Pressemeddelelse. EU-parlamentarikere på besøg i Ilulissat og Nuuk i dagene 28.-31. august 2006
Hent engelsksproget program (pdf-fil)
En liberal parlamentarikergruppe i EU, kaldet ALDE-gruppen, besøger Grønland i perioden fra den 28. til den 31. august 2006. De ankommer til Kangerlussuaq og Ilulissat i dag den 28. august og kommer til Nuuk den 30. august 2006.
Parlamentarikergruppen har sat sig som mål at få oprettet en permanent parlamentkommitte om arktiske forhold, EU´s nordlige dimension og det arktiske vindue i EU-sammenhænge, og er nu på foranledning af en officiel invitation af Landstingets formandskab på orienteringsbesøg i Ilulissat og Nuuk.
Gruppens primære interessere er forudsete klimaændringer i arktiske forhold og dets betydninger for fiskeri og fangst, og herunder samarbejde vedrørende forskning og erhvervsudvikling. Andre emner af betydning for EU-Grønland forholdet vil også have gruppens bevågenhed under besøget.
EU-parlamentarikerne vil under deres besøg i Nuuk holde møder med landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø, og med repræsentanter fra Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, og herunder blive informeret om EU-Grønlandske relationer, og om fangst- og fiskeri relaterede emner.
Som en del af programmet for i Nuuk, vil ALDE-gruppen besøge Naturinstituttet. Der vil de blive informeret om klimaændringer i Grønland og i de arktiske regioner, samt drøfte Grønland-EU forskningsrelateret samarbejde med Naturinstituttet.
Parlamentarikergruppen er under deres ophold i Nuuk bl.a. inviteret til at spise frokost sammen med politikerne i Nuup kommunea.
Der bliver afholdt et pressekonference i Hotel Hans Egede torsdag den 31. august fra kl. 18.15.