Finansudvalgets beretning vedr. Corona-sager

BERETNING

Afgivet af Finans- og Skatteudvalget

vedrørende

Finans- og Skatteudvalgets arbejde med (bevillings)sager i forbindelse med udbruddet af coronavirus

Afgivet til forårssamlingen 2020

Finans- og Skatteudvalget har under behandlingen bestået af:

Medlem af Inatsisartut Hermann Berthelsen, Siumut, formand

Medlem af Inatsisartut Peter Olsen, Inuit Ataqatigiit, næstformand

Medlem af Inatsisartut Karl-Kristian Kruse, Siumut

Medlem af Inatsisartut Malene V. Rasmussen, Demokraterne

Medlem af Inatsisartut Múte B. Egede, Inuit Ataqatigiit

Medlem af Inatsisartut Henrik Fleischer, Siumut

Medlem af Inatsisartut Jens Napaattoq, Partii Naleraq

Sagernes indhold og formål

Finans- og Skatteudvalget har i forbindelse med udbruddet af coronavirus, modtaget 5 tillægsbevillingsansøgninger som omhandler:

hjælp til arbejdsmarkedet (sag 869),
hjælp til erhvervslivet (sag 870),
forlængelse af betalingsfrister for skatter og afgifter (sag 871),
bemyndigelse til ekstraordinære sundhedsfaglige foranstaltninger i forbindelse med coronavirus (COVID-19) (sag 872) og
forhøjelse af Mittarfeqarfiits trækningsret i Landskassen (sag 873),
havnefaciliteter i Uummannaq (sag 879),
Tilbageførsler fra Anlægs- og Renoveringsfonden (sag 880) samt
Udmøntning fra Tilbageførsler fra Anlægs- og Renoveringsfonden (sag 881).

Sag 869 og 870 fordrer, at der på tillægsbevillingsloven for 2020 optages nye hovedkonti og tekstanmærkninger, hvorimod sag 871 fordrer, at der optages en tekstanmærkning på tillægsbevillingsloven med henblik på at ændre betalingsfrister i den gældende lovgivning på skatte- og afgiftsområdet. Med sag nr. 872 søges der tilvejebragt en særskilt bevilling til, at sundhedsvæsenet kan afholde udgifter til ekstraordinære foranstaltninger på baggrund af coronavirussen, mens sag nr. 873 skal sikre Mittarfeqarfiit adgang til den nødvendige likviditet til at sikre virksomhedens opretholdelse. Sag nr. 879 omhandler udmøntning af reservemidler til nyanlæg til havnefaciliteter samt pontonbroer i Uummannaq.

Sag nr. 880 omhandler diverse tilbageførsler fra Anlægs- og renoveringsfonden. Sag nr. 881 omhandler andre udmøntninger fra Anlægs- og renoveringsfonden til diverse projekter. De to sidste sager indeholder fortroligt materiale, og behandles først tirsdag den 19. maj.

Udvalget har herudover modtaget indtil videre 4 orienteringssager fra Naalakkersuisut vedr.:

status på tiltag i forbindelse med indsatser med COVID-19 (orienteringssag 415),
foreløbig vurdering fra Økonomisk Råd af Coronakrisens betydning for Grønlands Økonomi (orienteringssag 416),
Orientering om status på erhvervshjælpepakker (orienteringssag 417) og
Økonomiske konsekvenser af COVID-19-epidimien. (orienteringssag 418).

Denne beretning har til formål skabe et kortfattet overblik over, hvilken betydning Covid 19-krisen har for Finansudvalgets arbejde, og over de tillægsbevillinger, som udvalget indtil videre har godkendt med baggrund i epidemien. Den sidste orienteringssag (nr. 418) indeholder fortroligt materiale.

Finansudvalgets rolle og kompetence

Covid 19 krisen har indtil videre nødvendiggjort afholdelse af udgifter til hjælpepakker m.v. Disse udgifter har ikke kunnet forudses ved finanslovens vedtagelse, og Naalakkersuisut har derfor måttet søge Finansudvalget om tillægsbevillinger. Der er i et senere afsnit i denne beretning kort redegjort for de Covid 19-relaterede tillægsbevillinger, som Finansudvalget indtil videre har behandlet.

