELE-Greenland angiver dog som udgangspunkt, at det forventes, at ATTAT fra januar 2005 takseres på samme vis som andre brugere. Dette udgangspunkt kan kun til en vis grad forhandles, da dette forudsætter en politisk stillingtagen fra Hjemmestyret som aktionær.
Ad hovedkonto 84.40.15 Kollegiebyggeri
Ad Bygge- og Anlægsskolen.
Det skal oplyses, at landsstyreområdet vil tage projektet op i forbindelse med landsstyrets anlægsseminar i 2004 med henblik på prioritering på finanslovforslaget 2005.
Finansudvalget har bedt om redegørelse for hvilke konsekvenser det får for Center for Arktisk Teknologi og for samarbejdet med Danmarks Teknologiske Institut, hvis der ikke sker en udbygning af Bygge- og Anlægsskolen.
Det skal oplyses, at dersom der ikke sker en udbygning af skolen i 2004, er det næppe sandsynligt, at en udvidelse af Center for Arktisk Teknologi’s aktiviteter kan komme på tale. Det nuværende aktivitetsniveau kan forventes at kunne fastholdes, men vil indgå i en samlet prioritering af Bygge- og Anlægsskolens aktiviteter. En prioritering som endnu ikke er foretaget.
Ad Skipperskolen/Paamiut
Det skal oplyses, at landsstyreområdet vil tage projektet op i forbindelse med landsstyrets anlægsseminar i 2004 med henblik på prioritering på finanslovforslaget 2005.
Finansudvalget takker for besvarelserne.
3.3 Aktivitetsområde 50 - 59 Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst 49
Finansudvalget videregiver følgende besvarelser fra Landsstyremedlemmet:
Hovedkonto 20.11.50, Driftsreserven
Finansudvalget anfører i sin betænkning, at de 3,0 mio. kroner, som midlertidigt er placeret på konto 20.11.50 Driftsreserven, og som forventes udmøntet til Den særlige Hjælpefond, kun kan udmøntes efter godkendelse af bestemmelserne for den Særlige Hjælpefond i Finansudvalget.
Jeg har noteret mig Finansudvalgets synspunkter og kan til oplysning for Finansudvalget meddele, at lovgivningsarbejdet er igangsat i Direktoratet for Fiskeri og Fangst med henblik på fremlæggelse på Landstingets forårssamling 2004.
Hovedkonto 50.01.06 Jagtbetjentordning
Finansudvalget henstiller til Landsstyret, at der arbejdes videre på at gennemføre en ordning med delt finansiering mellem kommunerne og Hjemmestyret.
Jeg finder Finansudvalgets henstilling nr. 12 helt i overensstemmelse med det arbejde, som allerede er igangsat på dette område, og som der vil blive redegjort for i en redegørelse som forventes forelagt Landstingets forårssamling 2004. Det skal meddeles, at landsstyreområdet allerede har afholdt et møde med KANUKOKA om medfinansieringsspørgsmålet, og KANUKOKA har til dette spørgsmål meddelt, at medfinansiering fra kommunerne vil kræve øget bloktilskud til kommunerne. Landsstyreområdet vil fortsætte sine drøftelser med KANUKOKA, ligesom landsforeningen og berørte kommuner vil blive involveret i udarbejdelsen af redegørelsen om jagt- og fiskeribetjentordningen.
Hovedkonto 50.06.06 Fiskerikonference
Fiskeriudvalget har meddelt, at de ønsker en redegørelse fra Landsstyret om nytteværdien af de tidligere afholdte fiskerikonferencer/-seminarer.
Finansudvalget tilslutter sig dette ønske.
På baggrund af den meget korte svarfrist, der er givet til besvarelse af Finansudvalgets betænkning, vil det ikke være muligt at fremsende et svar i forbindelse med nærværende besvarelse.
Det vil blive vurderet hvornår en evt. besvarelse jf. Finansudvalgets henstilling nr. 13 vil kunne udarbejdes til Finansudvalget og Fiskeriudvalget, idet der er mange andre opgaver udover landstingsager, der venter i december og i det nye år.
Finansudvalget forventer på baggrund af det foranstående, at modtage en egentlig besvarelse næste år.
Hovedkonto 50.07.16 Indhandlingstilskud, sælskind
Fiskeriudvalget har meddelt, at de finder anledning til at undergive indhandlingstilskuddet til sælskind en evaluering, da det i sin nuværende form måske ikke er hensigtsmæssigt. Blandt andet ønsker udvalget oplyst om der fra bevillingen kan frigøres midler til anvendelse overfor private skindindhandlere.
Finansudvalget ønsker landsstyrets bemærkninger hertil.
Indledningsvis skal det præciseres, at bevillingen på hovedkonto 50.07.16, Indhandlingstilskud til sælskind, har et 2-sidet formål, som dog for begge formåls vedkommende retter sig mod tilskud til fangerne og ikke som tilskud til indhandlingsstederne eller produktionsvirksomheder.
Af den samlede bevilling i 2004 på kr. 30 mio. vil ca. 8 mio. kroner gå til dækning af infrastrukturomkostninger, hvilket vil sige betaling af fragt fra indhandlingssted til producent, betaling af omkostninger ved indhandling herunder lageromkostninger mv. samt til administration af hele ordningen.
Den resterende bevilling på ca. 22 mio. kroner går direkte til fangerne via indhandlingstilskud til sælskind.
For den bevillingsandel, som udgør infrastrukturomkostninger er der mellem Hjemmestyret og Great Greenland A/S indgået en servicekontrakt for 2003, da denne virksomhed på vegne at Hjemmestyret sørger for administrationen af ordningen herunder betalingen af de ovennævnte infrastrukturomkostninger.
Indhandlingspristilskuddet indgår i den prisaftale der indgås mellem KNAPK og Great Greenland A/S, som gælder 1 år ad gangen eller til aftalen ophæves. Det må erkendes, at denne aftaleform, hvor der ikke er en konsekvent skelnen mellem kommerciel pris og tilskud kan give anledning til kritik.
Dette forhold er da også rejst af konkurrencenævnet overfor landsstyreområdet.
Det er derfor også hensigten, at dette forhold skal gøres til genstand for en nærmere behandling i forbindelse med indgåelse af servicekontrakt for 2004 med Great Greenland A/S.
Derimod skal jeg slå fast, at de bevillingsmæssige forhold på nærværende hovedkonto ikke rummer mulighed for anvendelse af midler med det formål at hjælpe private eller kommunale skindindhandlingsprojekter på vej.
Til oplysning skal det meddeles, at Great Greenland forsyner kommunale systuer med garvede og farvede sælskind. Såfremt sælskindene i stedet blev solgt på skindauktioner, ville Great Greenland have tjent 9 mio. kr. mere.
Landsstyreområdet har ikke detaljekendskab til årsagerne for hvorfor private skindcentrer eller skindindhandlingssteder ikke kan køre økonomisk rundt. Som meddelt foroven går midlerne fra hovedkonto 50.07.16, indhandlingstilskud, sælskind som tilskud til fangere samt til dækning af infrastrukturomkostninger i forbindelse med lagring og fragt af de indhandlede skind. Der er ingen af midlerne fra denne konto der går til driftstilskud til Great Greenland.
Formålskonto 64.10
Under dette afsnit har Erhvervsudvalget behandlet spørgsmål om fiskeri, som jævnfør Landsstyreområdet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarkeds svar til Finansudvalget mest passende besvares af mit ressortområde.
Erhvervsudvalget har bl.a. skrevet følgende til Finansudvalget:
”Der er mangel på rejer i produktionsanlæggene rundt på kysten. I denne forbindelse mener Erhvervsudvalget at andelen af fiskeriflådens fangst, der indhandles og behandles på landanlæggene må tages op til vurdering af hensyn til den hjemlige produktion.
Erhvervsudvalget mener, med ønske om at sikre flere arbejdspladser på land, at man må finde ud af om 25/75 fordelingen kan betale sig samfundsmæssigt…..”
