Der er fremkommet betragtninger og forestillinger i pressen, om baggrunden for formandskabets og udvalget for forretningsordenens ønske om, at undersøge mulighederne for etablering af faste indkvarteringsboliger til medlemmerne, som kræver en berigtigelse. Det ville være ønskeligt at pressen forsøgte at give borgerne en retmæssig forestilling om sagens substans.

 

Det ville derfor have været passende og ønskeligt, om pressen havde henvendt sig til formandskabet for Inatsisartut, for nærmere oplysninger om baggrunden for projektet, førend der udlægges motiver, som formandskabet ikke har haft i sagen.

 

Borgerne bør gives reelle baggrunde og bevæggrunde for sagen og bør oplyses om fakta, fremfor populistiske og underholdende holdninger.

 

Når vi så alle har grint os færdige over det danske kælenavn for den byggegrund der skal saneres, kunne vi måske begynde at drøfte sagens substans.

 

Inatsisartut har på nuværende tidspunkt og under denne valgperiode, 21 medlemmer der bor uden for Nuuk. Under samlingerne bliver disse indkvarteret forskellige steder i byen i forskellige lejemål. Disse dyre lejemål hvad enten det er hotel eller hotellejligheder kræver nytænkning, på grund af den høje faste udgift som Inatsisartut afholder hvert år for denne opgave.

 

Medlemmerne har ret til indkvartering under samlingerne og en samling ville i øvrigt ikke kunne gennemføres uden disse indkvarteringer af medlemmer der bor uden for Nuuk.

 

Formandskabet har ved den lejlighed forespurgt Naalakkersuisut, dels om der var ledige udlejningslejligheder i nuværende offentlige udlejningslejligheder og dels om der var egnede byggepladser, som Naalakkersuisut var i besiddelse af og som de kunne forestille sig kunne rumme det antal boligenheder som der er behov for.

 

Til denne forespørgsel, har Naalakkersuisuts administration oplyst, at der ikke var ledig kapacitet i det offentlige udlejningssystem og har ligeledes peget på den grund der ligger på Noorlernut, som en mulighed til at bygge nyt på. Ingen i Inatsisartut har peget særskilt på denne grund, den er derimod oplyst som en mulighed.

 

Faktum er at Inatsisartut betaler pr måned pr medlem ca. 25.000 kr. i husleje, for de lejemål der er indgået til brug under en samling.

 

Og med 21 medlemmer, der bor uden for Nuuk og som opholder sig ca. 5 måneder om året i Nuuk til samlingerne, så anvender Inatsisartut i størrelsesorden 2,5 mio. kr. i husleje for de 5 måneder alene. Det betyder, at landskassen betaler 125.000 kr. om året for indkvartering pr. medlem for de to samlinger.

 

Formandskabet har ønsket at få undersøgt om det kunne gøres billigere og ved at betale til indkvarteringsmuligheder som det offentlige selv ejer og forvalter. Det er formandskabets overbevisning, at der kan være tale om en halvering af huslejen for et helt års husleje, mod det dobbelte i dag for kun 5 måneders leje.

 

Formandskabet forsøger på den måde at finde en anden indkvarteringsmulighed, hvorpå en 5 måneders husleje på 125.000 kr. bør kunne halveres og endda strækkes til at gælde for hele 12 måneders husleje og på en boligmasse som det offentlige selv ejer til en mere normal husleje, der også står mål med størrelsen af lejligheden.

 

Det er et faktum at huslejeudgiften skal afholdes under alle omstændigheder og det er en forventning om, at denne udgift må kunne gøres billigere end 2,5 mio. kr. årligt.

 

Det er den reelle baggrund for at udvalget for forretningsordenen har ønsket at få sagen nærmere belyst. Det er denne økonomiske tilgang til sagen, der har været udgangspunktet for ønsket om at undersøge muligheden for at etablere billigere indkvarteringsboliger, hvor det offentlige selv ejer disse boliger og pengene bliver i landet.

 

Formandskabet kan derfor ikke genkende det unuancerede billede der tegner sig af sagen og som ikke yder sagen den retfærdige fortælling den rettelig bør have.

 

 

Formandskabet for Inatsisartut