Jensine Berthelsen udtræder af Landstinget

14.09.2004

Jensine Berthelsen udtræder af Grønlands Landsting
Jensine Berthelsen har i dag fremsendt begæring om udtræden af Grønlands Landsting. Landstingets Formandskab har behandlet begæringen i et møde den 13. september  2004.


Når et Landstingsmedlem udenfor en samling begærer at udtræde af Landstinget, afgør Landstingets Formandskab på vegne af Landstinget om begæringen kan imødekommes, jf. Landstingets Forretningsorden § 55, stk. 1.


Formandskabet har besluttet at Jensine Berthelsens begæring om udtræden af Landstinget imødekommes.


Atassuts første suppleant vil herefter blive indkaldt med henblik på at indtræde som medlem af Landstinget på den forestående efterårssamling.