Landingspligten er noget som Landsstyret forholder sig til i forbindelse med Landsstyrets fastsættelse af TAC´en for rejer hvert år. Grundlaget for indførelse af landingspligten var for at undgå udsmid i det havgående rejefiskeri, og i stedet sikre, at de mindre rejer indhandles til landanlæg med henblik på pilning.
Med det store fald i priserne på skalrejer gennem de seneste år samt forholdsvis stabile priser på kogte og pillede rejer i samme periode, er Landsstyret enig i, at det bør overvejes, hvorvidt landingspligten skal fastholdes på dets nuværende niveau, herunder belyse det bedst mulige samfundsøkonomiske udbytte af rejefiskeriet.
For at opnå dette har Landsstyret igangsat udarbejdelsen af den såkaldte rejemodel. En fiskeriøkonomisk model, der kan belyse alle konsekvenser ved forskellige udnyttelsesscenarier, herunder betydningen af landingspligten. Denne fiskeriøkonomiske model forventes igangsat i løbet af foråret 2004.
Endvidere skrev Erhvervsudvalget:
”Fiskeriet foregår stort set kun på Vestkysten. Erhvervsudvalget efterlyser derfor en undersøgelse af, hvorvidt den mindre is på Østkysten giver muligheder for fiskeri.”
Der pågår allerede et ikke ubetydeligt fiskeri på Østkysten, men dette drives primært med store havgående fiskefartøjer efter arter som rejer, hellefisk, rødfisk og lodde. En betydelig del af dette fiskeri udføres af udenlandske fiskefartøjer på baggrund af fiskeriaftalen med EU.
Fiskeri i Østgrønland har altid været underlagt ekstreme forhold, såsom vejr, strøm samt vanskelige isforhold, hvorfor fiskeriet som regel foregår med store fartøjer, som kan operere under de givne forhold. Hvorvidt reduktionen i is forekomsterne ved Østgrønland kan give anledning til yderligere fiskeriindsats, foreligger der på nuværende tidspunkt ingen oplysninger om, men fiskeriet vil under alle omstændigheder være begrænset af den fastsatte TAC for området.
3.4 Aktivitetsområde 60 - 69 Landsstyremedlemmet for Erhverv og Landbrug 49
Finansudvalget har bl.a. modtaget følgende besvarelser:
”Finansudvalget beder Landsstyret oplyse, hvornår det centrale planlægningsregister vil blive etableret.”
Svar:
Da spørgsmålet omkring etablering af et centralt planlægningsregister ressortmæssigt sorterer under Landsstyrets Sekretariat, er der indhentet oplysninger derfra til besvarelse af Finans-udvalgets spørgsmål. Landsstyrets Sekretariat har oplyst følgende:
”Grønlands Statistik og EDB-afdelingen er knyttet til Landsstyrets Sekretariat. Det giver øgede koordineringsmuligheder i omstruktureringen af den offentlige administration og hermed bedre muligheder for at skabe en hurtigere og mere effektiv borgerservice. Desuden er det hensigten i et samarbejde mellem Grønlands Statistik og Landsstyrets Sekretariat, at der udarbejdes planer for den overordnede sikring og samordning af offentlige registre, statistikker m.v. Der er med de enkelte afdelinger igangsat drøftelser for at nå disse mål.
Der er også igangsat drøftelser vedrørende samarbejde med kommunerne med henblik på at udnytte fælles ressourcer bedst muligt.
Drøftelserne er formaliseret i et projekt, der overordnet betegnes: "Brug af offentlige data i Grønland". Etableringen af Det centrale Planlægningsregister afventer dette projekts afslutning ultimo februar 2004.”
”Erhvervsudvalget har meddelt Finansudvalget følgende:
Udvalget er vidende om, at arbejdet med at etablere en registerbaseret arbejdsmarkedsstatistisk database (SULIAQ) blev igangsat i årene 97-98. Udvalget finder, at det er på tide, at der nu gøres status over og en evaluering af projektet. Udvalget ønsker tillige, at Landsstyret i samarbejde med Kanukoka bør søge det afklaret hvorfor nogle kommuner ikke ønsker at levere registerbaserede data til SULIAQ.
Finansudvalget ønsker at modtage Landsstyrets bemærkninger til det forannævnte.”
Svar:
SULIAQ-databasen har dannet grundlag for fremskrivning af den del af befolkningen, der er defineret som grønlandsk arbejdskraft, fordelt på by og bygd, regioner, alder og køn. Fremskrivningen kan anvendes i forbindelse med iværksættelse af initiativer, der styrker mobiliteten på arbejdsmarkedet og til belysning af arbejdsstyrkens sammensætning.
Databasen har endvidere dannet grundlag for analyser af udviklingen i arbejdsstyrken bl.a. med henblik på at undersøge udviklingen af importen af arbejdskraft. Yderligere er der udfærdiget notater vedrørende den fremtidige pensionsbyrde. Efter godkendelse af datatilsynet, har SULIAQ sammen med det danske beskæftigelsesministeriums database, dannet baggrund for undersøgelser vedrørende import af arbejdskraft. Undersøgelsen omfatter danske statsborgere, der ikke er defineret som grønlandsk arbejdskraft, der er indvandret til Grønland de sidste 10 år. Også i samarbejde med Beskæftigelsesministeriet har SULIAQ-projektet yderligere udarbejdet notater vedrørende eksport af arbejdskraft. Disse notater belyser situationen for den del af befolkningen, der er defineret som grønlandsk arbejdskraft, og som flytter til Danmark. I undersøgelsen ses bl.a. på, hvorvidt det er personer med eller uden uddannelse, der flytter fra Grønland, ligesom det belyses, hvordan disse personer klarer sig i Danmark.
SULIAQ-projektet har derfor taget de første skridt mod monitering af arbejdsmarkedet, men kan anvendes langt mere bredt til strukturovervågning, konjunkturanalyser m.m. Databasen er funktionsdygtig og er fysisk placeret i Edb-afdelingen. De nuværende forskrifter er godkendt af Datatilsynet og er gældende for både Økonomidirektoratet, Direktoratet for Infrastruktur og Boliger, Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked, Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug og Familiedirektoratet.
Det er dog kun Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked, der benytter adgangen til databasen for nuværende. Selvom databasen indeholder mange data og hele strukturen i databasen er tilrettelagt, mangler der data og databearbejdning før det endelige mål er nået. Dette skyldes bl.a. at KANUKOKA stadig fastholder at kommunerne ikke skal deltage i projektet. Dette på trods af Landsstyrets sekretariatets vurdering om, ”at i henhold til lov nr. 294 af 8. juni 1978 om offentlige myndigheders registre er hjemmelsgrundlaget til stede for offentlige myndigheders levering af oplysninger med persondata til Direktoratet til brug for analysemodellen Suliaq. Endvidere har Datatilsynet godkendt forskrifterne til Suliaq, og efterfølgende har der været dialog med KANUKOKA vedrørende de sidste kommuner (på baggrund af Sekretariatets / Lovkontorets og Datatilsynets vurdering), men uden resultat.
Det er som anført i mit brev til Finansudvalget af den 30. oktober 2003 planerne at lade Suliaq indgå som et vigtigt element i forbindelse med etablering af det centrale planlægningsregister. I forarbejderne til denne indgår spørgsmålet om kommunernes levering af oplysninger, herunder en aftale med KANUKOKA herom.
Finansudvalget har bemærket sig, at KANUKOKA stadig fastholder at kommunerne ikke skal deltage i projektet.
Finansudvalget finder denne situation for uholdbar, idet det ikke kan accepteres at en offentlig myndighed ikke følger landets lovgivning. Det betyder også at systemet ikke kan anvendes som tilsigtet.
Finansudvalget skal henstille at Landsstyret tager de nødvendige initiativer til at kommunerne også deltager i SULIAQ-projektet.
Herudover skal Finansudvalget anmode om tilsendelse af det på side 2 i brevet fra Landsstyremedlemmet for Erhverv oplyste om notater vedrørende den fremtidige pensionsbyrde.
Landsstyremedlemmet for Erhverv har yderligere oplyst følgende:
Ad. Formålskonto 64.10 Erhverv
”Til denne konto skal Erhvervsudvalget komme med følgende generelle betragtninger vedrørende området.
