Redningsberedskab i Grønland
Lignende emner har været genstand for drøftelser i Landstinget under efterårssamlingen. I regi af Vestnordisk råd har der på efterårssamlingen været fremsat rekommandationer, der blandt andet har opfordret de Vestnordiske regeringer til at fremme og styrke kommunikationen og samarbejdet på redningsområdet.
På nuværende tidspunkt koordineres og samordnes det grønlandske redningsarbejde på havet af Staten. Ikke desto mindre finder jeg det dog vitalt at Landsstyret og Staten i fællesskab forsat søger at styrke mulighederne inden for de givne rammer for at der også i regi af Vestnorden kan trækkes på mulige redningsressoucer blandt andet på Island, dersom katastrofen skulle ramme et stort passagerskib, der besejler vore farvande.
Et forlis med mange omkomne i grønlandsk farvand vil ikke blot være en ufattelig menneskelig katastrofe men vil også gøre ubodelig skade på vores turisterhverv. Derfor er det vigtigt at Landsstyret har fokus på, at vores nuværende redningsberedskab på sigt sikres adgang til at kunne inddrage supplerende ressourcer hvis det utænkelige skulle ske.´
Landstingsformand
Jonathan Motzfeldt