Nyt fra Vestnordisk Råds møde
Isafjordur, den 24. august 2005.
Pressemeddelelse, 24. august 2005.
Vestnordisk råd opfordrer regeringerne i de vestnordiske lande om snarest og uden yderligere ophold at sikre en ny aftale om en fortsat beflyvning mellem Narsarsuaq og Reykjavik. Rådet skal ligeledes henstille til, at indgåelsen af en sådan aftale træffes således, at den fortsatte beflyvning mellem Narsarsuaq og Reykjavik sikres gennem en årrække, når den nuværende aftale mellem Grønland og Island udløber pr. 31. december 2005. Dette konkluderede Vestnordisk Råd i dag på årsmødet i en udtalelse som afholdtes i Isafjordur, Island, 22.-24.
Rådet opfordrer endvidere de vestnordiske regeringer til snarest at igangsætte en debat omkring vestnordisk fiskeripolitisk samarbejde i forhold til den Europæiske Union. Rådet imødeser med spænding resultaterne af drøftelserne i de vestnordiske parlamenter.
På Vestnordisk råds temamøde på Færøerne i juni, udtalte såvel den færøske som den islandske fiskeriminister at de agter at igangsætte en politisk debat i deres respektive parlamenter i bestræbelserne på, at undersøge i hvilke fiskeripolitiske forhold der er politisk vilje til at koordinere de vestnordiske landes fiskeripolitiske interesser i forhold til den Europæiske Union. Ligeledes pegede den grønlandske fiskeriminister under konferencen på en række områder, som er velegnede for samarbejde mellem de vestnordiske lande.
Udtalelserne er vedhæftede i sin helhed.
Vestnordisk Råd er en samarbejdsorganisation mellem Islands Alting, Grønlands Landsting og Færøernes Lagting, hvor hvert land repræsenteres af 6 parlamentarikere.
Yderligere informationer: Thordur Thorarinsson, rådssekretær, tlf. +354 5630731, e-post: tt@althingi.is
Lufttrafik
Udtalelse fra Vestnordisk Råds årsmøde 2005
På baggrund af Vestnordisk Råds årsmøde i Isafjörður i dagene 22. – 24. august 2005 har Rådet vedtaget følgende udtalelse:
Vestnordisk Råd finder det af yderste vigtighed, at beflyvningen på flyruten mellem Narsarsuaq og Reykjavik fortsætter efter den nuværende aftale mellem Grønland og Island udløber pr. 31. december 2005.
Rådet henstiller derfor til regeringerne i de vestnordiske lande om snarest og uden yderligere ophold at sikre en ny aftale om en fortsat beflyvning mellem Narsarsuaq og Reykjavik. Rådet skal ligeledes henstille til, at indgåelsen af en sådan aftale træffes således, at den fortsatte beflyvning mellem Narsarsuaq og Reykjavik sikres gennem en årrække. Endelig skal Rådet henstille til, at man i forbindelse med indgåelse af en ny aftale sikrer den bedst mulige interne koordinering på de berørte destinationer af muligheden for videre transport, således at ruten i højere grad kan betragtes som et reelt alternativ til den eksisterende beflyvning. Rådet opfordrer de vestnordiske regeringer til at tage kontakt med de relevante operatører i bestræbelserne på at sikre en tilfredsstillende helhedsløsning for flyrutens fortsatte eksistens.
Fiskeri
Udtalelse fra Vestnordisk Råds årsmøde 2005
På baggrund af Vestnordisk Råds årsmøde i Isafjörður i dagene 22. – 24. august 2005 har Rådet vedtaget følgende udtalelse:
Rådet har på årsmødet evalueret resultaterne af Rådets temakonference som afholdtes i Tórshavn 15. – 17. juni 2005. Temakonferencens emne var Vestnordisk fiskeripolitik i forhold til EU. Baggrunden for temakonferencen var Rådets rekommandation nr. 2/2004 som opfordrede de vestnordiske regeringer til at tage initiativer med henblik på at styrke landenes samarbejde omkring fiskeripolitiske problemstillinger i forhold til den Europæiske Union.
Vestnordisk Råd har med interesse hørt de vestnordiske fiskeriministres gennemgang af vestnordisk fiskeripolitik i forhold til den Europæiske Union, på Rådets temamøde på Færøerne i juni 2005. Det har glædet Rådet at erfare, at såvel den færøske som den islandske fiskeriminister agter at igangsætte en politisk debat i deres respektive parlamenter i bestræbelserne på, at undersøge i hvilke fiskeripolitiske forhold der er politisk vilje til at koordinere de vestnordiske landes fiskeripolitiske interesser i forhold til den Europæiske Union. Ligeledes pegede den grønlandske fiskeriminister under konferencen på en række områder, som er velegnede for samarbejde mellem de vestnordiske lande.
Vestnordisk Råd finder dette initiativ meget positivt. Rådet skal opfordre de vestnordiske regeringer til snarest at igangsætte denne debat omkring vestnordisk fiskeripolitisk samarbejde i forhold til den Europæiske Union. Rådet imødeser med spænding resultaterne af drøftelserne i de vestnordiske parlamenter.