Der er mangel på rejer i produktionsanlæggene rundt på kysten. I denne forbindelse mener Erhvervsudvalget at andelen af fiskeriflådens fangst, der indhandles og behandles på landanlæggene må tages op til vurdering af hensyn til den hjemlige produktion.
Erhvervsudvalget mener, med ønske om at sikre flere arbejdspladser på land, at man må finde ud af om 25/75 fordelingen kan betale sig samfundsmæssigt.”
Svar:
Da spørgsmålet om landingspligtens størrelse og administrationen af kontrollen dermed ressortmæssigt sorterer under Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst, vil denne besvare de af Erhvervsudvalget rejste spørgsmål.
”Erhvervsudvalget føler også medansvar for hvordan det går med økonomien. I forbindelse med vurdering af landanlæggenes økonomi, burde Erhvervsudvalget også kunne følge med i økonomien for det private fiskerierhverv.”
Svar:
Som Landsstyremedlem med ressortansvar for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked og med ressortansvar for blandt andet forarbejdningsindustrien, deler jeg Erhvervsudvalgets betragtninger og ønsker med hensyn til tilvejebringelse af den ønskede indsigt i økonomien inden for fiskerierhvervet. Mulighederne for at skabe dette overblik i praksis er imidlertid også et ressourcespørgsmål. Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked har i forbindelse med overdragelsen af ressortansvaret for dette område fået overført under en fuldtidsstilling til at varetage opgaven. Selv om det har været nødvendigt gennem omprioriteringer i direktoratet, er det ikke i øjeblikket muligt at løfte denne opgave i direktoratet, som naturligvis skal ses i sammenhæng med den øvrige indsats omkring fiskeriet.
Jeg skal derfor henvise til svarnotatet til beslutningsforslaget fra Ole Dorph om udarbejdelse af en årlig redegørelse til Landstinget om økonomien i det havgående rejefiskeri (EM 2003/97), som blev afgivet af Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst til førstebehandlingen af forslaget.
”Erhvervsudvalget mener, at det ikke nødvendigvis er dårligt at Hjemmestyrets virksomheder etablerer virksomheder uden for Grønland, hvis man kan tjene penge på det. Man må bare sikre disse aktiviteter er gavnlige for Grønland.
Udvalget mener, at det må sikres at vore naturgivne ressourcer udnyttes og bearbejdes her i landet. Det mener eksempel vis ikke, at det er i orden, at man forsyner udenlandske fiskeindustrier med fisk vi selv kan bearbejde her i landet.
Erhvervsudvalget ønsker at de hjemmehørende A/S´ er viser mere samfundssind. Der er for tiden alt for meget fokus på rentabilitet. Man må nøje afveje privatøkonomisk rentabilitet mod samfundsøkonomisk nytte. Der må ikke nedlægges og eksporteres arbejdspladser, bare for at opnå ubetydelige rentabilitetsfordele. Vi må huske på, at beskæftigelsesprojekter også er nyttige for dele af befolkningen, i stedet for bare at udbetale penge til folk.”
Svar:
Landsstyret deler udvalgets opfattelse med hensyn til det formålstjenlige i, at vore virksomheder også kan tjene valuta hjem til landet i forbindelse med aktiviteter, der foregår uden for landets grænser. Landsstyret er ligeledes enig i, at sådanne investeringer i den sidste ende også skal komme samfundet til gode. Dette kan ske gennem konsolidering af de pågældende virksomheder, udbetaling af udbytte til aktionæren samt investeringer i nye aktiviteter i Grønland.
Hvad sidstnævnte angår er det afgørende, at det er attraktivt for virksomhederne at investere og udvikle overskudsgivende produktioner, som kan give grobund for levedygtige arbejdspladser. Forudsætningen for at fastholde flest mulige af de hjemlige arbejdspladser i fiskeindustrien er dels tilstedeværelsen af ressourcer og ansvarlig forvaltning heraf, dels at gøre det muligt for virksomhederne at konkurrere med fiskeindustrierne i udlandet ved at skabe de fornødne rammer.
Landsstyret ser derfor heller ingen modsætning mellem det at fokusere på at skabe overskud og det at udvise samfundssind, tværtimod.
Det fremgår af aktieselskabslovens § 1, stk. 1, at selskaberne omfattet af loven skal være erhvervsdrivende. Det betyder, at udøvelsen af dets aktiviteter skal have til formål at optjene overskud. Såfremt der ønskes forfulgt andre formål med de hjemmestyreejede aktieselskaber som eksempelvis Royal Greenland A/S, bør disse overvejes organiseret i en anden selskabsform.
Royal Greenland A/S har som bekendt for relativt kort tid siden været ude i noget nær en gældsfælde, da selskabet i en årrække forfulgte andre formål end det at tjene penge og i nogen henseender forfulgte beskæftigelseshensyn før alt andet. Dette resulterede i et behov for at gennemføre betydelige strukturtilpasninger, hvilket dels kostede samfundet mange penge at få gennemført, dels krævede betydelige ressourcer internt i Royal Greenland A/S for at bringe selskabet på ret køl. Landsstyret ønsker ikke, at selskabet skal bringes ud i en sådan situation igen.
Når dette er bemærket, skal det tilføjes, at Landsstyret er enig i, at de store Hjemmestyreejede selskaber i kraft af størrelse og placering ikke udelukkende skal fokusere på kortsigtet gevinstmaksimering. Landsstyret finder ikke mindst, at disse selskaber har en særlig forpligtelse til at bidrage til at øge kompetenceniveauet i medarbejderstaben og udvikle ansatte med lederpotentiale.
Heldigvis er der flere af selskaberne som har taget denne udfordring op, herunder senest ved forslaget til at etablere det såkaldte ”Royal Greenland Acedemy – Ineriartorta”.
Landsstyret vil i forbindelse med generalforsamlingerne i selskaberne generelt bede bestyrelserne om, at der i strategiplanerne for selskaberne udarbejdes forslag til, hvordan virksomhedernes aktiviteter kan bidrage til at skabe en mere selvbærende grønlandsk økonomi.
Det vil efter Landsstyrets opfattelse derfor heller ikke være formålstjenligt at gøre virksomhederne til beskæftigelsesprojekter.
Muligheden for at lade aktieselskaber indgå i beskæftigelsesprojekter eksisterer i stedet efter servicekontraktmodellen, hvor selskaberne kan indgå kommercielt i en kontrakt, hvor både vilkår, betaling og løbetid er klart definerede. Kun derved opnås gennemsigtighed.
Egentlige beskæftigelsesprojekter er der principielt ikke noget i vejen med. Målet med sådanne projekter bør dog ikke være at fastholde deltagerne i urentable produktioner, men at afbøde midlertidig ledighed og helst lade kompetenceudvikling og eventuel omskoling indgå i projektet med henblik på at gøre det nemmere at få jobs i en ikke-subsidieret funktion efterfølgende.
”Erhvervsudvalget konstaterer, at fiskeriet foregår stort set kun på Vestkysten. Erhvervsudvalget efterlyser derfor en undersøgelse af, hvorvidt den mindre is på Østkysten giver muligheder for fiskeri.”
Svar:
Da spørgsmålet om selve fiskeriet og reguleringen heraf ressortmæssigt sorterer under Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst, vil denne forholde sig til Erhvervsudvalgets efterlysning.
Finansudvalget skal henvise til denne besvarelse, som er optaget under afsnit 3.3 foran.
3.5 Aktivitetsområde 70 - 75 Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø
Landsstyreområdet har svaret Finansudvalget således på udvalgets spørgsmål vedrørende Udbygning af landingsbanestruktur (hovedkonto 87.73.20):
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger til FFL 2004, vil Landsstyret arbejde for en styrket og langsigtet helhedsplanlægning for trafikken, som sikrer en sund transportøkonomi samt bedre udnyttelse af samfundets ressourcer. I denne forbindelse vil Landsstyret bl.a. undersøge mulighederne for fremmedfinansiering af nødvendige investeringer i den trafikale infrastruktur, herunder forlængelse af landingsbanerne i Nuuk og Ilulissat.