Yderligere udgiftsbehov må forventes, ligesom det vil kunne blive aktuelt at finde midler til delvis dækning heraf gennem besparelser. Det er således absolut tænkeligt, at Covid-19 krisen vil medføre behov for at foretage ganske væsentlige ændringer i de rammer, som Finansloven for 2020 har sat.

Kompetencen til at godkende sådanne ændringer ligger hos Finansudvalget^[1]. Finansudvalgets kompetence til at godkende bevillingsændringer gælder således uanset ændringernes individuelle eller samlede omfang, og uanset deres betydning for balancen mellem Landskassens indtægter og udgifter.

Det er en af de grundlæggende principper i budgetloven, at der ikke kan afholdes udgifter eller indtægter uden forudgående bevilling, jf. § 8 i Inatsisartutlov om kommunernes Grønland Selvstyres budgetter og regnskaber.

Inatsisartut vedtager hvert år en finanslov, som sætter rammerne for Naalakkersuisuts forbrug af midler det følgende år. Men ikke alt kan forudses. Finansudvalget har derfor kompetence til at godkende ansøgninger fra Naalakkersuisut om nye eller øgede bevillinger, om omfordeling (det vil sige rokering af midler fra én hovedkonto til en anden), og om nye eller ændrede tekstanmærkninger, i tilfælde hvor et udgiftsbehov ikke kunne forudses på tidspunktet for finanslovens vedtagelse.

Hverken Naalakkersuisut eller Finansudvalget har mulighed for egenhændigt at foretage ændringer i den finanslov som Inatsisartut har vedtaget. Der finder en opgavefordeling sted, hvor Naalakkersuisut fremsender tillægsbevillingsansøgninger til Finansudvalgets godkendelse. Finansudvalget afgør om Naalakkersuisuts indstillinger kan godkendes.

I forbindelse med behandlingen af tillægsbevillingsansøgninger, er det normal procedure for udvalget at vurdere om tillægsbevillingsansøgningerne lever op til budgetlovens bestemmelser og at kravene i Budgetregulativet er overholdt. Herudover indgår i vurderingen, om der i den gældende finanslov allerede er givet bemyndigelser og/eller bevillinger, som Naalakkersuisut i stedet vil kunne have taget i anvendelse i de konkrete sager.

En teknisk gennemgang af de enkelte tillægsbevillingsansøgninger viste ingen formelle hindringer for udvalgets behandling af sagerne.

Budgetlovens krav om balance i de offentlige finanser

Budgetloven ^[2] indeholder et krav ^[3] om, at de samlede offentlige finanser set over en periode på 4 år skal være i balance eller udvise overskud.

Dette krav er imidlertid ved lov sat ud af kraft, frem til udgangen af 2021^[4], jf. lovændringen i 2018 (EM 2018/192).

Dertil kommer, at Finansudvalget efter indstilling fra Naalakkersuisut vil kunne give tilladelse til en midlertidig fravigelse af balance-kravet i ekstreme situationer – dog forudsat, at den midlertidige fravigelse ikke bringer den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt i fare. ^[5]

Ekstreme situationer er i Inatsisartutloven defineret som ”en usædvanlig begivenhed, der ligger uden for Grønlands Selvstyres kontrol, og som har en afgørende virkning på de samlede offentlige finanser, eller perioder med et alvorligt økonomisk tilbageslag”.

Grønlands Økonomiske råd har vurderet, at den aktuelle situation klart lever op til dette krav i budgetloven.

De tillægsbevillinger, som Finansudvalget indtil videre har godkendt som følge af Covid 19-krisen, er således ikke i strid med budgetloven, ligesom budgetloven ikke udgør nogen hindring for, at yderligere Covid 19 relaterede tillægsbevillinger kan gives, uanset om dette måtte indebære underskud på de offentlige finanser, set over en 4 årig periode.

Bemyndigelser og bevillinger i finansloven.

I finansloven findes tekstanmærkning nr. 6 og nr. 7 til Naalakkersuisut – Aktivitetsområde 10 – 89. I disse tekstanmærkninger er der afsat 50 mio. kr. henholdsvis 10 mio. kr.

I tilknytning til aktivitetsområde 10-89 i FL2020 er der optaget tekstanmærkning nr. 6, der bemyndiger Naalakkersuisut til uden forudgående særskilt bevilling at afholde udgifter på op til 50 mio. kr. til nødforanstaltninger i forbindelse med katastrofer og ulykker. Naalakkersuisut har valgt ikke at tage denne tekstanmærkning i anvendelse.

