Det grønlandske parlament og det grønlandske folk deler alle andre folkeslags sorg over Václav Havels bortgang.

I de forvirrede år, hvor den tiltagende skepsis blandt vestens støtter og sympatisører for kommunismen i de mellem- og østeuropæiske lande var i opblomstring, dukkede Václav Havel op i den politiske stjernehimmel klar som polarstjernen som vi kender i den arktiske verdensdel.

Klar i sin overbevisning og aldrig vaklende argumentation, talte han systemet midt imod. Hans talenter på både det politiske og kunstneriske vakte respekt hos systemets tilhængere og inspirerede den mere eller mindre usynlige modstand mod systemet til at stå med åben pande i sandhedens, frihedens og demokratiets tjeneste.

Václav Havel kendte hvilke humanitære våben, der er de mest effektive i kampen for demokratiet og det solidariske fællesskab.

Det er ikke alene den politiske elites kamp, men folkets. Han glemte således aldrig, at basere sin og folkets kamp i de forskellige folkelige forsamlinger. Det er demonstrationer, messer, koncerter og lignende, hvor enhver kan deltage og som Havel sidestillede med de politiske og diplomatiske kampe.

Selv midt i kampens hede for at Tjekkoslovakiet skal genfinde sit demokrati, sin kulturelle storhed og mangfoldighed og det tjekkiske folks dannelse, henfaldt Hável aldrig til nationalistiske snæversyn. Hurtigt var han med til at vække det tjekkiske folks solidaritet med alle andre folkeslag, som også må kæmpe for at komme til overfladen og genfinde de forsømte muligheder verden har at byde alle folkeslag.

I taknemmelighed for at have mødt nogle af Václav Havels kampfæller under mit officielle besøg i Prag 2010 sender jeg det grønlandske parlaments kondolence til det tjekkiske folk og senat og parlament.

Josef Motzfeldt,
Formand for Inatsisartut
Igaliko 18. december 2011