Landstingsformand Jonathan Motzfeldts tale ved Grønlands Landstings For­mandsskabs overrækkelse af Nersornaat i sølv til pensioneret sygeplejerske Ester Balle, Løgumkloster, søndag den 7. maj 2006.

 

Kære Ester Balle, Estannguaq.

 

Det er mig en stor glæde at byde dig og dine gæster velkommen til denne højtidelighed, hvor Grønlands Hjemmestyre har ønsket at takke dig for din store indsats indenfor det grønlandske sundhedsvæsen.

 

Du har så sandelig haft et spændende og givtigt liv, et liv du har viet til sygeplejen. Du blev født i Grønland og havde din barndom noget af tiden deroppe. Du måtte sammen med din familie flytte til Danmark, da I mistede Jeres far.

 

Du blev uddannet sygeplejerske i USA under 2. verdenskrig og virkede blandt andet som sygeplejerske for krigsfanger.

 

I slutningen af 1940¿erne tog du tilbage til Danmark og kom efterfølgende i 1950¿erne tilbage til Grønland, hvor du bliver indtil din pensionering lige før Hjemmestyrets indførsel. Her kan nævnes at du havde en lille afstikker til Jerusalem på et år.

 

Du opstartede fødselshjælperskolen i Aasiaat, hvor du var leder i mange år. Du mente at mange af de opgaver der udføres af en sygeplejerske, sagtens kunne udføres af en hjemmehørende, forudsat at de fik en grunduddannelse, der tog sigte på at løse disse opgaver, en uddannelse bygget på landets ressourcer og geografiske forhold. Denne grundtanke har været til stor gavn for vort sundhedsvæsen, og uddannelsen bestod indtil sygeplejeruddannelsen blev etableret lang tid efter Hjemmestyrets indførsel.

Ministeriet for Grønland var ikke enige i dine tanker, men denne indstilling blev siden gjort til skamme. Din engagerede indsats for udviklingen af sundhedsydelser overfor befolkningen under de særlige grønlandske forhold, må siges at have været til stor gavn.

Da du gjorde en stor ære af grundig oplæring, endte mange af dine elever som foregangsmænd indenfor deres fag.

 

Da du jo også ville opleve sygeplejen i en bygd, endte du din aktive karriere i Grønland i Kangaatsiaq.

 

Vi glæder os alle til din selvbiografi, som udkommer om nogle måneder. Og selvom du i dag ser dårligt og hører dårligt, holder du stadig foredrag med lysbilleder om din tid i Grønland, du var også en god fotograf, ja du er jo kendt som en fortræffelig formidler og vort sprog behersker du stadig til fulde, selvom du ikke har boet deroppe i mange år.

 

Det er mig derfor en stor glæde hermed på vegne af Landstingets Formandsskab at overræk­ke dig Nersornaat i sølv.

 

Hjertelig tillykke