Tekstanmærkning nr. 6 blev taget i anvendelse af Naalakkersuisut efter oversvømmelseskatastrofen, som ramte Uummannaq-distriktet lørdag den 17. juni 2017.

I fortsættelse af ovennævnte er der i finansloven optaget en tekstanmærkning til hovedkonto 20.10.32 Ekstraordinære foranstaltninger på baggrund af naturkatastrofe i Uummannaq-distriktet.

Tekstanmærkningen blev optaget i forbindelse med TB-sagsnr. 17-757 Tillægsbevillingsansøgning om bemyndigelse til ekstraordinære foranstaltninger i forbindelse med oversvømmelseskatastrofen i Uummannaq-distriktet, som blev godkendt af Finans- og Skatteudvalget den 30. juni 2017.

Udvalget finder ikke at tiltag i forbindelse med Corona-krisen er omfattet af denne tekstanmærkning.

Øvrig lovgivning med tilknytning til Corona-epidemien.

På den ekstraordinære samling (XM2020) vedtog Inatsisartut Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx om ændring af landstingsforordning om civile foranstaltninger mod smitsomme sygdomme (XM 2020/18).

(Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.)

Lovudvalget skrev bl.a. i sin betænkning:

”Det foreliggende forslag til Inatsisartutlov om ændring af landstingsforordningen giver Naalakkersuisut mulighed for på en række områder at supplere og udvide de redskaber, myndighederne kan tage i anvendelse med henblik på at bekæmpe spredning af farlige smitsomme sygdomme. Forslaget har baggrund i den corona-epidemi, som med stor hast har bredt sig i store dele af verden, og som nu også har nået Grønland.

Denne nye lov har ingen direkte indvirkning på Finansudvalgets arbejde med de i nærværende beretning omhandlede tillægsbevillingsansøgninger.

På baggrund af ovenstående er der fra Finansudvalgets side ingen betænkeligheder i forhold til Naalakkersuisuts håndtering af de bevillingsmæssige problemstillinger i forhold til Corona-krisen. Det må anses som korrekt handling, når Naalakkersuisut med sine tillægsbevillingsansøgninger har sikret sig, at der kan skabes de fornødne bemyndigelser og bevillinger. Det må samtidig forstås, at det stadig er uklart, om der vil være behov for yderligere bemyndigelser og bevillinger i forbindelse med Corona-krisen.

Kort skitsering af udvalgets arbejde i tilknytning til Corona-epidemien.

Som nævnt ovenfor skal tillægsbevillingsansøgningernes behandling kort beskrives her.

Sagernes modtagelse og udvalgets afgørelser:

Udvalget modtog sagsnumrene 869, 870 og 871 den 18. marts og sambehandlede sagerne, og orienterede Naalakkersuisut om sin flertalsbeslutning den 20. marts 2020.

Udvalget modtog sagsnummer 872 den 24. marts og behandlede sagen dagen efter, og orienterede Naalakkersuisut om sin beslutning i enstemmighed onsdag den 26. marts 2020.

Udvalget modtog sagsnummer 873 den 6. april og behandlede sagen den 8. april, og orienterede Naalakkersuisut om sin beslutning enstemmighed onsdag den 11. april 2020.

Udvalget modtog sagsnummer 879 den 6. maj og behandlede sagen den 13. maj, og orienterede Naalakkersuisut om sin beslutning enstemmighed lørdag den 16. maj 2020.

Udvalget modtog sagsnummer 880 den 14. maj og påtænker at behandle sagen den 19. maj.

Udvalget modtog sagsnummer 881 den 14. maj og påtænker at behandle sagen den 19. maj.

I alle sine godkendelsesskrivelser har udvalget stillet en række spørgsmål til Naalakkersuisuts skriftlige besvarelse.

Som opfølgning på sine spørgsmål af den 20. marts indkaldte udvalget Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer til et orienteringsmøde den 8. april, hvor udvalget stillede yderligere spørgsmål med nærmere fokus på den økonomiske side af corona-sagerne. Spørgsmålene var særligt møntet på finansloven, de selvstyreejede selskaber, de nettostyrede virksomheder samt bl.a. Landskassens likviditetsberedskab.

