Pressemeddelelse om miljøfarligt affald, fra Landstingets Frednings- og Miljøudvalg

18.09.2006

Vi ses på modtagestationen i Nuuk

 

Formanden for Landstingets Frednings- og Miljøudvalg, Thomas Kristensen, deltog lørdag den 16. september 2006 fra kl. 11.00 i åbningen af Nuuk Kommunes nye modtagestation for miljøfarligt affald.

Udover at borgerne og virksomhederne i Nuuk kan bl.a. aflevere batterier, computere, kontorredskaber, kemikalieaffald, køleskabe og møbler, så kan man tillige gøre et godt fund ved modtagestationen, da den endvidere vil fungere som en genbrugsstation for kasserede, men brugbare genstande 'det såkaldte genbrugsguld''. 

 

Det er lykkes Nuuk Kommune at indfri en ambition om, at kunne håndtere komplekst og miljøfarligt affald på en nutidig og forsvarlig måde. Det grønlandske samfund har med tilskud på Finansloven bidraget til, at Nuuk kommune har realiseret ambitionen.

 

Andre grønlandske kommuner med modtagestationer har også fået en økonomisk håndsrækning fra Hjemmestyret. 

 

Det er en betingelse for en succesfuld håndtering af vores affald, at alle borgere aktivt bakker op om og tager del i en forsvarlig affaldshåndtering. Det skal være in blandt borgerne at mødes på den lokale modtagerstation og være sammen om affaldet, siger Thomas Kristensen.

 

Vi har i det moderne og mere forbrugsorienterede Grønland en fælles forpligtelse til at sikre, at vi ikke opbygger et enormt og uløseligt miljøproblem for vores efterkommere, erklærer Thomas Kristensen.

 

Der er desværre endnu rigtig mange steder i Grønland, hvor affaldet ikke bliver håndteret nutidigt og forsvarligt, og vi er simpelthen nødt til at tage fat om konkrete løsninger, da vi ellers spiller hasard med miljøet og borgernes sundhed, fortsætter Thomas Kristensen.

 

Der ligger en spændende opgave for Landstingets Frednings- og Miljøudvalg i, at få præsenteret de indhøstede erfaringer fra brugen af kommunernes modtagestationer. Benytter borgere, institutionerne  og virksomheder ikke modtagestationerne, så må vi se på nogle motivationsfaktorer. Der skal endvidere gennemføres nærmere analyser af de økonomiske og miljømæssige sider af affalds- håndteringen, slutter Thomas Kristensen.  

 

For yderligere  - Kontakt Thomas Kristensen, www.thok@gh.gl