Landstingsmedlem lader sig inspirere af Ungdomsparlamentet 2007.
Pressemeddelelse, 25. januar 2007
Flot arbejde!
Demokraterne er dybt imponerede over det arbejde og den iver, som deltagerne i Ungdomsparlamentet har lagt for dagen. Ungdomsparlamentets slutdokument indeholder en mængde gode forslag og initiativer, som Demokraterne vil lade sig inspirere af i det fremtidige politiske arbejde.
Demokraternes seks landstingsmedlemmer har alle som en overværet Ungdomsparlamentets arbejde gennem den sidste lille uges tid. Vi er imponeret over den politiske talentmasse, som vi har været vidner til.
Debatterne er foregået på et fagligt højt og meget sobert niveau, og selve slutdokumentet er en forrygende samling af knivskarpe og velargumenterede forslag og initiativer.
Det er flot arbejde, og der skal ikke herske tvivl om, at vi fra Demokraternes side vil bruge slutdokumentet som inspirationskilde til fremtidige forslag og initiativer.
Vi håber, at alle deltagerne har fået så meget politisk blod på tanden, at de vil melde sig ind i et parti, og derigennem kæmpe for at føre nogle af forslagene og initiativerne ud i livet.
Det ville helt sikkert komme alle os i Grønland til gavn.
På vegne af Demokraternes Landstingsgruppe,
Med venlig hilsen
Jens B. Frederiksen, Uddannelsesordfører
For yderligere oplysninger kan jeg kontaktes på 54 71 97.