Forud for behandling af sag nr. 879 indkaldte udvalget Naalakkersuisut for Boliger og Infrastruktur til et samråd onsdag den 13. maj, hvor der var mulighed for afklaring visse spørgsmål til sagen.

I forbindelse med sin behandling af tillægsbevillingsansøgningerne har udvalget anmodet Naalakkersuisut om at blive løbende orienteret i sagen. Hidtil modtaget 4 orienteringssager fra Naalakkersuisut.

Hvad kommer Covid 19-krisen til at koste Landskassen?

At Covid19-krisen vil få alvorlige konsekvenser for Landskassen kan ingen være i tvivl om. Hvor alvorlige konsekvenserne bliver afhænger imidlertid af flere faktorer, som ikke lader sig forudsige. Herunder ikke mindst spørgsmålet om, hvor længe epidemien vil vare, og hvilken grad af samfundsnedlukning som vil være nødvendig (her og i udlandet) for at undgå, at sundhedsvæsenet kollapser.

Indsatsen for at undgå spredning (nedlukning) vil herudover kunne påføre Landskassen meget betydelige udgifter til hjælpepakker, med henblik på at undgå masseafskedigelser og virksomhedslukninger, og sætte Grønland i stand til hurtigere at genoprette den økonomiske aktivitet i samfundet efter krisen.

Finansudvalget har indtil videre godkendt tillægsbevillinger til 3 hjælpepakker:

En ”akutpakke”, rettet mod virksomheder inden for hotel, restauration, og visse serviceerhverv o.lign., der oplever akutte økonomiske udfordringer som følge af massive aflysninger eller lukningspåbud. (50 mio. kr.)

En ”generel erhvervspakke”, som kan anvendes til at afhjælpe problemer i andre erhvervssektorer, som f.eks. fiskeriet og anlægsbranchen. (100 mio. kr.)

En ”hjælpepakken til lønmodtagere”, i form af lønkompensation til private virksomheder, som vælger at hjemsende medarbejdere, frem for at afskedige dem (107 mio. kr.)

Der er ikke angivet konkret finansiering til hjælpepakkerne. Hjælpepakken vil være tidsbegrænset til og med d. 30. juni 2020, hvor eventuelle uforbrugte midler vil falde tilbage til Landskassen. Skulle der være behov efter udløbet af indsatsperioden må ordningerne fornys og midler stilles til rådighed efter fornyet forelæggelse for Finans- og Skatteudvalget.

Covid 19 epidemien vil kunne indebære et behov for at tilføre sundhedsvæsenet yderligere midler. Finansudvalget har godkendt oprettelse af en ny hovedkonto til dette formål (Bemyndigelse til ekstraordinære sundhedsfaglige foranstaltninger i forbindelse med Covid 19). Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse havde foreslået, at der fastsattes et fast bevillingsbeløb på 50 mio. kr. Det var dog ikke på det tidspunkt muligt for Naalakkersuisut at vurdere bevillingsbehovet. Det skyldes, at de samlede udgifter som følge af coronavirussen endnu ikke kan afdækkes på nuværende tidspunkt.

Yderligere har Finansudvalget godkendt en tekstanmærkning, som bemyndiger Naalakkersuisut til at forlænge fristerne for betaling af skatter og (visse) afgifter. Formålet hermed er at afhjælpe likviditetsproblemer (betalingsvanskeligheder) for virksomheder, som er ramt af Covid 19-krisen. Der er ikke tale om fritagelse for de pågældende skatter og afgifter, men alene om fristudsættelse.

Som udgangspunkt er tekstanmærkningen umiddelbart budgetneutral, idet virkningen blot er at betalingen af de skyldige skatter og afgifter udskydes.

Samtidig vil nedlukningstiltag indebære tab af skatteindtægter m.v. – og for visse selvstyreejede selskaber og virksomheder (f.eks. Air Greenland og Mittarfeqarfiit) indtægtstab.

Finansudvalget har således godkendt forhøjelse af Mittarfeqarfiits trækningsret i Landskassen. Den forhøjede trækningsret vil ikke i sig selv medføre udgifter for Landskassen, men der stilles 100 mio. kr. til rådighed, som skal betales tilbage.

Det står klart, at særligt turistbranchen vil blive hårdt ramt af Covid 19-krisen. Turismen udgør dog kun en mindre del af den grønlandske samfundsøkonomi. Langt mere afgørende for Grønlands økonomi vil det være, i hvilket omfang fiskerierhvervet rammes (Fald i indhandling, fald i markedspriser).