Det er i overskuelig fremtid nødvendigt med udskiftning af den eksisterende Dash-7 flåde. Denne type fly produceres ikke mere og mere driftsøkonomiske flytyper har set dagens lys. En udskiftning af den eksisterende Dach-7 flåde kræver imidlertid længere landingsbaner for at sikre en fuld udnyttelse af kapaciteten. I første omgang vil dette betyde en forlængelse af landingsbanerne i de byer, som efter grønlandske forhold, har det største passagergrundlag – dvs. Nuuk og Ilulissat.
Hvorvidt der skal etableres yderligere lufthavne eller i hvilket omfang der skal forlænges andre landingsbaner end de to nævnte, er endnu uafklaret, men må afvente det trafikale udredningsarbejde som er påbegyndt med forankring i Direktoratet for Boliger og Infrastruktur. En endelig redegørelse fremlægges på Landstingets Efterårssamling 2004.
Endelig skal der henvises til FFL 2004 hovedkonto 80.00.80 – Dispositionsbeløb til påbegyndelse af projekteringer – hvorpå der afsættes midler til en nærmer undersøgelse af landingsbane i Qaqortoq, flytning af lufthavnen i Nerlerit Inaat til Ujarassuit, simple baner i mindre byer samt vejforbindelse mellem henholdsvis Narsarsuaq – Narsaq – Qaqortoq og Kangerlussuaq – Sisimiut. Det afledte arbejde heraf, skal give et prisoverslag på etableringsomkostningerne som derefter vil indgå i de samfundsøkonomiske vurderinger og politiske prioriteringer.
Finansudvalget tager svaret til efterretning.
Finansudvalget har fra Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø modtaget en besvarelse af 1.12.2003 om hvorvidt der foreligger ansøgninger fra Kangaatsiaq kommune om bevillinger til opførelse af servicehuse i 2004. Landsstyremedlemmet oplyser i sit svar at dette ikke er tilfælde. Denne problematik er efterfølgende blevet uddybet på et samråd den 8. december med Landsstyremedlemmet.
Kangaatsiaq kommune har ansøgt om opførelse af et servicehus i Iginniarfik, men har efterfølgende anmodet om at servicehuset bliver udskudt midlertidigt.
På denne baggrund forventer Finansudvalget, at Landsstyret ved FFL 2005 søger at indarbejde en bevilling til servicehus i Iginniarfik, forudsat Kangaatsiaq kommune igen søger herom efter de almindelige regler.
Landsstyremedlemmet oplyste i øvrigt at der snarest vil blive udarbejdet en oversigt over hvilke bygder der har fået etableret et servicehus samt i hvilke bygder der forventes etableret servicehus i de kommende år. Finansudvalget imødeser modtagelsen af dette materiale.
4. Landsstyrets ændringsforslag til bevillinger
Finansudvalget skal generelt om Landsstyrets ændringsforslag bemærke, at de fleste af dem skyldes behovet for udmøntning af reservebeløb efter at der er indgået ny overenskomstaftale med Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat/IMAK.
Hovedkonto 10.10.10 Landsstyret
Landsstyret foreslår at bevillingen forhøjes med årligt 700.000 kr., som konsekvens af at Landstinget den 3. november 2003 har godkendt, at antallet af landsstyremedlemmer udvides fra 7 til 8.
Til finansiering af merudgiften søges en tilsvarende nedsættelse af bevillingen på hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven, jfr. ændringsforslag nr. 116.
Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.
(Ændringsforslag nr. 111)
Hovedkonto 12.01.14 Nordatlantens Brygge
Landsstyret foreslår at der på nærværende hovedkonto gives en årlig bevilling på 500.000 kr. til finansiering af kulturelle aktiviteter på Nordatlantens Brygge. Det forudsættes at de 3 andre lande Danmark, Færøerne og Island hver yder en tilsvarende støtte. Til finansiering af merudgiften søges en tilsvarende nedsættelse af bevillingen på hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven, jfr. ændringsforslag nr. 115.
Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.
(Ændringsforslag nr. 112)
Hovedkonto 20.05.20 Bloktilskud til kommunerne
Landsstyret foreslår at bevillingen forhøjes med 15.237.000 kr. i 2004. I budgetoverslagsårene foreslås en forhøjelse med 14,3 mio. kr. i 2005, i 2006 en forhøjelse med 13,2 mio. kr. og i 2007 en forhøjelse med 13,2 mio. kr.
Forhøjelsen af bevillingen skal ses i sammenhæng med hovedkonto 20.05.31 Reserve til merudgifter på det kommunale område, hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven og hovedkonto 20.11.51 Reserve til overenskomstrelaterede udgifter.
Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.
(Ændringsforslag nr. 113)
Hovedkonto 20.05.31 Reserve til merudgifter på det kommunale område
Landsstyret foreslår at bevillingen nedsættes med 2.233.000 kr. i 2004.
Nedsættelsen af bevillingen skal ses i sammenhæng med forhøjelserne på hovedkonto 20.05.20 Bloktilskud til kommunerne, 40.01.01 Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, hovedkonto 40.01.04 Pædagogisk, psykologisk rådgivning, hovedkonto 40.01.10 Inerisaavik/Pilersuiffik, hovedkonto 40.10.11 Ado Lyngep Atuarfia, hovedkonto 40.10.13 Vidtgående specialundervisning i folkeskolen, hovedkonto 40.10.14 Atuarfitsialak - Den gode skole og hovedkonto 45.10.12 Midtgrønlands Provsti.
Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.
(Ændringsforslag nr. 114)
Hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven
Landsstyret foreslår at bevillingen på nærværende hovedkonto nedsættes med årligt 500.000 kr. til finansiering af kulturelle aktiviteter på Nordatlantens Brygge, jfr. ændringsforslag nr. 112.
Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.
(Ændringsforslag nr. 115)
Hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven
Landsstyret foreslår at bevillingen på nærværende hovedkonto nedsættes med årligt 700.000 kr., som konsekvens af at Landstinget den 3. november 2003 har godkendt, at antallet af landsstyremedlemmer udvides fra 7 til 8, jfr. ændringsforslag nr. 111.
Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.
(Ændringsforslag nr. 116)
Hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven
Landsstyret foreslår at bevillingen på nærværende hovedkonto forhøjes med 1,4 mio. kr. i hvert af årene 2005, 2006 og 2007, som følge af en tilsvarende nedsættelse af bevillingen på hovedkonto 73.93.02 Mittarfeqarfiit, jfr. ændringsforslag nr. 132.
Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.
(Ændringsforslag nr. 117)
Hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven
Landsstyret foreslår at bevillingen på nærværende hovedkonto forhøjes med 5,5 mio. kr. i hvert af årene 2006 og 2007, som følge af en tilsvarende nedsættelse af bevillingen på hovedkonto 40.12.27 Drift af Ilimmarfik, jfr. ændringsforslag nr. 128.
Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.
(Ændringsforslag nr. 118)
Hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven
Landsstyret foreslår at bevillingen på nærværende hovedkonto nedsættes med 1,2 mio. kr. i 2005.
Nedsættelsen af bevillingen skal ses i sammenhæng med forhøjelserne på hovedkonto 20.05.20 Bloktilskud til kommunerne, 40.01.01 Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, hovedkonto 40.01.04 Pædagogisk, psykologisk rådgivning, hovedkonto 40.01.10 Inerisaavik/Pilersuiffik, hovedkonto 40.10.11 Ado Lyngep Atuarfia, hovedkonto 40.10.13 Vidtgående specialundervisning i folkeskolen, hovedkonto 40.10.14 Atuarfitsialak - Den gode skole og hovedkonto 45.10.12 Midtgrønlands Provsti.
Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.
(Ændringsforslag nr. 119)
Hovedkonto 20.11.51 Reserve til overenskomstrelaterede udgifter
Landsstyret foreslår at bevillingen nedsættes med 15.100.000 kr. i 2004. I budgetoverslagsårene foreslås en nedsættelse med 15,0 mio. kr. i 2005, i 2006 med 14,8 mio. kr. og i 2007 med 14,8 mio. kr.
