13.10.2014: TNI-praktikant søges

TNI-praktikant søges: Bureau for Inatsisartut tilbyder praktikplads i Økonomiafdelingen.

 

Vi søger en TNI-praktikant med interesse for at arbejde indenfor økonomi og bogholderi.

 

Praktikantstillingen hører under økonomiafdelingen, som består af 2 fuldmægtige, der vil bistå dig under dit praktikophold. Du vil i løbet af praktikperioden komme til at arbejde med alle afdelingens opgaver, såsom bogføring, budgetopfølgning, regnskabsaflæggelse, løn-afstemning og andre opgaver.

 

Økonomiafdelingen servicerer Bureauets ansatte samt medlemmer af Inatsisartut. Du skal derfor være i besiddelse af en vis udadvendthed og kunne tale med alle mennesker.

 

Det er herudover nødvendigt, at du er i besiddelse af den nødvendige modenhed og føler ansvar for dine opgaver. Du skal udvise et stabilt dagligt fremmøde såvel under uddannelses- som praktik­opholdet.

 

Vi lægger vægt på, at du kan fremvise en metodisk og effektiv tilgang til opgaverne og kan formulere dig på skrift og i tale.

 

Det er en fordel, hvis du kender til selvstyrets økonomisystem XAL og er fortrolig med MS Excel og MS Word. Kendskab til mailsystemerne GroupWise eller Outlook vil ligeledes være en fordel.

 

Det er en fordel, hvis du er dobbeltsproget grønlandsk / dansk.

 

Stillingen er ledig nu.

 

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til SIK's overenskomst for lærlinge og elever.

 

Der stilles ikke personalebolig til rådighed for praktikanten.

Ansøgningsfrist mandag den 13. oktober 2014.

Ansøgning bedes vedlagt CV og alle eksamenspapirer incl. karakterudskrifter fra alle uddannelsesdele.

 

Bureau for Inatsisartut ønsker at fremme ligestilling uanset køn, etnisk baggrund, religiøs overbevisning eller handicap. Ligeledes ser vi livserfaring og personlig modenhed som en fordel.

 

Hvis du vil vide mere?

Du kan finde nærmere oplysninger på vores hjemmeside eller ved hen­vendelse til fuldmægtig Kaaleeraq Olsen Thomassen på tlf. 34 61 45 og e-mail kolt@ina.gl.   

 

Inatsisartut

Postboks 1060

3900 Nuuk - Grønland

Tlf . +299 345000

Fax: +299 324606

www.ina.gl

inatsisartut@inatsisartut.gl

 

Inatsisartuts 31 medlemmer har i løbet af parlamentsåret og under dets 2 årlige samlinger, forår og efterår, bistand fra Bureau for Inatsisartut, som omfatter i alt 32 medarbejdere.