I forhold til så mange andre lande har Grønland dog den fordel, at en betydelig del af Landskassens indtægter ikke påvirkes af Covid 19-krisen. Her tænkes særligt på bloktilskuddet fra Danmark, som udgør ca. 3,9 milliarder kr. årligt, men også et årligt beløb på omkring 250 mio. kr. fra EU (Fiskeri- og partnerskabsaftalen).

Hertil kommer de opgaver, som staten varetager i Grønland (bl.a. politi, domstole og kriminalforsorg). De udgifter, som Danmark afholder hertil, andrager årligt knap 1 milliard kr.

Hvad Covid 19-krisen kommer til at koste Landskassen er derfor afhængig af hvor længe denne kommer til at vare. Det er dog helt sikkert, at der skal skaffes midler til finansiering af ovennævnte ufinansierede ekstraordinære merudgifter for ikke under 300 mio. kr. Det kan blive nødvendigt at skaffe likvide midler som følge af udskudte skatteindbetalinger. Det samme gælder behovet for merlikviditet som følge af forhøjelsen af Mittarfeqarfiits trækningsrettighed.

Hvor skal pengene findes?

Indtil videre er der foreløbig bevilget merudgifter i form af forskellige hjælpepakker for op til 257 mio. kr. over en periode på tre måneder.

Naalakkersuisut er desuden bemyndiget til at afholde merudgifter til ekstraordinære foranstaltninger på baggrund af coronavirus. For Finansudvalget er det for tidligt at have en mening om, hvorvidt de ovenfor nævnte 50 mio. kr. er realistiske eller ej. Der er ikke sat øvre grænse for bemyndigelsen til afholde ekstraordinære merudgifter. Det er dog sikkert at afholdelsen af udgifter vil ske i henhold til bemyndigelsen i tekstanmærkningen og bevillingsforudsætningerne til hovedkontoen.

Der er desuden givet en bemyndigelse der gør det muligt at udskyde indbetalinger af skatteindtægter som medfører midlertidig forværring af landskassens likviditet med ca. 250 mio. kr. pr. måned. Her ud over er Mittarfeqarfiits trækningsret i Landskassen forhøjet med 100 mio. kr.

Herudover har udvalget i skrivende stund modtaget 3 nye sager:

Sag nr. 879 er en anmodning om rokering af anlægsmidler til nye havne faciliteter til Uummannaq, samt et udviklingsprojekt af grønlandsk producerede landgangsfaciliteter i form af pontonbroer i beton. Rokeringerne i disse projekter er budgetneutrale.
Sag nr. 880 omhandler tilbageførsler af midler fra Anlægs- og Renoveringsfonden af et stort antal projekter. Midlerne løber op i samlet 541,3 mio. kr. og skal bidrage til at sikre det fornødne økonomiske beredskab, der følger af Corona-indsatserne. Sagen påtænkes behandlet tirsdag den 19. maj.
Sag nr. 881 indeholder fortroligt materiale og omhandler midler som vil blive anvendt til en række projekter. En godkendelse af den sag kræver dog forudgående godkendelse af sag nr. 880. Sagen påtænkes behandlet tirsdag den 19. maj.

Selvstyrets likviditet (– altså de penge, som ligger i landskassen) var 31. december 2019 på godt 1.325 mio. kr.[6] Størstedelen (omkring 1.280 mio.) af disse midler er dog henlagt i Anlægs- og Renoveringsfonden.

De midler, Grønlands Selvstyre indtil videre har anvendt på hjælpepakker m.v., er fundet ved at nedbringe den ubundne del af likviditeten. Man kan udtrykke det således, at Selvstyret har ”brugt af sin opsparing”.

Der er imidlertid behov for at opretholde en likviditet på omkring 700 mio. kr.: Selvstyret skal til enhver tid have et tilstrækkeligt stort beløb i Landskassen til løbende at kunne betale sine regninger, lønninger og bloktilskud til kommunerne – og en tilstrækkelig stor reserve til at kunne håndtere en uforudset krise af en vis størrelse.