Nedsættelsen af bevillingen skal ses i sammenhæng med forhøjelserne på hovedkonto 20.05.20 Bloktilskud til kommunerne, hovedkonto 40.01.01 Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, hovedkonto 40.01.04 Pædagogisk, psykologisk rådgivning, hovedkonto 40.01.10 Inerisaavik/Pilersuiffik, hovedkonto 40.10.11 Ado Lyngep Atuarfia, hovedkonto 40.10.13 Vidtgående specialundervisning i folkeskolen, hovedkonto 40.10.14 Atuarfitsialak og hovedkonto 45.10.12 Midtgrønlands Provsti.
Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.
(Ændringsforslag nr. 120)
Hovedkonto 40.01.01 Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke
Landsstyret foreslår at bevillingen forhøjes med 54.000 kr. i 2004. I budgetoverslagsårene foreslås en forhøjelse med 0,1 mio. kr. i hvert af årene.
Årsagen hertil er indgåelse af ny overenskomstaftale med Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat/IMAK. Forhøjelsen af bevillingen skal ses i sammenhæng med hovedkonto 20.05.31 Reserve til merudgifter på det kommunale område, hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven og hovedkonto 20.11.51 Reserve til overenskomstrelaterede udgifter.
Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.
(Ændringsforslag nr. 121)
Hovedkonto 40.01.04 Pædagogisk, psykologisk rådgivning
Landsstyret foreslår at bevillingen forhøjes med 28.000 kr. i 2004.
Årsagen hertil er indgåelse af ny overenskomstaftale med Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat/IMAK. Forhøjelsen af bevillingen skal ses i sammenhæng med hovedkonto 20.05.31 Reserve til merudgifter på det kommunale område, hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven og hovedkonto 20.11.51 Reserve til overenskomstrelaterede udgifter.
Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.
(Ændringsforslag nr. 122)
Hovedkonto 40.01.09 Elevindkvarteringen (KAF)
Landsstyret foreslår at der godkendes et 0-budgetbidrag til hovedkontoen, således at en fejl i aktivitetstallene rettes.
Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.
(Ændringsforslag nr. 123)
Hovedkonto 40.01.10 Inerisaavik/Pilersuiffik
Landsstyret foreslår at bevillingen forhøjes med 136.000 kr. i 2004. I budgetoverslagsårene foreslås en forhøjelse med 0,1 mio. kr. i hvert af årene.
Årsagen hertil er indgåelse af ny overenskomstaftale med Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat/IMAK. Forhøjelsen af bevillingen skal ses i sammenhæng med hovedkonto 20.05.31 Reserve til merudgifter på det kommunale område, hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven og hovedkonto 20.11.51 Reserve til overenskomstrelaterede udgifter.
Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.
(Ændringsforslag nr. 124)
Hovedkonto 40.10.11 Ado Lyngep Atuarfia
Landsstyret foreslår at bevillingen forhøjes med 59.000 kr. i 2004.
Årsagen hertil er indgåelse af ny overenskomstaftale med Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat/IMAK. Forhøjelsen af bevillingen skal ses i sammenhæng med hovedkonto 20.05.31 Reserve til merudgifter på det kommunale område, hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven og hovedkonto 20.11.51 Reserve til overenskomstrelaterede udgifter.
Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.
(Ændringsforslag nr. 125)
Hovedkonto 40.10.13 Vidtgående specialundervisning i folkeskolen
Landsstyret foreslår at bevillingen forhøjes med 1.737.000 kr. i 2004. I budgetoverslagsåret 2005 foreslås en forhøjelse med 1,6 mio. kr. og i hvert af årene 2006 og 2007 foreslås en forhøjelse med 1,4 mio. kr.
Årsagen hertil er indgåelse af ny overenskomstaftale med Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat/IMAK samt en indgået aftale med KANUKOKA omkring en regulering af satsen for vidtgående specialundervisning ved en tillægsaftale til bloktilskudsaftalen for 2004, som svarer til ansøgte bevilling.
Forhøjelsen af bevillingen skal ses i sammenhæng med hovedkonto 20.05.31 Reserve til merudgifter på det kommunale område, hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven og hovedkonto 20.11.51 Reserve til overenskomstrelaterede udgifter.
Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.
(Ændringsforslag nr. 126)
Hovedkonto 40.10.14 Atuarfitsialak
Landsstyret foreslår at bevillingen forhøjes med 37.000 kr. i 2004.
Årsagen hertil er indgåelse af ny overenskomstaftale med Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat/IMAK. Forhøjelsen af bevillingen skal ses i sammenhæng med hovedkonto 20.05.31 Reserve til merudgifter på det kommunale område, hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven og hovedkonto 20.11.51 Reserve til overenskomstrelaterede udgifter.
Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.
(Ændringsforslag nr. 127)
Hovedkonto 40.12.27 Drift af Ilimmarfik
Landsstyret foreslår at bevillingen nedsættes med 5,5 mio. kr. i både 2006 og 2007.
Som følge af en fornyet gennemgang af administrationsudgifterne med henblik på effektivisering og den nye byggetakt anses det ikke for nærværende at være realistisk at skulle indregne budget til aktivitetsudvidelse før end fra 2008, hvor effekten af den nye bygningsmæssige kapacitet giver udslag i en øget optagelse af studerende og hvor denne øgede kapacitet påregnes at få virkning med en aktivitetsudvidelse for Ilimmarfik.
Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.
(Ændringsforslag nr. 128)
Hovedkonto 40.14.51 Grønlands andel af overskuddet i Dansk Tipstjeneste
Landsstyret foreslår at der godkendes et 0-budgetbidrag til hovedkontoen, således at teksten ændres som følge af ændring af den danske tipslov. Der henvises iøvrigt til budgetbidraget.
Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.
(Ændringsforslag nr. 129)
Hovedkonto 40.10.14 Midtgrønlands Provsti
Landsstyret foreslår at bevillingen forhøjes med 45.000 kr. i 2004 og med 0,1 mio. kr. i 2005.
Årsagen hertil er indgåelse af ny overenskomstaftale med Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat/IMAK. Forhøjelsen af bevillingen skal ses i sammenhæng med hovedkonto 20.05.31 Reserve til merudgifter på det kommunale område, hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven og hovedkonto 20.11.51 Reserve til overenskomstrelaterede udgifter.
Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.
(Ændringsforslag nr. 130)
Hovedkonto 64.11.02 Amutsiviit
Landsstyret foreslår at der godkendes et 0-budgetbidrag til hovedkontoen, således at det er muligt at fortsætte afviklingen af virksomheden. Der henvises i øvrigt til budgetbidraget.
Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.
(Ændringsforslag nr. 131)
Hovedkonto 73.93.02 Mittarfeqarfiit, drift
Landsstyret foreslår at bevillingen nedsættes med 1,4 mio. kr. i hvert af årene 2005, 2006 og 2007, da lufthavnen i Paamiut ikke planlægges færdiggjort. Beløbet var fastsat til driften af Paamiut lufthavn. Jfr. ændringsforslag nr. 117 søges hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven forhøjet tilsvarende.
Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.
(Ændringsforslag nr. 132)
Hovedkonto 80.00.00 Udisponerede anlægsreserver
Landsstyret foreslår at bevillingen nedsættes med 300.000 kr. i 2004. Jfr. ændringsforslag nr. 135 søges bevillingen på hovedkonto 86.60.01 Sundhedsvæsenet, nyanlæg forhøjet tilsvarende.
Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.
(Ændringsforslag nr. 133)
Hovedkonto 84.40.10 Kommunale skoler, nyanlæg
Landsstyret foreslår at der godkendes et 0-budgetbidrag til hovedkontoen. Der søges optaget følgende afsnit i budgetbidraget:
I årene 2005 til 2007 er der på nærværende hovedkonto afsat puljebeløb til igangsætning af konkrete projekter, der er under projektering på hovedkonto 80.00.80 Dispositionsbeløb til påbegyndelse af projektering. Disse midler vil blive udmøntet løbende, i takt med at projekterne bliver færdigprojekteret. Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke har fremlagt en 10-årig sektorplan, hvor det formodede budget er anført som afbildet i tabellen nedenfor. Der er tale om det samlede forbrug på folkeskoleområdet for såvel nyanlæg som renovering.
