Svarbrev til Jens B. Frederiksen

24.09.2007

Jeg vil derfor overfor såvel dig som din hustru oprigtigt beklage, hvis mine udtalelser har kunnet opfattes på den af dig beskrevne måde, samt at aftenen fik en kedelig udgang for jer. Det ligger mig stærkt på sinde, at I også for fremtiden skal føle jer trygge og velkomne til vores fælles arrangementer, som jeg bestemt håber, I vil møde op til.

 

 

Med venlig hilsen, 

Jonathan Motzfeldt

Landstingsformand

 

 

 

Landstingets Formandskabs behandling af klage fra Landstingsmedlem Jens B. Frederiksen.

 

Pressen har den 24. september 2007 modtaget meddelelse fra Landstingsmedlem Jens B. Frederiksen om dennes klage til Landstingets Formandskab vedrørende Landstingsformand Jonathan Motzfeldt i forbindelse med festligholdelse af åbningen af Landstingets efterårssamling 2007. 

 

Formandskabet behandlede klagen under inddragelse af Landstingsformandens undskyldning overfor Landstingsmedlem Jens B. Frederiksen. Indholdet af denne undskyldning er ligeledes meddelt pressen den 24. september 2007.

 

Et enigt Formandskab tog den udvekslede korrespondance til efterretning og fandt ikke anledning til på det foreliggende grundlag at udtale kritik af Landstingets Formand