Den frie likviditet rækker således ikke til at udgøre en tilstrækkelig ”polstring” til at kunne dække de ekstraordinære udgiftsbehov og indtægtstab, som Covid 19-krisen vil kunne indebære, såfremt krisen får en varighed af mere end omkring et halvt år.

Naalakkersuisut vurderer således, at optagelse af lån er uundgåelig for at beskytte samfundet mod en meget stor nedgang i samfundsøkonomien.[7]

Renteniveauet er heldigvis i disse år lavt, og det må således forventes, at Grønlands Selvstyre kan optage lån til en relativt lav forrentning. Men lånene skal naturligvis tilbagebetales over en årrække. Dette vil begrænse det fremtidige økonomisk-politiske råderum. Naalakkersuisut vurderer derfor, at det vil være nødvendigt at udvise den yderste tilbageholdenhed med nye udgiftskrævende initiativer.

Naalakkersuisut har i relation hertil over for udvalget også understreget behovet for, at der i de kommende års finanslove budgetteres med mærkbare overskud med henblik på at genopbygge likviditeten.

Også i indeværende finansår vil det kunne vise sig nødvendigt at frigøre midler gennem nedsættelse af bevillinger i Finansloven. Dette vil i givet fald skulle ske gennem Finansudvalgets godkendelse af tillægsbevillingsansøgninger herom.

Her vil det imidlertid være nødvendigt at have fokus på, hvilke besparelser der kan gennemføres uden ødelæggende konsekvenser for det lokale erhvervsliv og den lokale beskæftigelse.

Naalakkersuisut har oplyst, at Naalakkersuisut påtænker at gennemføre et såkaldt ”kasseeftersyn”, som skal afklare hvor det vil være muligt at frigøre midler, herunder ved at opgive eller udsætte endnu ikke igangsatte initiativer. Kasseeftersynet vil også omfatte Anlægs- og Renoveringsfonden.

Kasseeftersynet har dels til formål at sikre en højere grad af politisk handlefrihed og øge den frie likviditet. Dels at frigøre anlægsbevillinger, som henstår ubenyttet, med henblik på at foreslå dele af de frigjorte midler bragt i anvendelse til projekter, som forventeligt vil kunne igangsættes i den forestående anlægssæson med henblik på at sikre lokal beskæftigelse her i landet.

Det er udvalgets forståelse, at Naalakkersuisut på baggrund af disse formål forventer at fremsætte flere bevillingsansøgninger til udvalget.

Naalakkersuisut har endnu ikke fundet det nødvendigt at foretage rokeringer af bevillinger mellem de forskellige hovedkonti i finansloven. Naalakkersuisut har oplyst, at der udarbejdes et særskilt oplæg herom, herunder mulige omprioriteringer og nærmere overvejelser om budgetstillingen for 2020 og ind i 2021. Naalakkersuisut kunne desuden ikke udelukke, at der opstår et snarligt behov for at optage lån for at sikre Landskassen likviditet.

Det er Finansudvalgets holdning, at de eksisterende bevillinger og bemyndigelser i den gældende finanslov bør tilstræbes fastholdt og dermed så vidt muligt undgå at corona-krisen får negativ konsekvens for den planlagte ordinære drift.

Det er Finansudvalgets umiddelbare holdning, at de ekstraordinære merudgifter og det ekstra likviditetsbehov, der vil være som følge af corona-krisen, kan finansieres ekstraordinært ved et lån. Lånets størrelse vil naturligvis afhænge af, hvor stort et beløb der vil være behov for. Udvalget har ingen forudsætninger for at vurdere om et lånebeløb på ca. 2,5 mia. kr. vil være påkrævet. Det vil være op til Naalakkersuisut at vurdere. Et lånebeløb i den størrelsesorden vil dog ikke kunne gennemføres uden om Inatsisartut eller Finans- og Skatteudvalget.

På forårssamlingen 2017 vedtog Inatsisartut forslaget til Inatsisartutlov nr. 3 af 29. maj 2017 om ophævelse af landstingslov om optagelse af lån i udlandet (FM2017/19) efter indstilling fra et enigt Finans- og Skatteudvalg.

Fra Naalakkersuisuts forelæggelsesnotat til samme kan læses forslagets formål og konsekvens. Naalakkersuisut skrev:

”Landstingslov om optagelse af lån i udlandet bemyndiger Naalakkersuisut til at optage lån på op til 1,9 mia. kr. uden forudgående godkendelse af Inatsisartut eller Finans- og Skatteudvalget.