Det skal bemærkes at planen løbende vil blive vurderet i forhold til det faktiske elevtal m.v. på den pågældende lokalitet.
Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.
(Ændringsforslag nr. 134)
Finansudvalget har efter modtagelsen af nærværende ændringsforslag, i forbindelse med samrådet den 6.12.2003 med Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, modtaget Sektorplan for folkeskoleområdet ledsaget af brev af 6.12.2003.
Dette materiale vedlægges tillægsbetænkningen som bilag Æ. Finansudvalget kvitterer hermed for modtagelsen af det længe savnede materiale og vil vende tilbage til det på et senere tidspunkt.
Der er i afsnit 8 som henstilling nr. 26 optaget følgende:
Finansudvalget henstiller at Landsstyret i 2004 og 2005 søger at tilføre flere midler til nyanlæg og renovering på folkeskoleområdet; der tænkes særligt på de tilfælde, hvor midler bl.a. som følge af aflysning af projekter i anlægs- og renoveringsfonden, søges tilbageført til finansloven.
Hovedkonto 86.60.01 Sundhedsvæsenet, nyanlæg
Landsstyret foreslår at bevillingen forhøjes med 300.000 kr. i 2004. Jfr. ændringsforslag nr. 133 søges bevillingen på hovedkonto 80.00.00 Udisponerede anlægsreserver nedsat tilsvarende.
Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.
(Ændringsforslag nr. 135)
Hovedkonto 10.10.10 Landsstyret
Landsstyret foreslår at bevillingen forhøjes med 1.291.000 kr. i 2004 og med 1,3 mio. kr. i hvert af budgetoverslagsårene 2005, 2006 og 2007. Merudgiften er en følge af forslaget til vederlagslov, som forventes færdigbehandlet af Landstinget inden 3. behandlingen af finanslovsforslaget. Landsstyrets fremsættelse af forslaget er således betinget af at Landstinget tiltræder vederlagsloven.
Til finansiering af merudgiften søges en tilsvarende nedsættelse af bevillingen på hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven, jfr. ændringsforslag nr. 140.
Finansudvalget indstiller, under forudsætning af at Landstinget har godkendt ændringen af vederlagsloven under pkt. EM 2003/139, at forslaget godkendes.
(Ændringsforslag nr. 139)
Hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven
Landsstyret foreslår at bevillingen nedsættes med 1.291.000 kr. i 2004 og med 1,3 mio. kr. i hvert af budgetoverslagsårene 2005, 2006 og 2007 m.h.p. at finansiere en tilsvarende forhøjelse af bevillingen under hovedkonto 10.10.10 Landsstyret.
Forslaget er en følge af forslaget til vederlagslov, som forventes færdigbehandlet af Landstinget inden 3. behandlingen af finanslovsforslaget. Landsstyrets fremsættelse af forslaget er således betinget af at Landstinget tiltræder vederlagsloven.
Finansudvalget indstiller, under forudsætning af at Landstinget har godkendt ændringen af vederlagsloven under pkt. EM 2003/139, at forslaget godkendes.
(Ændringsforslag nr. 140)
Hovedkonto 20.11.60 Budgetregulering
Landsstyret foreslår at bevillingen, som er en indtægtsbevilling, nedsættes med 8.000.000 kr. årligt, under forudsætning af at Landstinget vedtager EM 2003/151, Landstingslov om ændring af landstingslov om afgift på rejer. Bevillingen på hovedkonto 24.11.12 Rejeafgift søges tilsvarende forhøjet ved ændringsforslag nr. 142.
Finansudvalget indstiller, under forudsætning af at Landstinget har vedtaget EM 2003/151, Landstingslov om ændring af landstingslov om afgift på rejer, at forslaget godkendes.
(Ændringsforslag nr. 141)
Hovedkonto 24.11.12 Rejeafgift
Landsstyret foreslår at bevillingen forhøjes med 8.000.000 kr. årligt, under forudsætning af at Landstinget vedtager EM 2003/151, Landstingslov om ændring af landstingslov om afgift på rejer. Bevillingen på hovedkonto 20.11.60 Budgetregulering søges tilsvarende nedsat ved ændringsforslag nr. 141.
Finansudvalget indstiller, under forudsætning af at Landstinget har vedtaget EM 2003/151, Landstingslov om ændring af landstingslov om afgift på rejer, at forslaget godkendes.
(Ændringsforslag nr. 142)
Hovedkonto 40.13.24 Udlån
Landsstyret foreslår at bevillingen nedsættes med 3.200.000 kr. i 2004 og med 9,6 mio. kr. i hvert af budgetoverslagsårene 2005, 2006 og 2007.
Forslaget er en konsekvens af at Landsstyret har trukket forslaget om uddannelsesstøtte tilbage (EM 2003/163). Når alle ændringsforslagene nr. 143 - 146 ses under et, er ændringerne budgetneutrale.
Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.
(Ændringsforslag nr. 143)
Hovedkonto 40.13.50 Stipendier og børnetillæg
Landsstyret foreslår at bevillingen forhøjes med 2.300.000 kr. i 2004 og med 6,8 mio. kr. i hvert af budgetoverslagsårene 2005, 2006 og 2007.
Forslaget er en konsekvens af at Landsstyret har trukket forslaget om uddannelsesstøtte tilbage (EM 2003/163). Når alle ændringsforslagene nr. 143 - 146 ses under et, er ændringerne budgetneutrale.
Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.
(Ændringsforslag nr. 144)
Hovedkonto 40.13.60 Særydelser, rejseudgifter mm, USF
Landsstyret foreslår at bevillingen forhøjes med 300.000 kr. i 2004 og med 1,0 mio. kr. i hvert af budgetoverslagsårene 2005, 2006 og 2007.
Forslaget er en konsekvens af at Landsstyret har trukket forslaget om uddannelsesstøtte tilbage (EM 2003/163). Når alle ændringsforslagene nr. 143 - 146 ses under et, er ændringerne budgetneutrale.
Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.
(Ændringsforslag nr. 145)
Hovedkonto 40.13.61 Særydelser, rejseudgifter mm, KIIIP’s institutioner
Landsstyret foreslår at bevillingen forhøjes med 600.000 kr. i 2004 og med 1,8 mio. kr. i hvert af budgetoverslagsårene 2005, 2006 og 2007.
Forslaget er en konsekvens af at Landsstyret har trukket forslaget om uddannelsesstøtte tilbage (EM 2003/163). Når alle ændringsforslagene nr. 143 - 146 ses under et, er ændringerne budgetneutrale.
Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.
(Ændringsforslag nr. 146)
5. Landsstyrets ændringsforslag til tekstanmærkninger
De enkelte forslag til tekstanmærkninger fremgår af det følgende. Bemærkningerne til tekstanmærkningerne fremgår af bilag V til betænkningen.
Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender - Aktivitetsområde 20 - 29
Til hovedkonto 24.11.18 Ensfragtafgift
Landsstyret foreslår, at Tekstanmærkningen udgår.
Finansudvalget indstiller, at tekstanmærkningen udtages.
(Ændringsforslag nr. 136)
Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke - Aktivitetsområde 40 - 45
Til hovedkonto 40.13.24 Udlån og indfrielser af banklån
Landsstyret foreslår, at den eksisterende tekstanmærkning erstattes med:
- I hvert støtteår kan der ydes studielån på 6.000 kr. pr. låntager. Støtteåret går fra 1. august til 31. juli.
- En uddannelsessøgende kan én gang optage et engangslån på maksimalt 10.000 kr. Der ydes kun yderligere engangslån efter dispensationsansøgning.
Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.
(Ændringsforslag nr. 147)
Til hovedkonto 40.13.50 Stipendier og børnetillæg
Landsstyret foreslår, at den eksisterende tekstanmærkning erstattes med:
I henhold til § 3 stk. 2 i Landstingsforordning nr. 3 af 2. maj 1996 om uddannelsesstøtte ændret ved Landstingsforordning nr. 5 af 23. maj 2000 fastsættes det månedlige stipendium i perioden frem til 31. juli 2004 således:
- 2.100 kr. til hjemmeboende uddannelsessøgende på studieforberedende uddannelse.
