Høring af udkast til ny inatsisartutlov om Ombudsmanden for Inatsisartut

10.03.2026

Lovforslaget sendes i høring på vegne af Formandskabet for Inatsisartut.

 

Med lovforslaget foretages der enkelte materielle ændringer i forhold til gældende inatsisartutlov. For det første forhøjes alderen for pligtmæssig afskedigelse af ombudsmanden fra 65 til 70 år (lovforslagets § 4, stk. 2). 

 

For det andet forenkles bestemmelsen om ombudsmandens løn- og pensionsvilkår (lovforslagets § 25), da gældende formulering er uklart formuleret. For det tredje fastsættes i bestemmelsen, at ombudsmanden ikke kan oppebære eftervederlag fra udgangen af den måned, hvor ombudsmanden fylder 70 år. For det fjerde præciseres det i bestemmelsen, at ombudsmanden har ret til at blive anvist personalebolig efter de gældende regler herom.

 

Derudover indeholder lovforslaget sproglige præciseringer af den grønlandske lovtekst.   

 

Endelig er lovbemærkningerne til de enkelte bestemmelser opdateret i overensstemmelse med ombudsmandens generelle praksis. 

 

Frist

Høringssvar bedes sendt til inatsisartut@inatsisartut.gl og Cc til kfr@ina.alla.gl .

 

Bureau for Inatsisartut anmoder om at modtage eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest d. 7/4 2026, kl. 12.00

 

 

Inatsisartutlov

 

Bemærkninger til Lovforslag