Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg indkaldte Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender, Erhverv, Handel og Klima til samråd

17.06.2021

Onsdag eftermiddag havde Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg indkaldt Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender, Erhverv, Handel og Klima til et samråd i Inatsisartut.

 

Samrådet havde til formål, at sikre Udvalget en række informationer om mål og retning for Naalakkersuisuts førte udenrigspolitik.

 

På samrådet var dialogen god og udvalget modtog oplysninger på en række af disse sager fra Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender, Erhverv, Handel og Klima.

 

Udvalget var blandt andet interesseret i de forskellige udmeldinger, der har floreret i pressen den seneste uges tid. Udvalget vil se frem til at modtage yderligere oplysninger, når Naalakkersuisut har formuleret sin politik på disse områder.

 

Det er centralt for udvalget at føre en løbende dialog med Naalakkersuisut, såvel som at modtage informationer fra Naalakkersuisut inden disse figurerer i pressen.

 

Dette ikke blot for at sikre en bred politisk inddragelse, men også for at undgå misforståelser, der kan opstå via pressen.

 

Udvalget vil se frem til løbende, at blive inddraget af Naalakkersuisut.

 

 

Sofia Geisler

Formand for Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg

 

For yderligere oplysninger kan udvalgets formand kontaktes på mobil +299 58 81 55