Beslutningsforslag

 

Huskeliste - Beslutningsforslag    

 

1.   Tidsfrist for indlevering.

 

Beslutningsforslaget skal indleveres mindst 5 uger før samlingens start, og senest kl. 12:00 på fristdagen.

 

2.   Overholdelse af formkrav.

 

Benyt standard-skabelonen, og benyt også gerne udvalgssekretærernes bistand. Der skal dog indhentes bistand i god tid, og senest 14 dage før fristdagen skal der så vidt muligt være indhentet anmodning om bistand.

 

Forslag skal være affattet i beslutningsform og forsynet med en titel (Jfr. Forretningsordenen § 33, stk.1) Opmærksomheden henledes herudover særligt på de nye formkrav, som følger af Inatsisartut's vedtagelse af en ny forretningsorden under EM2010. Det fremgår af den nye forretningsorden, at begrundelsen for beslutningsforslag skal beskrive de økonomiske og administrative konsekvenser af forslagets realisering. Den nye forretningsorden findes på www.inatsisartut.gl.

 

Såfremt et forslag ikke overholder formkravene, og herunder inddrager en beskrivelse af forslagets økonomiske og administrative konsekvenser, må det påregnes afvist af Inatsisartut's Formandskab.

 

De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige, det private erhvervsliv samt for den enkelte borger.

En beskrivelse af et forslags økonomiske konsekvenser kan alt afhængigt af forslagets indhold og karakter med fordel inddrage et eller flere af nedenstående punkter, betegnet A-C. Generelt kan sådanne beskrivelse med fordel tage udgangspunkt i en beregning eller et skøn, baseret på nærmere angivne forudsætninger. I de fleste tilfælde må det dog som udgangspunkt absolut anbefales, at de økonomiske konsekvenser i god tid inden forslagets fremsættelse er søgt belyst enten igennem et § 37 spørgsmål eller ved henvendelse til en af Inatsisartut's udvalgssekretærer.

 

1. A.     De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.

De ved et beslutningsforslags realisering forbundne økonomiske konsekvenser for det offentlige; d.v.s. Selvstyret og kommunerne skal beskrives. Ved en sådan beskrivelse kan man eventuelt skele til finanslovens sondring mellem kategorierne driftsbevilling, lovbunden bevilling, tilskudsbevilling, anlægsbevilling og indtægtsbevilling.

 

Følgende faktorer kan bl.a. overvejes og i givet fald søges prissat:

• Vil forslagets realisering medføre oprettelse af nye administrative enheder eller udvidelse af allerede eksisterende enheder? Hvor mange hele eller delvise AC-årsværk a 500.000 kr. i Centraladministrationen eller kommunerne skal i givet fald anvendes hertil?
• Skal der rekrutteres nyt (fag-)personale - og er dét realistisk/muligt?
• Skal der ske tolkning af materiale?
• Skal der afholdes konferencer?
• Skal der gennemføres informationskampagner?
• Skal der trykkes materiale?
• Er der rejse- og opholdsudgifter?
• Skal der afholdes udgifter til anlæg?
• Vil der være tilknyttede udgifter til efterfølgende drift? (El, vand, varme, inventar, snerydning, rengøring, personaleudgifter eller særlige lokaleudgifter)
• Vil det være udgifter til IT-investeringer eller ændringer?
• Hvorledes harmonerer tiltaget med opgavefordelingen mellem kommunerne og Selvstyret, og vil tiltaget i givet fald have betydning for det kommunale bloktilskud?
• Giver noget af alt dette anledning til fordelingspolitiske betænkeligheder?

 

Det bør endelig overvejes, hvorledes samtlige disse udgifter skal finansieres. Skal eksisterende tiltag f.eks. ned- eller omprioriteres, eller skal Finanslovens udgiftsramme i stedet blot øges?

 

For tiltag, hvor der må forventes flerårige udgifter, bør det fremgå, hvorvidt der må forventes samme eller et ændret udgiftsniveau i samtlige berørte år.

 

Der bør endelig foretages en vurdering af om det påtænkte ikrafttrædelsestidspunkt vil medføre unødige administrative ulemper for den offentlige forvaltning.

 

1. B.     De økonomiske og administrative konsekvenser for det private erhvervsliv.

Såfremt det primære formål med beslutningsforslaget er at ændre vilkårene for at drive erhvervsvirksomhed, bør forslagets begrundelse tillige omfatte en erhvervsøkonomisk konsekvensvurdering. Såfremt konsekvenserne varierer over tid eller berører bestemte brancher beskrives dette særskilt. De økonomiske konsekvenser kan med fordel opdeles i henholdsvis direkte og indirekte (afledte) konsekvenser.