- 4.725 kr. til uddannelsessøgende på uddannelse uden for Grønland og Danmark.
- 4.200 kr. til andre uddannelsessøgende.
Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.
(Ændringsforslag nr. 148)
Til hovedkonto 40.13.60 Særydelse, rejseudgifter mm, USF
Landsstyret foreslår, at den eksisterende tekstanmærkning erstattes med:
Landsstyret kan forhøje det månedlige stipendium for uddannelsessøgende, der gennem Grønlands Hjemmestyre er optaget på uddannelse uden for Grønland og Danmark, når forhøjelsen er begrundet i:
- Krav fra udenlandske myndigheder.
- Krav fra vedkommende uddannelsesinstitution.
- Særligt høje leveomkostninger i uddannelsesbyen.
- Særlige omkostninger i forbindelse med overførsel af stipendium.
Landsstyret kan derudover fastsætte, at uddannelsesstøtte ydes på andre vilkår i forbindelse med særligt tilrettelagte uddannelser og deraf opståede særlige behov for uddannelsesstøtte, herunder uddannelser uden for Grønland og Danmark.
Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.
(Ændringsforslag nr. 149)
Til hovedkonto 40.13.61 Særydelse, rejseudgifter mm., KIIIPs institutioner
Landsstyret foreslår, at den eksisterende tekstanmærkning erstattes med:
Landsstyret kan forhøje det månedlige stipendium for uddannelsessøgende, der gennem Grønlands Hjemmestyre er optaget på uddannelse uden for Grønland og Danmark, når forhøjelsen er begrundet i:
- Krav fra udenlandske myndigheder.
- Krav fra vedkommende uddannelsesinstitution.
- Særligt høje leveomkostninger i uddannelsesbyen.
- Særlige omkostninger i forbindelse med overførsel af stipendium.
Landsstyret kan derudover fastsætte, at uddannelsesstøtte ydes på andre vilkår i forbindelse med særligt tilrettelagte uddannelser og deraf opståede særlige behov for uddannelsesstøtte, herunder uddannelser uden for Grønland og Danmark.
Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.
(Ændringsforslag nr. 150)
Til hovedkonto 40.14.15 Aftalebundne tilskud til kulturområdet
Landsstyret foreslår:
Nr. 2.
Der er optaget nye bemærkninger til tekstanmærkningen.
Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.
(Ændringsforslag nr. 137)
Landsstyremedlemmet for Erhverv og Landbrug - Aktivitetsområde 64
Til hovedkonto 64.15.16 Finansieringsstøtte til landbrugserhvervet
Landsstyret foreslår følgende nye tekstanmærkning:
Landstingets Finansudvalg bemyndiges til at godkende ansøgninger om økonomiske dispositioner med udgiftsvirkning i og udover finansåret som vedrører initiativer til at sikre produktion af lam, herunder slagteri af lam i Narsaq.
Finansudvalget indstiller, at den nye tekstanmærkning godkendes.
(Ændringsforslag nr. 138)
6. Finansudvalgets ændringsforslag til bevillinger
Finansudvalget kan konstatere at landsstyret ikke har fremsendt ændringsforslag på følgende områder:
Hovedkonto 40.10.12 Efterskoleophold (henstilling nr. 11); Finansudvalget tilkendegav under 2. behandlingen at man ville vurdere sagen mhp. 3 behandlingen.
Hovedkonto 84.40.14 Kultur- og idrætsbyggeri (henstilling nr. 21)
Hovedkonto 40.14.09 Tilskud til grønlandske aviser og NCB afgifter (henstilling nr. 24).
Finansudvalget har i denne anledning afholdt samråd med Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke lørdag den 6. december.
Finansudvalget har herpå besluttet fremsættelse af følgende ændringsforslag:
Hovedkonto 40.10.12 Efterskoleophold
Repræsentanterne for Siumut tilslutter sig Landsstyrets forslag, ligesom repræsentanten for IA tidligere havde meddelt.
Som konsekvens heraf har et mindretal af Finansudvalget, bestående af repræsentanterne for Atassut og Demokraterne besluttet at fremsætte et ændringsforslag. Mindretallet foreslår, at bevillingen forhøjes med 1.000.000 kr. til 6.865.000 kr. svarende til udgiftsniveauet i 2002. Bevillingen foreslås ligeledes forhøjet med 1,0 mio. kr. i hvert af budgetoverslagsårene 2005, 2006 og 2007. Mindretallet foreslår at merudgifterne finansieres ved en tilsvarende nedsættelse af driftsreserven, jfr. ændringsforslag nr. 152.
Mindretallet vil endvidere henvise til nedenstående tekst, som Finansudvalget har modtaget fra Landstingets Kultur- og Undervisningsudvalg d. 08.12.2003:
Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg har gennemgået Landsstyrets svarbrev vedr. udvalgets spørgsmål til Finanslovforslag 2004.
Udvalget har på baggrund heraf besluttet at meddele Finansudvalget samt Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke om udvalgets holdning til en bevillingsreduktion på hovedkonto 40.10.12 vedr. efterskoleophold.
Udvalget vil derfor gøre opmærksom på, at udvalget ikke er stemt for en nedskæring på forhåndenværende grundlag. Udvalget finder det nødvendigt, at der først iværksættes en undersøgelse af, hvilken gruppe elever, som afbryder deres efterskoleophold samt af hvilke grunde, efterskoleophold afbrydes. Før der foreligger en klar statistik på dette område, kan udvalget ikke støtte en nedskæring.
Endvidere ønsker udvalget, at der iværksættes flere og bedre foranstaltninger til at forberede eleverne på et efterskoleophold samt for at støtte eleverne under selve opholdet.
Udvalget henviser desuden til udvalgets første skrivelse af 10. november 2003 (J.nr. 01.35.01-131) vedr. Finanslovforslag 2004 og fastholder sin indstilling til hovedkonto 40.10.12, som den fremgår heraf.
Et mindretal af Finansudvalget, bestående af repræsentanterne for Atassut og Demokraterne, indstiller, at forslaget godkendes.
Et flertal af Finansudvalget, bestående af repræsentanterne for Inuit Ataqatigiit og Siumut, indstiller, at forslaget forkastes.
(Ændringsforslag nr. 151)
Hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven
Et mindretal af Finansudvalget bestående af repræsentanterne for Atassut og Demokraterne foreslår at bevillingen nedsættes med 1,0 mio. kr. i 2004 og i hvert af budgetoverslagsårene 2005, 2006 og 2007 m.h.p. at finansiere en tilsvarende forhøjelse af bevillingen under hovedkonto 40.10.12 Efterskoleophold, jfr. ændringsforslag nr. 151.
Et mindretal af Finansudvalget, bestående af repræsentanterne for Atassut og Demokraterne, indstiller, at forslaget godkendes.
Et flertal af Finansudvalget, bestående af repræsentanterne for Inuit Ataqatigiit og Siumut, indstiller, at forslaget forkastes.
(Ændringsforslag nr. 152)
Med hensyn til Hovedkonto 84.40.14 Kultur- og idrætsbyggeri henviser Finansudvalget til næste afsnit Finansudvalgets forslag til ændring af tekstanmærkninger.
Hovedkonto 40.14.09 Tilskud til grønlandske aviser og NCB afgifter
Et enigt Finansudvalg foreslår at der godkendes en bevilling til hovedkontoen, som betyder fortsat afsættelse af 1.200.000 kr. årligt på nærværende hovedkonto. Bevillingen skal administreres på samme grundlag som i 2003, og med 600.000 kr. i portostøtte og 600.000 kr. som tilskud til betaling af NCB afgifter. Forslaget fremsættes med baggrund i Landstingets opbakning under debatten ved anden behandlingen af FFL 2004. Finansudvalget foreslår at merudgifterne finansieres ved en tilsvarende nedsættelse af driftsreserven, jfr. ændringsforslag nr. 154.
Finansudvalget skal endelig efterlyse en mediepolitisk redegørelse på en af samlingerne i 2004.
Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.
(Ændringsforslag nr. 153)
Hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven
Finansudvalg foreslår at bevillingen på hovedkontoen nedsættes med 1.200.000 kr. i 2004 og med 1,2 mio. kr. i hvert af budgetoverslagsårene 2005, 2006 og 2007 mhp. finansiering af merudgifterne ved ændringsforslag nr. 153
Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.
(Ændringsforslag nr. 154)
Herudover har et mindretal bestående af repræsentanterne for Atassut og Demokraterne fremsat et ændringsforslag til hovedkonto 84.40.13 Ilimmarfik (ændringsforslag nr. 155). Et flertal af Finansudvalget bestående af repræsentanterne for Siumut og IA indstiller at dette forslag forkastes.
Hovedkonto 84.40.13 Ilimmarfik
Repræsentanterne for Atassut og Demokraterne foreslår at der godkendes et 0-budgetbidrag til hovedkontoen. Der henvises til budgetbidraget.
Forslaget går ud på at Landstinget beslutter, at projektet til Ilimmarfik ikke igangsættes i 2004, men stilles i bero indtil videre med henblik på at det grønlandske samfund får råd til at gennemføre projektet på et senere tidspunkt.
For nærværende finder mindretallet at der er så store og presserende behov, især på folkeskoleområdet, at mindretallet finder at de herved frigjorte midler på 150 – 200 mio. kr., herunder 35 mio. kr., som henligger i anlægs- og renoveringsfonden, i stedet bør anvendes til renovering af folkeskoleområdet.
Et mindretal af Finansudvalget, bestående af repræsentanterne for Atassut og Demokraterne, indstiller, at forslaget godkendes.
Et flertal af Finansudvalget, bestående af repræsentanterne for Inuit Ataqatigiit og Siumut, indstiller, at forslaget forkastes.
(Ændringsforslag nr. 155)
7. Finansudvalgets forslag til ændring af tekstanmærkninger
Et enigt Finansudvalg foreslår følgende nye tekstanmærkning:
Til hovedkonto 84.40.14 Kultur- og idrætsbyggeri
Landstingets Finansudvalg bemyndiges til at godkende en større Projektbevilling, og dermed et større Landskassetilskud til projektnr. 160.53.011 Aktivitetshus i Upernavik, når der foreligger et færdigforhandlet forslag mellem Upernavik kommune og Landsstyret om den endelige finansiering af projektet. En forhøjelse af Projektbevillingen må forventes at medføre et yderligere tilskud fra Landskassen i 2005 eller senere.
(Ændringsforslag nr. 156)
Bemærkninger til tekstanmærkningen
Finansudvalget har på flere samråd med Landsstyremedlemmer drøftet projektet til aktivitetshus i Upernavik.
Det er herunder bl.a. oplyst at Der ydes et tilskud til kommunens opførelse af et aktivitetshus med 6,0 mio. i 2003 og 2004, dvs. i alt 12,0 mio. kr. Der påregnes ifølge finansloven en samlet projektudgift på 25,5 mio. kr.
Ifølge projektbeskrivelsen er økonomien sammensat af :
lån i Lokale- og Anlægsfonden – 6,0 mio. kr.
Kommunalt indskud 7,5 mio. kr.
Tilskud fra Landskassen 12,0 mio. kr.
Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke var ikke bekendt med en ansøgning om forhøjelse af tilskuddet med 3,6 mio. kr. til 29,1 mio. kr. Den nævnte ansøgning skulle være blevet afleveret til sidstnævnte under et møde i foråret 2003 mellem Upernavik kommune og Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur. Finansudvalget ønsker efterfølgende at modtage en redegørelse for hvad der er sket med denne korrespondence.
Finansudvalget forudsætter at Landsstyret søger en afklaring af de finansielle forhold for aktivitetshuset, således at der i februar-marts måned 2004 fremlægges en bevillingsansøgning for Finansudvalget, som indeholder et forslag til fordeling af merudgiften, samt fastsættelse af en revideret Projektbevilling.
Da en merudgift til projektet må forventes at skulle afholdes i 2005 eller senere, kan Finansudvalget ikke konkret godkende denne, men tekstanmærkningen bemyndiger Finansudvalget til at godkende en større Projektbevilling, hvorefter projektet vil kunne igangsættes uden at afvente en ny finanslov.
8. Ændringsforslag fra Landstingets Udvalg for Forretningsordenen
Fra Landstingets Udvalg for Forretningsordenen er der modtaget 1 ændringsforslag, nr. 157, som konsekvens af forslaget til ændring af vederlagsloven (EM 2003/139).
Hovedkonto 01.10.10 Landstinget
Landstingets Udvalg for Forretningsordenen foreslår at bevillingen forhøjes med 3.567.000 kr. i 2004 og med 3,6 mio. kr. i hvert af budgetoverslagsårene 2005, 2006 og 2007. Merudgiften er en følge af forslaget til vederlagslov, som forventes færdigbehandlet af Landstinget inden 3. behandlingen af finanslovsforslaget. Fremsættelsen af forslaget er således betinget af at Landstinget tiltræder vederlagsloven.
(Ændringsforslag nr. 157)
9. Henstillinger fra Finansudvalget
Henstilling nr. 25
Finansudvalget henstiller at Landsstyret tager de nødvendige initiativer til at kommunerne også deltager i SULIAQ-projektet, jfr. afsnit 3.4 i betænkningen.
Henstilling nr. 26
Finansudvalget henstiller at Landsstyret i 2004 og 2005 søger at tilføre flere midler til nyanlæg og renovering på folkeskoleområdet; der tænkes særligt på de tilfælde, hvor midler bl.a. som følge af aflysning af projekter i anlægs- og renoveringsfonden, søges tilbageført til finansloven.
10. De økonomiske konsekvenser af ændringsforslagene
Finansudvalgets indstillinger til ændringsforslagene til Landstingets 3. behandling af Landsstyrets forslag til finanslov for 2004 vil samlet medføre, at det budgetterede Drifts-, Anlægs- og Udlånsoverskud, DAU-saldoen, vil udgøre uændret –10.719.000 kr. i 2004 (et overskud).
Der er her set bort fra indstillinger fra mindretal i Finansudvalget samt forslaget fra Landstingets Udvalg for Forretningsordenen; sidstnævnte forslag, som ikke har været behandlet af Finansudvalget, jfr. Landstingets Forretningsorden, medfører en forringelse af DAU-resultatet i 2004 med 3.567.000 kr., hvorefter DAU-resultatet vil være -7.152.000 kr. (et overskud) i 2004, hvis dette forslag tiltrædes.
I budgetoverslagsårene bliver DAU-overskuddet reduceret årligt med 3,6 mio. kr. til:
-48,6 mio. kr.
–67,6 mio. kr.
–55,6 mio. kr.
Indstillinger fra Finansudvalget
Et enigt Finansudvalg indstiller, at de 40 ændringsforslag nr. 111 – 150 godkendes af Landstinget.
Et enigt Finansudvalg har fremsat 3 ændringsforslag, nr. 153, 154 og 156 og indstiller at de godkendes.
Et mindretal af Finansudvalget bestående af repræsentanterne for Atassut og Demokraterne har fremsat 3 ændringsforslag nr. 151, 152 og 155, og indstiller at de godkendes. Et flertal af Finansudvalget bestående af repræsentanterne for Inuit Ataqatigiit og Siumut indstiller de 3 ændringsforslag til forkastelse.
Endelig har Landstingets Udvalg for Forretningsorden fremsat ændringsforslag nr. 157. Dette forslag fremlægges uden indstilling fra Finansudvalget.
Efter Landstingets afstemning om de til 3. behandlingen fremsatte ændringsforslag, indstiller Finansudvalget at det samlede lovforslag herefter vedtages i den foreliggende form.
|
Ole Thorleifsen |
||
|
Ane Hansen (IA) |
formand (Siumut) |
Isak Davidsen (Siumut) |
|
Augusta Salling (Atassut) |
Per Skaaning (Demokraterne) |
Deltaget i Udvalgets møder fra den 18.11.2003