Juridisk udvalgssekretær eller konsulent søges

21.08.2009

NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT

INATSISARTUT * PARLIAMENT OF GREENLAND

Bureau for Inatsisartut

 

JURIDISK

UDVALGSSEKRETÆR ELLER KONSULENT

 

SØGES TIL BUREAU FOR INATSISARTUT

DEN 1. oktober 2009 ELLER EFTER AFTALE

 

 

Vi søger en højt kvalificeret jurist med indsigt (og gerne erfaring) inden for forfatningsret, folkeret, forvaltningsret samt lovteknik, til en attraktiv stilling hos den lovgivende forsamling (Inatsisartut) i Grønland.

 

Din primære opgave vil blive betjening af et af udvalgene for Inatsisartut, juridisk rådgivning i forhold til Inatsisartut og dets administration samt lovteknisk gennemgang af lovforslag.

 

Vi forventer, at du er i stand til at arbejde selvstændigt, og at du har gode samarbejdsevner. Vi forventer samtidig, at du er god til at bevare overblikket i en hektisk hverdag med mange sideløbende opgaver og med betydelige faglige udfordringer. Vi lægger også vægt på, at du er motiveret, at du er en god formidler og formår at bevare entusiasmen og humøret, når presset er størst.

 

Med jobbet følger betydelige muligheder for personlig og faglig udvikling.

 

Der kan forventes rejsevirksomhed i og uden for Grønland.

 

Bureau for Inatsisartut beskæftiger i dag 29 medarbejdere, hvoraf 9 er udvalgssekretærer. Vi tilbyder dig arbejde i en organisation, der er med til at præge udviklingen i det politiske miljø i Grønland. Organisationen kendetegnes ved et dynamisk arbejdsmiljø, hvor de største udfordrin­ger typisk vil være koncentreret om de 2 årlige samlinger.

 

Som led i din ansættelse indgår du i Bureauets efteruddannelsesprogram, som i de 2 første ansættelsesår omfatter ophold i Folketinget samt et relevant ministerium eller anden efteruddannelse efter nærmere aftale.

 

Løn- og ansættelsesforhold vil være efter overenskomst mellem Formandskabet og DJØF eller anden relevant organisation, hvilket indebærer ydelse af et bestillingstillæg, udover overenskomstmæssig løn.

 

 

Ansættelse som konsulent kan eventuelt forhandles.

 

Det er en fordel, hvis du er dobbeltsproget grønlandsk/dansk, men dette er ikke en betingelse.

 

Ret til bohaveflytning i henhold til gældende overenskomst. Der kan anvises bolig, for hvilken der betales efter gældende regler.

 

Oplysning om stillingen kan i fortrolighed fås ved henvendelse til Generalsekretær Ellen Kolby Chemnitz på telefon (+299 ) 34 61 04 eller 48 43 03 eller Sekretariatschef Kim Pagels på telefon (+299) 34 61 49 eller 58 76 16. (Henvendelse efter kl. 12.00 dansk tid grundet tidsforskel på 4 timer).

 

Ansøgning, vedlagt eksamensbevis og C.V. sendes med post eller pr. e-mail til:

 

Bureau for Inatsisartut

Postboks 1060

3900 Nuuk

e-mail: inatsisartut@gh.gl

 

således at ansøgningen er Bureau for Inatsisartut i hænde senest den 20. september 2009. Mærk kuver­ten/mailen “JURIST"

 

Hjemmeside for Inatsisartut: www.inatsisartut.gl

 

Ansøgningen bør sendes som A-post, for hvilken der gælder særlige satser.