Konstituerende samling fredag den 12. december 2014

09.12.2014

Det midlertidige dagsordensudvalg for Inatsisartut har på dagens møde besluttet, at der indkaldes til konstituerende samling 2014 i Inatsisartut den 12. december 2014 kl. 11.00.

 

Dagen vil traditionen tro starte med fælles morgenkaffe i Hans Egedes Hus kl. 9.00. Derefter vil medlemmerne følges i procession til gudstjeneste i Domkirken kl. 10.00.

 

Den konstituerende samling 2014 forventes afviklet med 2 mødedage som bliver den 12. december kl. 11.00 og den 15. december kl. 13.00.

 

Den konstituerende samling forventes udvidet med 1 ekstraordinær samling bestående af forventeligt 1 mødedag, der bliver tirsdag den 16. december, da enkelte dagsordenspunkter forventeligt ikke kan afvente behandling på en senere samling.

 

Alt materiale vedrørende KS14 kan ses på www.inatsisartut.gl. Der er ligeledes mulighed for at tilmelde sig til løbende elektronisk modtagelse af alt materiale. Henvendelse herom skal ske til Laila Kristiansen på lkri@inatsisartut.gl.

 

 

Lars-Emil Johansen

Aldersformand for Inatsisartut