Det synes ikke længere at være en god parlamentarisk praksis, at Naalakkersuisut i praksis kan optage større lån uden forud at have forelagt sagen for Inatsisartut eller Finans- og Skatteudvalget som en tillægsbevilling. Den igangværende planlægning af anlæg af nye og udbygning af eksisterede lufthavne har aktualiseret drøftelserne af, om den nuværende landstingslov tjener noget rimeligt formål i dag. Det synes ikke at være tilfældet.”

Udvalgets fortsatte arbejde:

Udvalgets fortsatte arbejde vil afhænge af Naalakkersuisuts initiativer og de finanslovsmæssige følgevirkninger af disse. Som nævnt tidligere finder der en opgavefordeling sted, hvor Finansudvalget må afvente Naalakkersuisuts evt. fremsendelse af nye tillægsbevillingsansøgninger til Finansudvalgets godkendelse.

(Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.)

I sin betænkning vedrørende Inatsisartutlov om ændring af landstingsforordning om civile foranstaltninger mod smitsomme sygdomme (XM2020/18) skrev Lovudvalget bl.a.:

Lovudvalget skal afslutningsvis opfordre Naalakkersuisut til i implementeringen af lovforslaget og i håndteringen af coronakrisen fortsat løbende at inddrage partierne i Inatsisartut, således at de midler, som tages i brug i kampen mod smittespredning, så vidt muligt sikres bred politisk tilslutning.”

Udvalget kan kun være enig i Lovudvalgets opfordring til at sikre bred politisk tilslutning til de midler, som tages i brug i kampen mod smittespredning. Dette vil kunne gøre det nemmere for Finansudvalget at arbejde med Naalakkersuisuts tillægsbevillingsansøgninger, udvalget forventer at modtage i den nærmeste fremtid.

Vi går igennem svære tider pga. Coronaen. Ligeledes har man pga. Coronaen behandlet svære og vanskelige sager. Der må tilmed regnes med, at der også i den kommende tid vil være sager af samme karakter. Derfor må Inatsisartut og relevante udvalg samt kommunerne vurdere, hvordan sådanne sager skal behandles. Dette uanset, at Finans- og Skatteudvalget har bemyndigelsen til at behandle disse sager. Derfor understreger udvalget endnu engang sin opfordring til, at der sikres bred politisk tilslutning til kampen mod smittespredning og de økonomiske følger, der vil komme.

Endelig skal der henvises til vedlagte bilag. Bilagene vedrører de i beretningen allerede nævnte tillægsbevillingssager samt orienteringssager i sagsnummerrække. Fortroligt materiale vil ikke indgå i bilagene.

[1] Jf. § 16, stk. 2, i Inatsisartutloven om Inatsisartut og Naalakkersuisut. Folketingets finansudvalg har en tilsvarende kompetence, som hviler på en forfatningssædvane, og som derfor kun kan fratages finansudvalget gennem en grundlovsændring.

[2] Inatsisartutloven om Kommunernes og Grønlands Selvstyres budgetter og regnskaber

[3] Jf. budgetlovens § 2

[4] Jf. budgetlovens § 50

[5] Jf. budgetlovens § 3

[6] Heraf likvide beholdninger på 592 mio. kr. og værdipapirer (obligationer) for 733 mio. kr.

[7] Landstingslov nr. 13 af 28. oktober 1993 indeholdt en bemyndigelse til Naalakkersuisut til at optage lån på op til 2,5 milliarder kr. Denne landstingslov blev imidlertid ophævet ved Inatsisartutlov nr. 3 af 29. maj 2017.

Finansloven for 2020 indeholder (i tekstanmærkningen til Formålskonto 20.10 Særlige formål) en bemyndigelse til, at Naalakkersuisut med løbende orientering til Finansudvalget kan optage lån til imødegåelse af likviditetssvingninger. Tilsvarende har siden 1990 været optaget i skiftende finanslove. Den pågældende tekstanmærkning kan næppe antages at udgøre den fornødne hjemmel til optagelse af lån i den størrelsesorden, som Naalakkersuisut på nuværende tidspunkt anslår vil kunne komme på tale som følge af Covid 19-krisen. Der henvises herved til lovbemærkningerne til Inatsisartutlov nr. 3 af 29. maj 2017.