Pressemeddelelse fra Landstingets Frednings- og Miljøudvalg
Frednings- og Miljøudvalget fremhæver i dets betænkning til forslaget om etablering af en miljøfond ¿ FM 2007/6, at alle partierne i Landstinget samstemmende erkender, at den eksisterende affaldshåndtering ikke fungerer tilfredsstillende.
Skal hverdagens håndtering af vores affald styrkes, så skal der i henhold til det oplyste fra Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø allerede fra 2008 tilføres miljøområdet betydelige midler, hvilket følgende udtræk fra Frednings- og Miljøudvalgets betænkning til FM 2007/6 med tydelighed viser.
-
Samlede anlægsinvesteringer for perioden 2008-2019 på omkring 340 mio. kr. For perioden 2008-2011 alene forventes de samlede anlægsinvesteringer at ligge på omkring 150 mio. kr.
-
En gradvis stigning i de offentlige løbende drifts- og administrationsudgifter på affaldsområdet, således at disse i 2019 ligger på et årligt niveau på omtrent 110 mio. kr. højere end i dag. Ved udgangen af 2011 forventes disse løbende udgifter allerede at være øget med omtrent 27,5 mio. kr. årligt.
Frednings- og Miljøudvalget ser frem til Landsstyrets forslag til finanslov for 2008, og ser med særlig spænding frem til Landsstyrets samlede forslag til en finansiering af den nye affaldshåndteringsplan og den generelle miljøindsats.
For yderligere information ¿ kontakt Frednings- og Miljøudvalgets medlemmer:
Landstingsmedlem Thomas Kristensen, Formand, på telefon: 34 62 45
Landstingsmedlem Vittus Mikaelsen, Næstformand, på telefon: 34 62 23
Landstingsmedlem Jonathan Motzfeldt på telefon: 34 61 05
Landstingsmedlem Juliane Henningsen på telefon: 34 62 69
Landstingsmedlem Palle Christensen på telefon: 34 62 37