 

De direkte konsekvenser er de umiddelbare ændrede udgifter eller indtægter for virksomhederne som følge af beslutningsforslagets realisering. Der kan f.eks. være tale om en begrænsning af virksomhedernes udgifter som følge af en foreslået nedsættelse af selskabsskatten. Sådanne konsekvenser vil ofte modsvares af en tilsvarende provenuændring for det offentlige, i form af f.eks. et faldende skatte- og afgiftsprovenu.

 

De indirekte (afledte) konsekvenser omfatter andre umiddelbare udgifter eller indtægter for virksomhederne, som ikke umiddelbart modsvares af en tilsvarende provenuvirkning hos de offentlige. Det kan f.eks. være udgifter som følge af miljøkrav eller forbedret arbejdsmiljø, som pålægger virksomhederne øgede omkostninger til indretning af handicapvenlige arbejdspladser.

 

Der vil kunne være tale om såvel direkte som indirekte konsekvenser for virksomhederne ved ændringer af rammerne for f.eks. løn- og ansættelsesforhold, regnskabsaflæggelse, omsætning og produktion, indberetningsforpligtelser m.v.

 

1. C.     De økonomiske og administrative konsekvenser for borgerne.

Såfremt der forventes en forøgelse eller lettelse i de administrative krav, der stilles til borgerne, bør dette beskrives. De administrative konsekvenser kan med fordel opgøres i den tid, som borgeren skal bruge på at efterleve en bestemmelse, f.eks. ved indsendelse af oplysninger til de offentlige myndigheder.

 

En nærmere beskrivelse af forslagets administrative konsekvenser for borgerne må herudover affattes ud fra forholdets natur.

 

 

3.   Undersøg, hvad der er gældende regler, så du undgår at foreslå indførelse af regler, som i forvejen eksisterer.

 

4.   Undersøg om Selvstyret har kompetence til at fastsætte regler på det område, dit beslutningsforslag vedrører. Forhold, som ikke er selvstyre-anliggender, kan kun reguleres af Folketinget. Det gælder f.eks. forhold vedr. retsvæsen og domstole. Hverken kriminalloven for Grønland eller den grønlandske retsplejelov kan ændres af Inatsisartut. Inatsisartut kan derimod pålægge Naalakkersuisut at indlede forhandlinger med den danske stat om ændringer i disse love.

 

5.   Undersøg om forslaget kan tænkes at være i strid med Selvstyreloven, Grundloven eller internationale forpligtelser (konventioner).  Spørg gerne en udvalgssekretær til råds.

 

6.   Husk, at jo mere præcist du formulerer forslagets titel (afstemningstemaet), jo bedre sikrer du dig, at Naalakkersuisut er forpligtet til at gennemføre de lovgivningsmæssige tiltag du ønsker - forudsat at forslaget vedtages.

 

Et beslutningsforslag om at "pålægge Naalakkersuisut at sikre at alle pensionister skal have gode vilkår" er f.eks. alt for upræcist til at forpligte Naalakkersuisut. Det vil altid kunne diskuteres, hvad der kan betragtes som "gode vilkår". Forslaget er derfor dårligt egnet som afstemningstema, og vil med stor sandsynlighed blive afvist af Formandskabet for Inatsisartut.

 

7.   Undersøg om et tilsvarende forslag er blevet fremsat inden for samme valgperiode. Hvis forslaget tidligere er blevet forkastet, er der stor sandsynlighed for at det samme vil ske igen, med mindre de faktiske forhold (eller styrkeforholdene i Inatsisartut) i den mellemliggende periode er blevet afgørende forandret.  Spørg eventuelt en udvalgssek­retær til råds.

 

8.   Udpræget tekniske beslutningsforslag egner sig dårligt til debat i Inatsisartut, navnlig hvis de drejer sig om forhold, der ikke har den store politiske bevågenhed og interesse. Hvis du f.eks. ønsker indført et forbud mod anvendelse af tilsætningsstoffet E-517 i fødevarer, eller ønsker indført et krav om, at træ-gulvbelægningen i fritidshuse skal have en minimumstykkelse på 13 millimeter, bør du overveje om en (tidskrævende) debat i salen overhovedet er nødvendig for at opnå tilslutning fra Naalakkersuisut. Hvis dit forslag er velbegrundet, vil du ofte kunne opnå det samme ved at stille Naalakkersuisut et skriftligt spørgsmål: "Vil Naalakkersuisut overveje at indføre et forbud mod anvendelse af tilsæt­ningsstoffet E-517?" I spørgsmålets begrundelse kan du så redegøre for fordelene ved et sådant forbud.

 

9.   Benyt gerne udvalgssekretærernes bistand i forbindelse med udarbejdelse af beslut­ningsforslaget, men husk at henvende dig til en udvalgssekretær i god tid inden fristda­gen (minimum 7 uger før samlingens start, men meget gerne tidligere).

 

10. Husk at dit forslag skal fremsendes til Bureauet for Inatsisartut vedlagt en E-mail. Dette vil oftest ske igennem partisekretariaterne.