Ændringer i Inatsisartuts efterårssamling 2016
Formandskabet for Inatsisartut har i dag besluttet en række ændringer vedrørende Inatsisartuts igangværende efterårssamling.
Der er sket dagsordensændringer for en række punkter:
- Punkt 49 har fået en ny 2. behandlingsdato den 16. november.
- Punkt 133 har fået nye 2. og 3. behandlingsdatoer den 14. og 18. november.
- Punkt 120 har fået nye 2. og 3. behandlingsdatoer den 14. og 17. november.
- Forespørgselspunkterne 103 og 141 har begge fået en ny behandlingsdato den 15. november.
- Punkterne fra mødedagene 27. og 28. oktober og 7. november har fået nye behandlingsdatoer, som fremgår af titellisten på Inatsisartuts hjemmeside. Dette vedrører punkterne 7, 11, 25, 28,29, 31, 35, 38, 46, 52, 59, 81, 89, 97, 98, 126, 129, 130, 133, 135 og 142.
- Punkterne 51 og 52 er blevet trukket af forslagsstilleren, og punkt 112 er blevet trukket af Naalakkersuisut.
I Siumut har Jens Immanuelsen overtaget punkterne 30, 31, 33, 34 og 37 fra Suka K. Frederiksen. Inuit Ataqatigiits inatsisartutgruppe har overtaget punkterne fra de nytiltrådte medlemmer af Naalakkersuisut. Dette vedrører punkterne 90, 106, 107, 108, 109, 127, 141, 137, 95, 99, 102, 103, 46, 47, 48, 49 og 50. Demokraternes inatsisartutgruppe har overtaget samtlige forslag og § 37 spørgsmål fra Poul Hansen og Tillie Martinussen.
Efterårssamlingens sidste to spørgetimer afholdes den 9. november med Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen Sara Olsvig og den 16. november med Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst Hans Enoksen.
Ændringerne i Inatsisartuts dagsorden kan ses på www.inatsisartut.gl. Hjemmesiden, som har været ramt af et servernedbrud den 23. september 2016, er fortsat under reetablering, og i tilfælde af manglende materiale kan henvendelse herom ske til Laila Kristiansen på lkri@inatsisartut.gl.