Rettelsesblade
Det kan ske, at der efter aflevering af et forslag, opdages en fejl, eller der findes oplysninger, der skal korrigeres eller tilføjes. I disse tilfælde er det muligt for forslagsstilleren at udarbejde et rettelsesblad. Rettelsesbladet skal afleveres til Bureau for Inatsisartut, som sørger for, at det bliver omdelt i salen efter sædvanlige retningslinjer.
Der kan fremsendes rettelsesblade til forslag helt indtil det tidspunkt, hvor forslaget skal 1. behandles i salen.
Det er alene forslagsstiller, der kan fremsende rettelsesblade til egne forslag.
Af hensyn til overskueligheden for medlemmerne af Inatsisartut skal der foretages genoptryk af det samlede forslag (rettede version) i stedet for genoptryk af enkelte fejlbehæftede sider, med mindre der er tale om et meget omfangsrigt materiale, såsom f.eks. et Forslag til Finanslov.
På den rettede version anføres, at der er tale om et rettelsesblad.
Dette gøres ved at tilføje overskriften "Rettelsesblad".
Efterfølgende anføres det, at rettelsesbladet erstatter det tidligere afleverede forslag. Endelig anføres en kort redegørelse for de foretagne rettelser.
Indbefatter rettelsesbladet en ændring af forslagets titel skal dette særskilt nævnes i redegørelsen af hensyn til de praktiske arbejdsgange i Inatsisartut.
Husk at anføre den nye dato på rettelsesbladet (i øverste venstre hjørne).
Eksempel på rettelsesblad til beslutningsforslag:
[ny dato] [X]M [201X/XX]
Rettelsesblad
Erstatter forslag af [XX]. [måned] [20XX]
(Der er foretaget rettelser i. [kort redegørelse for de foretagne rettelser*]. Forslagets titel eller under begrundelsen eller hvilken § i lovforslaget)
Hermed fremsættes følgende beslutningsforslag i henhold til § 33 i Forretningsordnen for Inatsisartut:
Forslag til: Inatsisartutbeslutning om at Grønlands Selvstyre tager initiativ til..
(Forslagsstiller)
Begrundelse
.
*) Hvis rettelsesbladet indbefatter en ændring af beslutningsforslagets titel skal dette særskilt nævnes i redegørelsen.
Eksempel på rettelsesblad til lovforslag:
[ny dato] [X]M [201X/XX]
Rettelsesblad
Erstatter forslag af [XX]. [måned] [20XX]
(Der er foretaget rettelser i. [kort redegørelse for de foretagne rettelser*]. )
Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx om xxxxx..
*) Hvis rettelsesbladet indbefatter en ændring af lovforslagets titel skal dette særskilt nævnes i redegørelsen.
Rettelsesblade til forelæggelsesnotater, svarnotater o.l. kan udarbejdes i overensstemmelse med ovenstående retningslinjer med de modifikationer, der følger af forholdets natur. Oftest vil det dog være lettest at fremsende en helt ny udgave af svarnotatet/forelæggelsesnotatet på hvilken det er anført, at der er tale om en ny udgave og med en korrigeret dato.
Fremsendelse af yderligere rettelsesblade
Det bør naturligvis i videst muligt omfang undgås at fremsende flere rettelsesblade til samme forslag. For overskuelighedens skyld bør det tilsikres, at samtlige nødvendige rettelser fremsættes samlet i ét enkelt rettelsesblad.
I tilfælde af at det alligevel, efter fremsendelsen af rettelsesbladet, viser sig nødvendigt at fremsende et yderligere rettelsesblad, er fremgangsmåden ved udformningen af det nye rettelsesblad den samme, som ovenfor beskrevet.
Dog skal overskriften suppleres af en angivelse af, hvilket nummer rettelsesblad der er tale om, samt en datohenvisning til det senest fremsendte rettelsesblad.
Beskrivelsen af de foretagne rettelser, skal omhandle ændringerne, der er foretaget i forhold til det seneste fremsendte rettelsesblad.
Eksempel:
[ny dato] [X]M[201X/XX]
Rettelsesblad 2
Erstatter rettelsesblad af [dato for senest fremsendte rettelsesblad]
[Kort beskrivelse af de foretagne rettelser i forhold til den senest fremsatte version af forslaget]