Grønlandslegatet for journalister 2005
Grønlandslegatet for journalister 2005
Betingelser
Legatet er på 30.000 kr. og uddeles til en grønlandsk journalist. Legatet skal anvendes til en reportage- og studierejse til Danmark, som har fokus på enten de økonomiske, politiske, sociale eller kulturelle forhold. Rejsens formål er forpligtende, og rejsen skal være foretaget inden et år fra bevillingsdagen.
Legatet uddeles til personer, der arbejder som journalist. Studerende vil ikke komme i betragtning. Legatet kan ikke bruges alene til deltagelse i konferencer, organisationers årsmøder eller tilsvarende.
Legatet kan kun anvendes til dækning af udgifter, som er direkte relateret til rejsen, dvs. flybillet, særligt oprettede forsikringer, samt opholdsudgifter. Egen løn og eventuelle udgifter i Danmark til andre formål end ovennævnte kan ikke dækkes af legatet. Rejsens praktiske gennemførelse arrangeres gennem Landstingets Bureau.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er ændret til 10 januar 2006.
Ansøgningsskema skal anvendes og det kan findes ved at klikke på linket ¿Ansøgningsskema¿ nederst på denne side. Teksten skal begrænses, så den kan rummes inden for de enkelte felter i skemaet.
Når skemaet er udfyldt, klikker du på linket ¿Send¿ i bunden af ansøgningsskemaet.
Offentliggørelse
Modtageren af legatet udvælges af Landstingets formand. Legatmodtageren offentliggøres den 20. januar 2006 på Landstingets netsted http://www.nanoq.gl/. Modtageren af legatet vil få direkte besked.
Redegørelse efter hjemkomsten
Modtageren af legatet er forpligtet til at sende en kort redegørelse for rejsen, senest en måned efter rejsens afslutning til Landstingets Bureau, att: Sekretær Inge Kleinschmidt Jensen, Postboks 1060, 3900 Nuuk. eller via mail til ikje@gh.gl.
Kontakt
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
Sekretær Inge Kleinschmidt Jensen, telefon: 34 61 01, mailto:ikje@gh.gl.