Dagsorden

40. mødedag, torsdag den 17. November 2016, kl. 10:00
Punktnummer / Behandlingsdatoer
Forslagstitler
Imm./pkt.: 2
Redegørelse for dagsordenen.
(Formandskabet for Inatsisartut)

Imm./pkt.: 88
Ændringsforslag til 2. behandlingen fremsat af Demokraterne forkastet.
Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkerssuisut pålægges at ophæve Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 19 af 5. oktober 2006 om fastsættelse af sommertid.
(Medlem af Inatsisartut Per Rosing-Petersen, Løsgænger)

Imm./pkt.: 104
Ændringsforslag til 2. behandlingen fremsat af flertallet i Erhvervsudvalget vedtaget.
Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges senest til EM2017 at omdele en undersøgelse af, hvorvidt der er grundlag for etablering af en rentabel, offentlig-privat virksomhed, som producerer kitosan af rejeskaller fra fiskeriet.
(Medlem af Inatsisartut Peter Olsen, Inuit Ataqatigiit)

Imm./pkt.: 79
Ændringsforslag til 2. behandlingen fremsat af Naalakkersuisut vedtaget.
Forslag til beslutning om at Naalakkersuisut til forårssamlingen 2017 skal fremsætte forslag om en 4-åring forsøgsordning, hvor der indføres fradrag på i alt 20.000 kr. pr. person for lønudgifter til håndværker ydet i forbindelse med vedligehold eller energioptimerende tiltag i egen bolig. Der skal for hvert år forsøgsordningen løber afsættes 3.000.000 kr. på finansloven. Efter den 4-årige periode skal forsøgsordningen evalueres.
(Atassut Inatsisartutgruppe)

Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Formandskabet for Inatsisartut pålægges at fremsætte ændringsforslag til Forretningsordnen for Inatsisartut, således at Formanden for Naalakkersuisut, i lighed med tidligere gældende regler, uden de begrænsninger der gælder for de øvrige medlemmer af Naalakkersuisut til enhver tid vil kunne kræve at få ordet. Det foreslås derfor, at der indsættes en bestemmelse i Forretningsordnen for Inatsisartut med følgende ordlyd "Formanden for Naalakkersuisut kan kræve at tale, når Formanden for Naalakkersuisut ønsker det".
(Medlemer af Inatsisartut Siumut, Demokraterne, Atassut)

Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges at gennemføre fælles dansk/grønlandske forhandlinger med USA for at sikre Grønland og det grønlandske samfund det størst mulige afkast og fordele af den amerikanske militære tilstedeværelse i Grønland. Naalakkersuisut skal i medfør af Forsvarsaftalen af 1951 med efterfølgende tillægsaftaler fortsat arbejde for at sikre klare fordele i forhold til USA's aktiviteter i Grønland herunder også i forhold til entydig afklaring af miljøansvar for efterladte amerikanske militære installationer i Grønland, om nødvendigt med krav om forhandling af tillægsaftale eller genforhandling af Forsvarsaftalen af 1951.
(Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender)

Imm./pkt.: 65
1. beh. 5/11-2015
Pkt. 65 og 90 1. behandlet i sammenhæng.
Ændringsforslag til 2. behandlingen fremsat af Naalakkersuisut forkastet.
Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at rette henvendelse til den danske regering, med henblik på nedsættelse af et grønlandsk/dansk udvalg på administrativt niveau, der skal fremkomme med anbefalinger til hvorledes og hvordan Forsvarsaftalen af 1951 med efterfølgende tillægsaftaler kan genforhandles, således at forsvarsaftalekomplekset og den amerikanske militære tilstedeværelse i Grønland i højere grad kommer Grønland kommer til gavn.
(Inatsisartutgruppe Partii Naleraq)

Imm./pkt.: 90
1. beh. 5/11-2015
Pkt. 65 og 90 1. behandlet i sammenhæng.
Ændringsforslag til 2. behandlingen fremsat af Naalakkersuisut forkastet.
Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges til EM2016 at fremlægge en evaluering af Forsvarsaftalen af 1951 og efterfølgende relevante tillægsaftaler for Inatsisartut (eller såfremt fortrolighedshensyn nødvendiggør dette: for Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg). Evalueringen skal indeholde en vurdering af de i aftalen for Grønland relevante politisk-økonomiske elementer, foruden en afklaring af Selvstyrets beføjelser og kompetence ift. aftalen inden for rammen af Rigsfællesskabet.
Medlem af Inatsisartut Kalistat Lund, Inuit Ataqatigiit

Imm./pkt.: 135
2. beh. FM 2017
Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges at tage initiativ til, at det territoriale forbehold for Grønland i lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. ophæves.
(Medlem af Inatsisartut Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit)

Imm./pkt.: 59
2. beh. FM 2017
Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at sikre, at information om risici ved deling af nøgenbilleder via MMS og/eller sociale medier bliver en fast del af undervisningen på ældstetrinnet i Folkeskolen.
Demokraternes Inatsisartutgruppe

Imm./pkt.: 31
Forslag til Inatsitsartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges til EM2017 at fremlægge en beskrivelse af konsekvenserne af genindførelse af enprissystemet hos Nukissiorfiit samt en analyse og vurdering af følgevirkninger.
Medlem af Inatsisartut Jens Immanuelsen, Siumut